Kultur-som-Service – en ny og udvidet form for videoredigering

Fortællende videoserier med stockfotos, -videoer og -musik.
Fortællende videoserier ved brug af ophavsretsbeskyttede stockfotos, -videoer og -musik uden krænkelse af ophavsretten. Word Cloud kreeret af Lars Laursen. 

Problemet med ophavsret ved produktion af privat video

I nu mange år har det været et evindeligt problem og en plage ved videoklubbers produktion af videoer, at videofolket meget gerne vil benytte ophavsretsbeskyttet materiale – især musik, hvilket de ikke bare har ret til  uden tilladelse. Streng ophavretsbeskyttelse har ramt især europæerne efter vedtagelsen af det nye EU-ophavsretsdirektiv implementeret den 7. juni 2021. Hvad gør vi så?

De, der har fulgt med under behandlingen af direktivet før dets vedtagelse, vil huske, at forslaget blev mødt med massive protester fra online-industrien, hvor brugerne af deres tjenester selv kan uploade indhold. Tjenesterne ville blive pålagt at checke og fjerne ophavsretsbeskyttet materiale, som bryder ophavsloven fra deres tjenester.

Krav til onlinetjenester vedrørende ulovligt uploadet materiale

Kravene til at benytte ophavsretsbeskyttet materiale uden skabernes tilladelse er i denne forbindelse:

    • At onlinetjenesten har været til rådighed for almenheden i EU i mindre end tre år.
    • At tjenesten har en årlig omsætning på under €10 millioner.
    • At det gennemsnitlige antal unikke besøgende pr. måned ikke overstiger 5 millioner beregnet på grundlag af det forrige kalenderår.

Og disse betingelser gælder af gode grunde ikke onlinetjenester som YouTube og Facebook, som har fantastisk mange brugere og omsætning, og hvor videofolket bl.a. kan tænkes at lægge deres værker ud.  

Hvordan skal tjenester, der ikke opfylder ovennævnte krav kunne checke og fjerne ophavsretsbeskyttet indhold, der er lagt ud uden udtrykkelig tilladelse?

For at gøre det ordentligt, skal der egentligt menneskelig arbejdskraft til.

Facebook er kendte for at have private virksomheder rundt omkring i verden, hvis medarbejdere bruger i gennemsnit 3 sekunder på at vurdere hvert enkelt billede og andet indhold, før disse tager en beslutning om at lade opslaget fjerne eller ej.

Forkert tolkning af krænkelse af ophavsret

I forbindelse med behandlingen af direktivet før vedtagelsen i EU-parlamentet blev der fremført eksempler på, hvordan automatiske digitale ophavsretstjenester kan være lige lovligt firkantede i deres fortolkning af brud på ophavsretten.

Vil det f.eks., hvis der blev citeret fra en nyere udgave af bibelen, blive anset for en krænkelse af ophavsretten, ved opslag i en religiøs Facebook-gruppe?

Bibeloversætterne af den bibel, som citatet er taget fra, har ophavsretten til oversættelsen, selvom de(n) oprindelige forfatteres ophavsret, der ikke varer længere end 70 år, efter at de har forladt det jordiske plan, ikke længere kan gøre juridiske krav gældende. Det samme kan siges om William Shakespeare, Homer og Dante med hensyn til oversættelserne af deres værker. 

For nogle år siden hørte vi i medierne om et tilfælde, hvor et skolebarn i USA fik afvist sin eksamensopgave, fordi der ulovligt var kopieret indhold fra andres værker uden henvisning til kilden – altså et plagiat. Uden henvisning til kilden kom det således til at fremstå som elevens eget originalt udtænkte værk.

I USA har man – ligesom nu i Danmark – onlinetjenester, der kan afgøre om skoleelevers og studerendes afleveringsopgaver er kopier af tidligere skrevne opgaver. For at undgå, at der plagieres ved skriftlige afleveringer, tjekker underviserne dem op mod en onlinetjenestes arkiv over tidligere afleveringsopgaver for hele landet. Afvises en afleveret opgave, får eleven kun dét at vide – ikke hvad i opgaven, der er plagieret.

Problemet for den amerikanske elev, var, at ingen kunne se, hvad der var plagieret. Langt om længe kom nogen på, om det kunne være, fordi der var citeret fra bibelen uden angivelse af kilden. Kristne talemåder, der er blevet til hverdagsvendinger kan en sådan tjeneste altså opfatte som plagiat. 

Derfor, skoleelever: husk altid at nedskrive referencer til citater – både hvad angår almindelige hverdagsdanske bibelcitater, men også til velkendte citater og talemåder fra Shakespeares værker! Så hvis en elev, skriver noget om, at en person i stilen har gjort nogen en “bjørnetjeneste”, så husk lige at skrive en fodnote med henvisning til Jean de la Fontaines fabel, “Bjørnen og gartneren”! 

Men der er ved at opstå nye løsninger på, hvordan i hvert fald kulturbrugere og -skabere kan undgå den slags problemer fra Koda, Copydan og andre ophavsretsorganisationer i nu og frem over. 

En løsning på ophavsretsproblemet

Det med ophavsret har man altid kunnet betale sig fra det. Men hvis man ikke er en tv-station eller et tv-produktionsselskab, har det undertiden været en besværlig opgave at indhente tilladelser og betale royalties. Det kan du læse mere om i vores artikler her (musik og lydeffekter), her (video), og om andres fotos gratis stillet til rådighed her (nederst på siden).

Som noget nyt er kommet nye måder også at benytte professionelt optagne og redigerede videoklip i egne (både professionelle og ikke-professionelle) film – og det endda på en tilladelig måde, så du også må lægge din færdige film ud på YouTube, Vimeo, Facebook, Twitter og andre sociale medier. 

Lad os se på, hvordan det kan lade sig gøre. 

Videokunstens pendant til fortællende fotoserier – narrative videoserier

Der findes nu videoredigeringsprogrammer, der understøtter fortælling af historier via illustrerende færdige stockvideooptagelser.

Du har måske allerede lagt mærke til en ny narrativ teknik i reklamevideoer (storytelling) på sociale medier og YouTube, hvor der henover speak (som endda kan være digitalt oplæst) på indtil flere sprog, reklameres for produkter med kun få egne originale videoklip og mange professionelt færdigredigerede videoklip fra stockvideotjenester, og hvor personerne i scenerne er forskellige fra klip til klip. Indtalingen af reklamerne sker endda digitalt i en forbavsende høj kvalitet – også på dansk.

Det er en ny fortælleteknik. Nogle af producenterne af disse reklamer tager sig dog store kunstneriske friheder, som det kan ses i YouTube-reklamer, der afbryder videoerne.

En “gratis” Windows-app der kan dette

Du kan læse om et nyt gratis program til Windows 11 fra 2022, der netop understøtter denne nye narrative videofortællingsteknik, nemlig appen Clipchamp. Læs vores artikel om den her.

Denne type videoredigering kan true gamle videoredigeringsprogrammer som Pinnacle Studio, medmindre disse begynder at tilbyde noget tilsvarende – men det bliver nok til en højere pris end hvad programmerne koster i dag, fordi de skal tilbyde biblioteker med stockfotos, stockvideo, stockmusik- og -lydeffekter, -animationer samt -videoskabeloner.

Til gengæld bliver det billigere for dig som videomand/kvinde, der benytter disse faciliteter, at skabe videoer – og det til en meget billigere penge og tilmed hurtigere end før! Det medfører altså øget produktivitet.

Stockvideoklip kan man selv redigere videre på, så de beskæres, bliver behandlet med effekter og trimmet i længde. 

Benyt andres kulturprodukter som skaber af egne kulturprodukter!

Man kan sige, at denne udvikling er en naturlig følge af både de store betalings-stocktjenesters opståen og den skrappe ophavsretslovgivning i bl.a. USA og EU: Altså, benyt professionelt og smukt udfærdiget materiale i dine egne videoer, uden at nogen kan komme efter dig – juridisk eller økonomisk – ved offentliggørelse på nettets medier.

Leverandørerne af de færdige professionelle materialer får på denne måde desuden lettere ved at sælge deres fotos, videoklip og musik, mens det bliver billigere med en flad/fast ophavsretspris for at benytte andres materialer – uanset forbrug.

Altså: forbrug ophavsretsbeskyttet materiale ligesom en (amerikansk) utility – altså som var det vand, varme, el, telefoni og internet. Alle har gavn af dette – både dem, der kreerer materialet, og dem der forbruger dem.

Man kan kalde det ophavsretsbeskyttet-materiale-som-service: IPaaS (Intellectual Property as a Service). Det ligner andre tilsvarende begreber som CaaS (Computing as a Service) – i Microsofts udgave: MaaS (klik for at se videoen om Microsoft as a Service på dansk).

Det ligner også musiktjenesten Spotify’s forretningsmodel anvendt på billed- og videoområdet, så brugerne af f.eks. YouTube og sociale medier frit kan benytte ophavsretsbeskyttet materiale samtidigt med, at skaberne af materialerne modtager betaling.

Man kan også kalde det Culture-as-a-service: CaaS – Kultur-som-Service. Så behøver brugerne af kulturelle produkter skabt af andre ikke at have dårlig samvittighed over at kopiere deres værker, for kunstnerne bliver godtgjort ved brugernes betaling. Det giver både brugerne og ophavsretshaverne frihed og ro i sindet.  

Hvordan benytter andre stockvideooptagelser?

Du kan herunder se et eksempel på, hvordan en YoutTuber har benyttet indslag fra stockvideotjenester som korte indslag i sin fortælling om den amerikanske teenagedreng, der skabte sin egen atomreaktor i haveskuret – og hvilke følger det havde både for ham selv og hans omgivelser. 

Bemærk: Videoklippene er alle på engelsk. Du kan du slå simultan taleoversættelse til skriftlige, engelske undertekster til. Via tandhjulet ⚙️ i afspilleren kan du endvidere vælge automatisk simultan oversættelse fra engelske til danske undertekster. Du kan også gøre underteksterne større, ændre farve m.m. 

 

Drengen, der skabte sin egen atomreaktor. Ovenstående er et eksempel på en video, hvor der benyttes andres materiale strøet ud med rund hånd hen over videoen. Det er billigt, nemt og af ret høj kvalitet – og så øger det videoskaberens produktivitet ganske meget. 

Se også ovenstående 13-minutter lange video med titlen “Jeg anvendte stockvideooptagelser til at kreere en filmisk rejsehistorie!”

Og denne med 12-minutters video med titlen “Hvordan man kan kreere videoer med stockoptagelser ved hjælp af tjenesten Storyblocks.”

En 13-minutters video om, at “Kreere en kortfilm med stockvideooptagelser”.

Ovenstående 9-minutters video med titlen, “Kan man skabe en storslået video UDELUKKENDE med stockvideooptagelser?”

Er der farer ved Kultur-som-Service?

Det kan synes fantastisk, at alle og enhver kan benytte andres flotte og professionelt skabte billeder, musik og video, og bruge dem i egne film, på julekort til familien og andre lejlighedskort, til deling på sociale medier, og skoleelever og studerende frit kan benytte professionelt optagne fotos og videoklip i deres afleveringsopgaver.  

Men kan der være en fare for, at vi blive dovne?

At vi holder op med selv at optage video og fotos og selv at redigere dem, før vi offentliggør dem? At vi bliver så afhængige af andres smukke og flotte værker, at vi helt selv opgiver at være kreative og skabe egne værker? Bl.a. fordi vi tænker, at vi ikke selv kan skabe noget så smukt, eller fordi vi føler os mindreværdige – og på sociale medier ikke ønsker at stå tilbage for vennerne dér, som måske netop benytter andres flotte værker…

Ja, måske sker netop det sidste allerede i større stil, for en del Facebook-brugere deler praktisk talt kun andres opslag – ikke lægger opslag ud med deres egne udtænkte tekster, billeder og videoklip. 

Alternativer til Clipchamp

Er Microsoft den eneste leverandør af videoredigeringsprogrammer, der tilbyder stock-materialer royalty-frit (dog mod abonnement) indbygget i appen?

Der er andre:

    • Videodelingstjenesten Vimeos egen Video Create onlinevideoredigeringstjeneste.
    • Onlinetjenesten Biteable med både videoskabeloner til at kreere bestemte sekvenser (montager) med eget materiale inkluderet samt færdige korte videooptagelser til at inkludere i egne videoer.

Skrevet af Lars Laursen, næstformand i Seniorfoto- og Videoklub.

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.