Mennesket tidligst bevarede billeder er tegninger og malerier på vægge i huler; så kom helleristninger på store sten; mosaikbilleder på vægge; kalkmalerier i kirkerne; naivistiske malerier malet på lærred, hvor den vigtigste person også fyldte mest; figurative malerier i korrekt perspektiv (maleriets guldalder). Så kom fotografiet til, først i sort/hvid og senere i farver. Malerkunsten bevægede sig derefter i retning af det nonfigurative, for nu var det ikke længere nogen kunst at male figurativt i perspektiv.

Inden for de seneste år er der dukket endnu en mulighed op – noget helt nyt.

Billeder, som ikke er menneskeskabte; billeder som kan vises i forskellige stilarter fra det fotorealistiske; det figurativt maleriske; det ekspressionistiske; det tegnede; efterligninger af kendte maleres streg; og ikke mindst surrealistiske billeder visualiseret udelukkende ud fra en tekstlig beskrivelse. 

En af de nye onlinetjenester, der stiller sådanne muligheder til rådighed, er DALL·E 2 fra selskabet OpenAI, som multientreprenøren Elon Musk også er medstifter af, men ikke længere er med i bestyrelsen for. Tjenesten blev aktiv den 6. april 2022. Man kan kort sige, at DALL·E 2 er for billedskabelse, hvad Google er for informationssøgning. Begge benytter sig af BIG DATA.

Hvad kommer tjenestens navn af? Ordet DALL·E  er måske en pendant til den surrealistiske maler Salvador Dalí‘s navn, idet det udtales på samme måde. Måske er det også inspireret af filmen WALL·E fra Disneys animationsstudie Pixar. 

I denne artikel kan du:

• • Se en række billeder, som forfatteren til denne artikel selv har skabt via tjenesten DALL·E 2.
  • Derefter er der en række videoklip, der på engelsk forklarer noget om, hvad denne tjeneste er i stand til, og hvad det eventuelt kan komme til at betyde for dem, der har brug for billeder. Brainstorming for det kreative folk?
  • Se hvordan tjenesten også kan benyttes til at redigere egne fotos.
  • Endelig får du at vide, hvordan du (gratis) kan tilmelde dig og benytte DALL·E 2. 
  • Du kan også læse om (og se) den alternative billedkunstskabende onlinetjeneste MidJourney, der også ud fra ord kan visualisere og skabe, ja, digitale kunstværker – samt udstillingsvinduet med det seneste døgns skabte værker blandt dets billedskabende brugere.  
  • Og ikke mindst bør du tage et kig på kilderne til denne artikel (allernederst), hvor du vil finde henvisninger til fantastiske ting, der findes derude nu – og som måske også har en fotografs interesse og ikke udelukkende en kunstners. 

En række billeder skabt via AI – kunstig intelligens

Tjenesten DALL·E 2 tager en tekstlig beskrivelse skrevet på engelsk som udgangspunkt for at skabe indtil flere billedforslag. Man kan sige, at det er en billedvisualiseringstjeneste.  

Det kan f.eks. være “The statue of Liberty overshadowing the white house in Washington.” Det er der kommet dette billede ud af: 

Som standard får man serveret fire forslag på én gang til visualisering af emnet. Man kan altid bede om yderligere fire.   

Et eksempel til: “A golden clock hanging from the ceiling inside a mountain with a hole through seen at a distance.” Som det ses, er ikke alle træk ved billedet helt realistiske. 

Eksemplet herunder er visualiseret ud fra teksten “The sun with a rainbow around it.” En sol med en halo omkring. 

I klubben har vi i 2022 haft stilleben som tema i den månedlige fotokonkurrence for klubmedlemmerne. Herunder ses et maleri af et stilleben, som DALL·E 2 har visualiseret ud fra teksten “A still life painting with fruits, vegetables, cucumbers, peppers.” Det vises i en malerisk pensel. 

Og herunder er en mere overdådig udgave visualiseret ud fra teksten “A still life painting with fruits, vegetables, peppers, colorful flowers in a big vase and songbirds.”

Og endnu et alternativ visualiseret ud fra samme tekst:

Og et fjerde og sidste stilleben visualiseret ud fra den tekst:

Så prøvede jeg et forsøg på at få en fotomodel til at iagttage sig selv i en fiskeskål: “A photomodel watching herself in a fishbowl.” Det blev i første omgang opfattet og visualiseret af DALL·E 2 på denne måde: 

Det var egentligt ikke lige den fortolkning, jeg tilstræbte. Så prøvede jeg en omformulering: “A photomodel watching herself inside a fishbowl.” Det gav et noget andet billede. Læg mærke til, at DALL·E 2 ikke er glad for at gengive ansigter korrekt. 

Endnu en alternativ udgave visualiseret ud fra samme tekst:

Og en fjerde:

Og et forsøg med et minimalistisk foto, “A photorealistic minimalistic picture of a man swimming at sea seen from above,” som det kom til at se ud i første forsøg:

Her er det andet forsøg med en omformulering af visualiseringsteksten: “A photorealistic minimalistic picture of a beautiful young woman lying on a beach with white sand seen in a 45 degrees angle from above.”

Et første forsøg på at visualisere en astronaut i kredsløb, inspireret af Elon Musks stunt med at sende en amerikansk DeLorean-sportsvogn i kredsløb om Jorden via rumfartsselskabet SpaceX, hvilket du måske har set et billede af i avisen. Her er mit forsøg: “A photorealistic picture of an astronaut riding a Lamborghini orbiting planet Earth.” En Lamborghini blev det ikke til, men så dog et andet (rum)fartøj – og tilmed en ekstra jordklode i kredsløb om jorden! 

Endnu et forsøg, “A photorealistic picture of an astronaut riding the space shuttle orbiting earth” i en noget frit fortolket visualisering:

Englen herunder er visualiseret ud fra teksten “An angel seen flying in the sky.” Jeg har selv og kender andre, der har set lignende faktiske skyfænomener dannet på himlen. 

Videoer om onlinebilledtjenesten DALL·E 2

Se nogle af disse videoklip for at få en bedre forståelse af den billeddannende kunstige intelligens’ muligheder i onlinetjenesten DALL·E 2. 

Bemærk: De fleste videoklip i denne artikel er på engelsk. Du kan slå simultan taleoversættelse til skriftlige, engelske undertekster til. Via tandhjulet ⚙️ i afspilleren kan du endvidere vælge automatisk simultan oversættelse fra engelske til danske undertekster. Du kan også gøre underteksterne større, ændre farve m.m. 

 

DALL·E 2 forklaret på 3 minutter af firmaet bag, OpenAI. Se hvilke muligheder tjenesten tilbyder. Du kan også benytte den til at foretage ændringer, udskiftning af elementer i og tilføjelser til dine egne fotos. Se det selv i aktion her!

Den dansksprogede YouTube-kanal Teknofil har et næsten 7-minutter langt indslag om DALL·E 2, hvor der vises enkelte eksempler på brugen af tjenesten. Her forklarer Steen Jørgensen, chefredaktør for 24Tech.dk også, at OpenAI, der står bag onlinetjenesten, har lagt en række begrænsninger på skabelsen af billeder, så fake billeder ikke kan visualiseres.

Du kan således ikke skabe billeder, hvor  kendte personer medvirker. Der kan heller ikke behandles billeder med nøgenhed, ej heller kan der skabes billeder, der udtrykker vold. I videoklippet siges også, at tjenesten er forbeholdt en lille kreds af forskere – men sådan er det ikke længere – den er frit tilgængelig for alle. Tag et 7-minutter langt kig herunder: 

Når kunstig intelligens skaber forbløffende billeder (DALL·E 2) på 10 minutter. Se de forbløffende muligheder, der ligger ud over, hvad vi som fotografer normalt vil være i stand til at optage og redigere. Og se fantastiske eksempler på redigering/ændringer og automatisk kreering af varianter af Chris Ramsays egne fotos med denne onlinetjeneste!

DALL·E 2: AI (kunstig intelligens) skabte dette billede (se billedet herunder på videoen: robothånden, der tegner sig selv) af 15-minutters varighed. Se og hør om Marques Brownlees anvendelse af tjenesten. 

Youtuberen kommer ind på, hvad man egentligt kan benytte tjenesten til. I og med at de genererede billeder ofte ikke er helt perfekte, kan tjenesten benyttes til brainstorming, dvs. til at komme med kreative forslag til motiver, som man så selv kan kréere på mere almindelig vis. 

I videoen siges, at DALL·E 2 ikke er tilgængelig for offentligheden – men det er tjenesten nu. 

Nedenstående 8-minutter lange engelsksprogede video, “Dette er den første kunstige intelligens, der virkeligt skræmte mig”, viser mere syrede eksempler på billeder, som vi aldrig har set før – nogensinde! Enrico Tartaroti lader sig lede af sin fantasi til at skrive tekstbeskrivelser af de vildeste billeder – og de skabte billeder og muligheder skræmmer ham! Han giver også sit bud på, hvor AI-udviklingen fører os hen et stykke ude i fremtiden. 

Fora, hvor du kan se andres værker skabt med DALL·E 2:

• • Facebook-gruppen DALL·E 2 ARTIST COMMUNITY med 21.000 medlemmer. 

Benyt DALL·E 2 til at redigere egne fotos

Kan du med hjælp fra kunstig intelligens redigere dine fotografier ud fra dine udtrykte kommandoer?

Med den unikke facilitet til at bearbejde egne fotos med DALL·E 2 kan du i videoklippet herunder lære at redigere eller modificere egne billeder via kreative tekstbeskrivelser. Komponér, korrigér fokus, udvid billedet uden for rammen, skab forskellige varianter af dine fotos, er nogle af de udfordrende opgaver, der gennemgås i den 13-minutter lange engelsksprogede tour-de-force herunder. 

Den kunstige intelligens’ mulige konsekvenser for verden

Et spørgsmål, som folkene bag DALL·E 2-tjenesten og OpenAI også tænker over, er, hvad det bety

der for verden, når der stilles former for kunstig intelligens til rådighed, som

• • DALL·E 2 (billedskabelse)
  • ChatGPT (stil spørgsmål og få svar, få hjælp til tekstskrivning, forklaringer og skrivning/rettelse af programkode til computere)
  • Kvalitetstalegenkendelse. De udvikler også et højkvalitets neuralt netværk til genkendelse af engelsk tale, engelske sangtekster og tale på en række andre sprog til rådighed under navnet Whisper. 

Betyder det, at en række funktionærjobs nu forsvinder til fordel for AI-drevne datacentertjenester?

Vil mange arbejdsfunktioner blive erstattet?

Nogle har spået, at med udbredelsen af kunstig intelligens af denne kvalitet, vil 90 procent af funktionærjobbene forsvinde. Andre mener, at disse  AI-tjenester for funktionærer (lønmodtagere, der sidder på kontor) svarer til, hvad håndens arbejdere har opnået med maskiner som biler, traktorer, motorsave, boremaskiner og andre powertools, kraner, industriens pressere, trykkerimaskiner,  osv.

Er 90 procent af de manuelle jobs så forsvundet? Ja, det er de nok. For vi har ikke længere folk, der bringer varer ud med hestevogne; lægger vejbelægning udelukkende med skovle; skrædderifaget er meget lille nu om stunder; skovfældning foregår ikke længere udelukkende med økser, så skovarbejdere er der meget få af; havnearbejdere, der på- og aflæsser skibe findes nu kun i ringe omfang; gade- og fabriksgulvsfejning er det meget småt med; og man kunne blive ved. 

Til gengæld er der opstået en overvældende mængde manuelle jobs, som kræver betjening af maskiner, eller hvor maskiner hjælper dem med at gøre arbejdet hurtigere eller med en mindre egen fysisk indsats. De manuelle arbejdere er kort sagt blevet mere produktive samtidig med, at deres arbejde ikke slider dem ned i samme omfang som tidligere. Der er også opstået en mængde nye jobs inden for industrien, som slet ikke fandtes tidligere, af manuel art, eller som er blevet til kontorarbejde. Og tilmed kan håndens arbejdere nu hæve en højere gage for deres indsats end tidligere, og varerne er derudover blevet billigere i forhold til reallønnen, så vi alle har opnået en højere levestandard. 

Maskinstormere

Det sker ikke nødvendigvis uden gnister. Da tekstilvævningsmaskinerne blev opfundet i 1800-tallets England, opstod der er en bevægelse af maskinstormere, der ikke ønskede vævningsmaskiner, der tog arbejdet ud af vævernes hænder, gjorde mange arbejdsløse, skabte social nød og en ny livstil, som mange ikke brød sig om. Disse mennesker blev kaldt ludditter. 

Bliver funktionærer arbejdsløse?

Herhjemme i Danmark kender vi den 141-dage lange typografstrejke i 1977 mod indførelsen af ny sætteteknologi via computerskærme og desktop publishing på redaktionerne hos B.T. og Berlingske bladhus’ aviser, der gjorde typograffaget overflødigt, der kunne skrives artikler tættere på deadline og avisproduktion billigere. 

Nogle har hævdet, at om 30 år vil størstedelen af arbejdsstyrken have arbejdstitler, som slet ikke eksisterer i dag. Der vil ske en så stor omstilling af arbejdet, at rigtigt mange vil skulle beskæftige sig med tingene på nye måder og med arbejdsområder, som vi end ikke kender til i dag. Mange vil måske skulle finde noget helt andet at arbejde med. 

Det kan også være konsekvensen for funktionærer. De vil få digitale redskaber baseret på massive mængder data og udnyttet i form af kunstig intelligens til støtte for deres arbejde, så de bliver mere produktive. Mange arbejdsfunktioner vil blive redefineret eller helt udgå til fordel for nye og i dag ukendte jobfunktioner.  

Er det et problem? Det vil betyde en meget stor omstilling for befolkningen. Alt vil blive som nyt og ukendt. Er det godt for noget? Er det nødvendigt, at gamle måder at gøre ting på, vedbliver at eksistere? Vil man stadig kunne tjene penge på de gamle måder at gøre ting på? Det er spørgsmålet. 

Går vi fejl af udviklingen ved, at disse ting sker via digital teknologi? At fremtidig produktion bliver kaldt for industri 4.0, og hvad det medfører?

AI-stormere?

Vil vi opleve AI-stormere, som bare ikke vil acceptere, at kunstig intelligens erstatter den menneskelige?

I Frank Herberts Dune-romaner (science fiction/spirituel fiktion om et galaktisk imperium bestående af en føderation af planeter med feudale styreformer langt ude i fremtiden og med enorme ressourcer), som også er udgivet på dansk under titlen Klit, der foregår ca. 10.000 år ude i fremtiden, havde man langt tilbage en krig, som førte til et imperialt forbud mod AI. Det skulle være mennesker, der skulle have intelligens – de ville ikke lade sig styre af computere, var tankegangen. Det førte til satsning på visse former for spirituel udvikling og indtagelse af særlige substanser (spice/krydderiet melange) til deres fremme.

Hvad sker der med mennesket, hvis vi lader AI overtage mange funktioner, der kræver hjerte og intelligens?

Risikerer vi, at AI bliver en erstatning for den enkelte og samfundets spirituelle udvikling eller er det en frisættelse af mennesket, så det ikke i samme omfang som før, skal beskæftige sig med slidsomt arbejde – manuelt eller intellektuelt?

Velfærdsteknologi

Der har været talt om, at manglen på varme hænder i den offentlige sektor til at tage sig af syge, handicappede og ældre vil føre til udvikling af velfærdsteknologi. Vi har hørt om hjemmehjælpere, der har fået løfteskader af at vende overvægtige, bevægelseshæmmede ældre i deres senge, så de selv måtte lade sig førtidspensionere.

Japanerne er et samfund med en stor befolkningsandel af ældre. Her er man i fuld gang med at udvikle velfærdsteknologi. Her kan robotsælen med sine søde og indtagende øjne vække kærlige følelser hos de demente ældre på plejehjemmene. Der er også vaskerobotten, som den ældre kan lade sig helkropsvaske af. Og venderobotten til vending af den ældre i sengen; løfterobotten til at flytte den ældre ud af sengen og over i en kørestol. Rengøringsrobotter i form af robotstøvsugere som Roomba tilbydes allerede af kommunerne i Danmark. En del mere velstående ældre har installeret en robotplæneklipper i haven. 

Og ikke at forglemme: politikken med at være længst muligt i eget hjem fører til ensomhed, som kan afhjælpes af Robotty, RoBuddy / Buddy / Robert / Roberta / Rooby / Ruby, der kan blive en konversations-AI, der kan tale om alt muligt, og som lærer den ældre rigtigt godt at kende. Den ældre kan bede den om spille vedkommendes yndlingsmusik, slukke og tænde lyset, fortælle vittigheder og historier, læse op af e-bøger – altså en videreudvikling af de intelligente højttalere Google Home, Amazons Alexa og Apples Siri. 

Skat på arbejde – eller skat på robotter?

Skal vi i sidste ende overgå til et samfund, hvor der betales skat af robotarbejderes og -funktionæreres arbejde, så vi alle kan modtage en basisindtægt – en borgerløn? Hvad skal menneskene så bruge deres tid og energi på? Det er det store spørgsmål.

AI-skabte billeder og vores tiltro til dem

Hvis du ser en billedkarrusel som pausebilleder på dit fladskærms-tv, hvor Googles Chromecast-enhed, der gør et ikke-smart-tv til et smart-tv for små penge, er tilsluttet, eller det stadigt skiftende billede på låseskærmen på PC’en, kan du så overhovedet være sikker på, at det forestiller noget virkeligt? At det er en faktisk optagelse af noget derude? Eller om det, det viser, er sandt? 

Fiktive billeder – også med os selv eller andre virkelige personer

Måske begynder vi at opfatte visse fotos som fiktion. Det bliver måske endda lidt ligesom vores forhold til fake news og deepfakes (videoklip, hvor en person(s ansigt) er udskiftet). 

Vi kan risikere, at vi ikke længere kan være sikre på, at et foto, hvor kendt(e) person(er) optræder, faktisk er optaget med et fysisk kamera, hvis det ikke passer med vort eget synspunkt, selvom det kan være ægte nok.

Eller at vi tror, at det er ægte, selvom det er en forfalskning – blot det passer sammen med ens eget synspunkt. Det er en fare for fremtidens politiske klima i et land og for indflydelsesrige mennesker.

Det kan også blive et problem for mindre kendte personer, som f.eks. en lærer på en skole eller en elev sammesteds. Studerende kan finde det for “sjovt” at sætte en lærer eller anden studerende ind i et fotografi for at skabe en prekær situation og så offentliggøre billedet.

Med disse nye AI-tjenester er det ikke blot et spørgsmål om at Photoshoppe én person væk og indsætte en anden. Nej, billedet kan manipuleres i langt højere grad, så man ser person(erne) i helt andre omgivelser og i en anden positur og med andet (eller intet eller meget lidt) tøj på. 

Der er også en risiko for, at en politiker offentligt vil benægte, at faktiske, ægte optagelser af noget, som denne har sagt eller gjort, er ægte eller kalde dem “not authentic” (ikke autentiske), som én kendt politiker faktisk sagde engang.

Og måske er det svært for journalister at bevise ægtheden, hvis der kan sås tvivl om alt – inklusive ægte fotos, video- og lydoptagelser – især hvis kun et enkelt nyhedsmedie var til stede og og kun en enkelt optagelse blev foretaget ved begivenheden.

Fiktive videoklip – også med os selv eller andre virkelige personer?

Om nogle år kan vi måske ikke kun skabe fiktive fotografier med faktiske personer helt uden brug af kameraer men også komplette kortfilm såvel som helaftensfilm udelukkende ud fra allerede indsamlet digitalt materiale (med alverdens (i forvejen kendte) skuespillere, studieværter og interviewede personer) hos videoskabelsestjenester som – fodret med et manuskript og et (skriftligt) storyboard – kan transformere disse til noget helt andet i en anden sammenhæng – ligesom med disse AI-billedtjenester beskrevet i denne artikel.

Skab selv animeret video uden en eneste fysisk skuespiller, rekvisit eller hjælper!

Der kan komme AI-manuskriptskabere, hvor din ledetekst kan være noget så enkelt som “lav et nyt afsnit i X-serien, hvor Y-person forelsker sig i Z-person med de komplikationer, der kan komme ud af det. 30 minutters varighed.”

Eller en fan af en skuespiller i en serie kan endda skabe sig en fan-film (ligesom der allerede findes fan-litteratur skrevet af fans af musikere og skuespillere, som kan uploades til og læses mod betaling på særlige onlinetjenester), hvor denne kan uploade egne fotos og videoklip og lade videoskabelsestjenesten skabe en personlig film, hvor fan-personen selv optræder i beskrevne situationer med bestemte kendte skuespillere. 

Del på de sociale medier

Og alle disse fiktive kreationer kan lægges på hjemmesider, internetfora, Facebook, Instagram, WhatsApp, YouTube og andre videodelingstjenester m.m. Det vil blive sociale medier kvadreret (SoMe²), hvor brugerne vil bruge enormt meget tid på at skabe og lægge AI-skabte fotorealistiske billeder og videoklip ud med bl.a. dem selv som medvirkende. Der vil være professionelle indholdsskabere, som mod betaling skaber indhold for andre på denne måde. Der kan også ske en yderligere demokratisering af foto- og videoskabelse, hvor andres foto- og videomaterialer kan benyttes mod en overkommelig omkostning. Det er Kultur-som-Service i anden potens² !

Foto og film skabt via visualiseringsmidler – drømmefabrikken vil være opfundet!

Drømmefabrikken

Du kender sikkert til de mange musikvideoer, som privatpersoner selv har lagt ud på YouTube, hvor der ofte blot vises det samme foto af albumcoveret i løbet af videoens visningstid. Men med disse fiktive billeder og videosekvenser kan der skabes (ret fantastiske) fotorealistiske billeder og videoklip med musikerne, andre personer eller fiktive personer, der udelukkende er skabt i en AI-tjeneste, og som ikke er ægte videooptagelser, som ledsagelse eller visualisering til musikken.

Skab selv en musikvideo til et stykke musik og upload den til en videodelingstjeneste som YouTube eller på sociale medier!

Lovgivning

Hvis billed- og videoskabelsestjenesterne ikke selv opretholder selvjustits med en række begrænsninger over for brugerne af deres tjenester, kan mange mennesker få det svært, hvad enten de er i offentlige embeder, i ledende stillinger i erhvervslivet eller er personer ukendte for en større offentlighed.

Klarer tjenesterne ikke selv disse ting, kan lovgivere føle sig nødsaget til at gribe ind med lovgivning. 

“Drømmemaskinen” med den altopslugende oplevelse

Enden på det hele kan, som det også nævnes i to af videoklippene herover, blive det, som på engelsk kaldes en immersive experience, hvor du kan lægge dig ned på en særlig briks med elektroder eller en hjelm på hovedet eller på anden vis få induceret oplevelsen af en fast forudbestemt eller interaktiv altomfattende drømmeoplevelse, hvor du oplever dig selv som værende helt til stede og hovedperson i drømmen.

Det er et tema i den amerikanske film Total Recall (dansk: Sidste Udkald) fra 1990 med bl.a. Arnold Schwarzenegger, Sharon Stone og Michael Ironside som hovedpersoner  og instrueret af Paul Verhoeven. Schwarzenegger spiller en bygningsarbejder, der vælger at tilbringe sin ferie i et drømmebureaus (svarende til et rejsebureaus) “drømmemaskine”. Via drømmemaskinen oplever han at blive ført til en minekoloni på planeten Mars. Det går dog ikke helt som planlagt af drømmebureauets medarbejdere, som flere gange må gribe ind i oplevelsen, da de mener, at Schwarzenegger går ud over sin rolle på “drømmeferien”.  

Vil fotos og film fremover få samme betydning som i dag?

Vil vi alle blive skabere af visuelle og “fiktive” og AI-behandlede virkelige billeder og scener?

Hvis vi gør, vil interessen måske koncentrere sig om at blive skabere af nyt indhold eller at ramme en målgruppe så målrettet som muligt.

Faste og overgivelse

I dag lader vi os i høj grad underholde af medier som tv, streaming-medier, internettet og computerspil. Vil vi enten blive i den grad afhængige af digitale medier – eller vil vi komme til at skulle overgive os ved at lade digitale medier og telefoner være?

Ligesom faste i dag kan virke rensende for mave, følelser, krop og sind og virke som et offer, må vi i fremtiden med mellemrum tage på retræte og holde os isoleret fra omverdenen i en periode – både fysisk og (fjern)medievis – for at få ro i sindet og være i stand til at koncentrere os om noget andet, give slip og blot være opmærksom på indre og ydre ting.

Overgivelse kan blive den nye form for faste, hvor hovedet slapper af og sindet bliver tømt for dagligdagens tildragelser og den digitale medieverden. 

Hvordan får du adgang til DALL·E 2?

Den billedskabende tjeneste har været åben for adgang i et halvt års tid nu. Du kan registrere dig på openai.com/dall-e-2/. Klik på Try øverst på siden for at komme i gang. 

Når du er blevet registreret, får du straks 50 credits. Der forbruges 1 credit, hver gang du beder DALL·E 2 om noget.

Dvs. hver gang du skriver:

• • en anmodning, hvor du får fire forslag
  • beder om fire nye forslag til billeder
  • redigerer et billede
  • eller ændrer et billede

Når der er genereret billedforslag, kan du højreklikke på dem og gemme dem lokalt på din harddisk. Så er de til dit eget brug. 

Hver måned på selv datoen i måneden, hvor du registrerede dig, får du yderligere 15 credits gratis. 

Har du brug for flere credits, kan du købe 115 credits for $18,75 (ca. 135 kr.), som er inklusiv moms. 

DALL·E 2 på smartphones

Der er flere udbydere af apps til DALL·E 2-tjenesten. Søg blot efter “dall e” i din telefons app-butik.

Du kan downloade appen fra EllisApps Inc her til iPhone.

1. 1. Indtast simpelthen en tekst med en beskrivelse af det, du ønsker skal visualiseres som et billede. 
   2. Tryk på Generate Your Image-knappen.
   3. Vent på, at dit billede bliver genereret færdigt af DALL·E 2 AI.

Så let er det! Efter nogle få sekunder til et par minutter vil dit værk skabt med kunstig intelligens dukke op på skærmen, og du kan gemme det i din kamerarulle og dele det med dine venner per SMS, MMS, e-mail eller sociale medier!

Bemærk: Der kan være et månedligt abonnement på $20 efter prøvetidens udløb. Abonnementet kan altid afmeldes – også før prøvetidens udløb. 

Til Android-telefoner får appen Meta AI Art Generator DALL E 2, udviklet af Mix App Developer, en høj karakter. Den egner sig især til at skabe unikke kunstværker, avatar-billeder til dine fora på nettet, som endda kan sælges som NFT-kunst (unik digital kunst – Non-Fungible Token – et digitalt værk som kun kan findes i et eneste digitalt eksemplar) via OpenSea-markedet sikret af et certifikat i en blockchain.  

En alternativ billedskabende onlinetjeneste er MidJourney

MidJourney er en alternativ tjeneste til kunstnerisk billedskabelse, der ligesom DALL·E 2 benytter tekstbeskrivelser til at visualisere for dig.

Der synes dog ikke at være helt de samme stramme, begrænsende regler mod at benytte personer og manglende påklædning. Legemer, ansigter og beklædning skabes med stor præcision. Fantastisk arkitektur, som du aldrig har set lignende, kan skabes uden videre. 

De skabte billeder kan være hyperealistiske digitale værker.

En youtuber viser her på 23 minutter, hvordan du kan kreere egne kunstværker med MidJourney. Han spørger endda til, om dette kan være enden på kunstneres karriere i det hele taget?

Når du har set denne video, har du et andet syn på kunst, foto og spørgsmålet, om computere kan være kreative! Du kan gå til Midjourneys hjemmeside her. 

Midjourney-brugernes udstillingsvindue

Hvis du ønsker at se, hvad brugere af Midjourney skaber med tjenesten, så klik her, hvor brugernes kreationer fra det seneste døgn udstilles.

Herunder ses i det lange billede de skabte billeder fra udstillingsvinduet, som det var den 10. december 2022 – og hvilken slags kunst, brugerne skaber. Hvad synes du? 

Hvor kan man se resultaterne af og mødes med billedskabende kunstnere, der benytter Midjourney?

Der findes Facebook-grupper for Midjourney-brugere. Alle fungerer de som en slags udstillingsvinduer eller gallerier for deres skabte værker. 

• • Facebook-gruppen Midjourney Official med 98.000 medlemmer. Går du dertil, kan du finde relaterede grupper, hvor brugerne viser deres skabte billeder. 
  • Få fremragende vejledning til at skrive en tekstlig beskrivelse til Midjourney-billeder: Prompter Guide.
  • Facebook-gruppen Midjourney AI showcase med 15.000 medlemmer.  
  • Facebook-gruppen AI Generated Art med 52.000 medlemmer. 
  • Facebook-gruppen Midjourney AI med 22.000 medlemmer.
  • Facebook-gruppen Midjourney Prompt Trick med 3.400 medlemmer. Her fortæller nogle medlemmer, hvordan de har formuleret tekstbeskrivelsen (også kaldet “prompt” eller ledetekst på dansk) til skabelsen af deres viste billeder. Se også, hvad man kan  benytte en sådan billedtjeneste til i praksis. Har man en historie, man gerne vil have lavet en tegneserie til, så kan de med tjenesten skabte billeder sættes op i almindeligt sideformat (bagefter). Det er altså en mulighed for at skabe en række billeder i en bestemt tegners stil, der illustrerer historiens forløb. Det kan gøres meget smukt og sammenhængende med indsatte talebobler (bagefter). 

En tredje onlinetjeneste til skabelse af malerisk kunst: NightCafé Creator

Endnu en tjeneste til skabelse af kunstlignende billeder – ikke ulig Midjourney – er NightCafé. 

Også her er der Facebook-grupper, hvor brugerne kan udstille deres værker:

• • Facebook-siden NightCafé.
  • AI-firmaet NightCafés egen side. 
  • Se en række billeder skabt via NightCafé på deres Facebook-side her. Nogle af dem er virkeligt flotte!

God fornøjelse med at fortælle onlinetjenesten DALL·E 2, hvad du ønsker skabt eller visualiseret! Eller skal det være med en af de andre tjenester, såsom Midjourney? Se en mere udførlig artikel om denne visualiseringstjeneste her. 

Ord at benytte ved beskrivelse af billeder, der skal skabes

Inden for programmeringsverdenen findes en række paradigmer for forskellige måder at skrive et program på. Almindeligt kendte paradigmer er:

• • Det imperative.
  • Det strukturerede.
  • Det objektorienterede (som den grafiske brugergrænseflade på PC’er og smartphones populariserede).
  • Det funktionale (det er de matematisk analytiske udtryks paradigme, som du lærte i skolen, i gymnasiet og på videregående uddannelser).
  • Det listeorienterede. 

Med disse paradigmer skriver man algoritmisk orienterede programmer – altså programmer, der indeholder udførlige opskrifter på, hvordan man når frem til et resultat. 

Dataloger har de seneste 20-30 år også arbejdet med algoritmer til maskinlæring og neurale netværk. Det er et helt andet slags paradigme, der mere er rettet mod at forstå, at opfatte, at forme og at danne.  Der ligger godt nok algoritmer bag paradigmet, men de beskæftiger sig egentligt ikke direkte med at nå frem til et bestemt resultat. Disse algoritmer kan lære om domænespecifikke områder – og de er ikke nødvendigvis fuldstændigt ufejlbarlige og gør ikke altid tingene korrekt. Det er heller ikke det, der umiddelbart sigtes efter. Der sigtes derimod på at blive bedre med tiden ved hjælp af øgning af antallet af øvelser og opgaver, systemet går igennem. Her gør erfaring mester.  

En særlige klasse af sprog, der er indbyrdes meget forskellige, er

• • ML-sprog (mark-up-sprog som SGML, HTML og XML) og
  • Prolog (et logikprogrammeringssprog).
  • det eventdrevne (som det kendes fra grafiske brugergrænseflader på PC’er, Mac-computere, smartphones og tablets. 
  • Det websidebaserede (et websteds samling af websider), som er en blanding af flere paradigmer på sin helt egen særlige måde, der ikke ses andre steder, og som på én gang er tilstandsløst og med tilstande. 

Disse tilhører det deklarative paradigme. At et sprog er deklarativt vil sige, at du ikke skal beskrive, hvordan noget skal gøres i minutiøse detaljer, men derimod snarere beskrive, hvad du har, og hvad du vil have – altså: hvad du gerne vil nå frem til.

Programmering i mikroprocessorens maskinkode, assembler, Fortran, COBOL, C, C++, Java, C#, Basic, Comal, Pascal, Python, Rust, JavaScript m.v. følger alle det imperative paradigme. Her skal programmøren selv vide, hvordan ALT – virkeligt ALT – skal gøres, og det skal skrives minutiøst ned i programmets kildetekst.

Ved det deklarative paradigme derimod bekymrer man sig ikke om, hvordan den underliggende hardware og software når frem til resultatet. Man beskriver blot, hvad man vil have.

Hvis du i tidligere tider har programmeret, kender du sikkert til hjælpeprogrammet MAKE, hvor man beskriver alting deklarativt for at løse en opgave, der kræver skabelse af filer ud fra andre filer – f.eks. oversættelse af computerprogrammer med alle deres afhængigheder af andre filer, som kan være opdaterede eller ej.

Med MAKE-programmet skriver man f.eks. på kommandolinjen, at man vil have de ændrede filer til et programsystem oversat og samlet til et færdigt system. I et programsystem kan indgå hundredvis af kildetekstfiler, objektfiler, autogenereret kode, billedfiler m.m., som bindes sammen til alt, der skal til for at køre programmet – f.eks. alle filer, der skal indgå i den endelige installationsfil, som alle og enhver kan downloade fra app-butikken. Alt man behøver at skrive er: make MyNewApp, hvis appen kaldes MyNewApp. Man skal selvfølgelig stadig selv skrive kildeteksten, men selve oversættelsen af og sammenlinkning af projektet klares ud fra en makefile, som man enten selv vedligeholder eller som programudviklingssystemet vedligeholder for én. 

Hvis man programmerer deklarativt, vedlægger man ofte også gældende regler for problemområdet – altså hvilke betingelser, der gør, at en regel kan gøres gældende – og hvilke data der skal arbejdes ud fra. Disse kan være meget omfattende, så vi må tale om BIG DATA. At stille spørgsmål er en måde at få svar eller resultater på. Man kan sige, at deklarative sprog er målorienterede, resultatorienterede. Nogle spørgsmål, der kan være relevante her, kan være:

• • Hvor jeg vil hen?
  • Hvad jeg vil have?
  • Hvordan skal det skal være?

Det er meget brede spørgsmål, som kan være yderst krævende at besvare. 

Det kan også være kommandolignende sprog, der benytter meget korte og generelle vendinger og er ret uspecifikke, og som man virkeligt skal være ekspert for at kunne klare. Og det er sådanne krævende ting, vi nu begynder at se med maskinlæring og BIG DATA: kunstig intelligens. 

I tilfældet med kunstig intelligens-drevne billedskabelsestjenester skal du simpelthen beskrive, hvad du vil have – dog skal det her være på engelsk. Vi kan desværre ikke benytte dansk på nuværende tidspunkt.  

AI-firmaet OpenAI siger selv, at DALL·E 2-tjenesten “kan skabe originale, realistiske billeder ud fra en tekstlig beskrivelse. Den kan kombinere begreber, egenskaber og stilarter.” 

Som dansker finder du det måske vanskeligt at beskrive, hvordan et billede skal skabes på et måske uvant sprog som det engelske, hvor du ikke er vant til at udtrykke alt.

Derfor listes her en række ord, der kan benyttes til at beskrive udseende, træk og stilarter ved billedet – sådan som det nu udtrykkes på engelsk:

• • digital art (en særlig stilart, der kaldes digital kunst)
  • Picasso (en malers stilart)
  • Johannes Vermeer (en hollandsk malers stilart)
  • Vincent van Gogh (en hollandsk malers stilart)
  • Black and white (sort/hvid-foto/billede)
  • watercolor (vandfarver, akvarel)
  • synthwave
  • detailed face (detaljeret ansigt)
  • sharp focus (i skarp fokus)
  • synthwave art
  • aesthetic (æstetisk)
  • octane render
  • raw (råt)
  • cinematic (biografkvalitet)
  • blender (som skabt i programmet Blender)
  • cyberpunk
  • psychedelic (psykedelisk)
  • surreal (surrealistisk)
  • vaporwave
  • alien (udenjordisk)
  • solarpunk
  • modern (moderne)
  • ancient (gammelt, antikt)
  • futuristic (futuristisk)
  • retro (stil af ældre dato)
  • realistic (realistisk)
  • dreamlike (drømmende)
  • funk art
  • abstract (abstrakt)
  • pop art (popkunst)
  • impressionism (impressionistisk stil)
  • minimalism (enkelthed, minimalisme)
  • soft (blødt)
  • blurred (sløret)
  • beautiful (smuk, skøn)
  • divinely (guddommeligt)
  • lovely (dejlig, kærlig)
  • focal length in mm (optaget med et objektiv med længde målt i millimeter: eks. 80mm)
  • perspective (perspektivisk)
  • landscape (landskab)
  • [dynamic] lighting (dynamisk belysning)
  • mood (stemning)
  • charcoal (kultegning)
  • heavenly (himmelsk)
  • Holy (hellig)
  • Christ (Kristus)
  • oil painting (oliemaleri)
  • cosmic (kosmisk)
  • sinister (dyster)
  • candy (i bolchestil)
  • cubist (kubistisk)
  • 3D render (3D-rendering som i computerspil)
  • fantasy (fantasi)
  • gouache (maleri med vandfarve, der dækker hele billedgrunden – i modsætning til akvarel)
  • matte
  • horror (skræk og rædsel)
  • artistic (kunsnerisk)
  • coherent (sammenhængende)
  • art nouveau
  • digital art (digital kunst som den renderes af computerspillenes “motorer”)
  • Drone view (for at få det set fra oven)
  • Satellite imagery (for at få det set fra oven)

Det, man kan skrive til en billedskabende tjeneste, afspejler i høj grad ens egen bevidsthedstilstand, hvad man tænker på og beskæftiger sig med. Herunder er taget eksemplerne fra ovenstående videoklip.

Deres eksempler på tekstlige beskrivelser af billederne, som er benyttet til deres skabelse, er: 

• • “A robot painted in the style of Picasso.”
  • “A koala bear dunking a basketball.”
  • “Avocado armchair.”
  • “Baboon”.
  • “Howler monkey.”
  • “Ice skating panda.”
  • “Monkey paying taxes.”
  • “Monkey wearing a funny hat.”
  • “Monkey paying taxes, while wearing a funny hat.”
  • “A polar bear playing bass, realistic.”
  • “A koala bear riding a motorcycle.”
  • “An oil painting of a king, scrolling through social media.”
  • “200mm shot of an umbrella in rainy Tokyo, neon lights, moody.”
  • “A cute fuzzy monster trapped in a fish bowl, 3d render.”
  • “A polaroid from space.”
  • “A 50mm shot of shadowy figure looking out of a rainy, round train window on to the city, neon lights.”
  • “A high quality photo of a UFO.”
  • “A retro TV that is also a bubble, 3d render.”
  • “An armchair in the shape of an apple.”
  • “A toy robot reading a book, red background, digital art.”
  • “The perfect sunset.”
  • “The tree of life in the style of Salvador Dali.”
  • “Blueprint of a time machine.”
  • “A flamingo tap dancing on a plane wing, 3d render.”
  • “A renaissance painting of a bulldog wearing an ornate crown.”
  • “A shadowy figure looking out of a rainy hotel window at a street lamp, neon lights, 100mm, cinematic.”
  • “Moody, rainy Tokyo city, shadowy figure holding an umbrella, 50mm, realistic.”
  • “Underground metro, long exposure, neon lights.”
  •   “A dog wearing a pirate hat, holding a cigar, blue background, digital art.”
  • “Black and white photo of chains, macro, white background.”
  • “Dinosaur playing a guitar by a campfire.”
  • “Dinosaur playing a guitar by a campfire, 50mm.”
  • “A pillow shaped like a buoy.”
  • “A chair in the shape of a hand.”
  • “A statue of a jumping dog made of marble.”
  • “Modern villa overlooking beach, flat roof, glass balcony.”
  • “A cat with a pearl earring, style of Johannes Vermeer.”
  • “Photo of two dogs.”
  • “Dinosaur bones.”
  • “A macro photo of a wool spider.”
  • “Pyramid on Mars.”
  • “Stained glass window with a bee on.”
  • “A realistic photo of pig on a skateboard.”
  •  “Scuba diver discovering an ancient sunken city.2
  • “A last supper painting with praying mantises.”
  • “An oil painting of a surfer surfing through the galaxy.”
  • “The inside of an alien craft.”
  • “What does time travel look like?”
  • “An interdimensional portal.”
  • “The future of mankind.”
  • “The afterlife.”
  • “An astronaut riding a horse.”
  • “What will the long awaited Apple car look like?”
  • “A blue apple in a bowl of oranges.”
  • “An elderly kangaroo.”
  • “A wise elephant staring at the moon at night.”
  • “A teddy bear doing surgery on a grape in the style of a 1990s cartoon.”
  • “A kooikerhondje using a camera on a movie set.”
  • “A robot woman guarding a wall of computers.”
  • “A tiger discovering the lost city of Atlantis.”
  • “A painting inspired by the Mona Lisa of a goat taking pictures with an iPad.”
  • “A cyclops riding a tractor listening to AirPods in the style of the Simpsons.”
  • “A sign that says reduce speed now.”
  • “A sign that says beware of dog.”
  • “A sign that says Burger King.”
  • “Make a robot hand, drawing.”
  • “A bowl of soup that is a portal to another dimension, digital art.”
  • “A renaissance painting, black friday at wallmart.”
  • “Picasso minimal line art of New York City.”
  • “Lego Arnold Schwarzenegger.”
  • “A realistic photo of a muddy dog.”
  • “Cherry blossoms and Mount Fuji at sunrise in a pixel art style.”
  • “A photo of a destroyed bedroom in an abandoned house.”
  • “A rich cat dominating the world, digital art.”
  • “Looking through a pint glass while driving on the highway at night in Hong Kong.”
  • “A stained glass painting of Darth Vader.”
  • “Technical pencil sketch of F-22.”
  • “Surrealist high school from the year 2042 in the style of Dali, digital art.”
  • “Steampunkt Airpods, detailed, product photo.”
  • “Photograph of angry monkeys using Twitter.”
  • “Mount Everest made of cake.”
  • “Fish eye photo of a lion about to eat the camera.”
  • “Leonardo enters the metaverse.”
  • “A photo of a confused grizzly bear in a calculus class.”
  • “Incredible digital art of Sonic the Hedgehog dressed up like Mario with a mustache.”
  • “A tiger in a lab coat with a 1980s Miami vibe, turning a well oiled science content machine, digital art.”
  • “A photo of a pair of basketball shoes in the style of brutalism.”
  • “Shiba Inu dog wearing a beret and black turtleneck.”
  • “A photo of a quaint flower shop storefront with pastel green and clean white facade.”
  • “Teddy bears shopping for groceries in the style of Ukiyo-E.”

Andre forslag:

• • “Beautiful misty mountain landscape.”
  • “1950s diner.”
  • “Post-apocalyptic wonderland.”
  • “Astronaut on the moon, in the style of Vincent Van Gogh.”
  • “Secret flower garden.”
  • “Cottage in the forest.”
  • “Monolith in the desert.”
  • “Grand entrance to a Roman market.”
  • “Cinematic fantasy landscape.”
  • “Ruins of a medieval castle.”
  • “Sunset over the bay.”
  • “City on the moon.”
  • “Gas station on Mars.”
  • “Psychedelic fantasy castle.”
  • “Waterfall and mountains.”
  • “Sunrise over the mountains.”
  • “Desert ghost town.”
  • “Mayan temple in the jungle.”
  • “Mount Olympus at dawn.”
  • “The Arc de Triomphe lit up at night.”
  • “Gingerbread house.”
  • “Desert sunrise.”
  • “City skyline across the water at sunset.”
  • “1880s misty London street.”
  • “Tropical beach.”
  • “Little fairy town.”
  • “Goodness gracious, great balls of fire.”

Ting, som tjenesten ikke kan klare, er:

• • “Generate me a Quentin Tarantino movie. With a plot similar to Death Note. Featuring Wilson from Cast Away. The DeLorean from Back To The Future. Featuring Derek Zoolander and Darth Vader.”

Selv udviklerne bag tjenesten ved ikke i virkeligheden ikke rigtigt, hvad der sker, når du skriver forskellige beskrivende tekster. Hvad forstår deres algoritmer/neurale netværk egentligt ved det, du skriver? De kan ikke med sikkerhed svare på det. 

Som du måske lagde mærke til ved de tekstlige beskrivelser herover og i videoen, er flere af dem ret kunstige, men alligevel fik tjenesten – som det ses i videoklippene – noget ud af dem og viste et antal eksempler på visualisering.

Hvordan komponerer man en tekstbeskrivelse til et billede?

Du kan jo prøve at benytte ovennævnte ord. Vær opmærksom på, at du kan liste de elementer (figurer), farver, egenskaber og stilart adskilt med kommaer, som du ønsker med i billedet.

MEN: Du er ikke den eneste, der kæmper med at beskrive billeder. Og selv personer, der har engelsk som modersmål, har deres problemer med det. Derfor er der opstået en hel underskov, et økosystem til  AI-billedvisualiseringstjenester som DALL·E 2, Midjourney, NightCafé og ArtBreeder. 

En tekstbeskrivelse kaldes på engelsk for en prompt eller på dansk en ledetekst.

Find herunder en liste over websider, der tilbyder hjælp til at skabe disse prompts eller ledetekster til AI-billedtjenesterne. Nogle af dem viser eksempler på, hvordan du kan sammensætte forskellige ord, egenskaber og stilarter og deres virkninger med forskellige udgaver af de samme tjenester. Andre lader dig genererer direkte en prompt, som du derefter kan kopiere ved at lægge i udklipsholderen og indsætte direkte i tekstfeltet i billedtjenesten – uden selv at skulle indtaste den. 

• • Kort om 7 AI-billedskabende værktøjer (ikke ledetekstbyggere): De 7 bedste AI-kunstgeneratorer i 2022: Midjourney, DALL·E 2, NightCafe og Artbreeder (engelsk).
  • De 10 bedste AI-ledetekstguider og -vejledninger for tekst-til-billede-modeller: Midjourney, Stable Diffusion, DALL·E 2 (engelsk).
  • 6 gratis AI-ledetekstbyggere, -hjælpere og -redskaber, som kunstnere faktisk benytter i 2022 (engelsk).
  • DALL·E 2: Download en gratis 82-siders e-bog som PDF-dokument fra Dall·ery Gall·ery med tips til skrivning af ledetekster (engelsk).
  • Skab ting med AI, samarbejd med dine venner, og oplev magien med Phraser – et ledetekstbyggende redskab (engelsk).
  • Så kan næsten ikke være lettere: Et omfattende, kraftfuldt og alligevel meget enkelt redskab til at sammensætte en ledetekst til Midjourney. Du behøver ikke selv at kende alle ordene på forhånd. Benyt Midjourney prompt helper (engelsk).
  • Facebook-gruppen Midjourney Prompt Trick med 3.400 medlemmer. Her fortæller nogle medlemmer, hvordan de har formuleret tekstbeskrivelsen (“prompt”) til skabelsen af deres viste billeder (engelsk).

Hvad kan man bruge sådanne kunstige eller symbolske billeder til?

Som forfatter til artikler på nettet er det ofte et problem at finde et godt illustrerende billede til noget symbolsk. Har går man tit ind på stockphoto-tjenester, men af og til går man forgæves og synes, at resultatet er for pauvert. Nu har vi en onlinetjeneste, der ikke er bange for og faktisk evner at skabe og visualisere symbolske og (måske unaturlige) begreber.

Og det er ikke kun dem, der skriver på nettet, der kan have gavn af symbolsk visualisering. Også folk, der skriver PowerPoint-slides, og skoleelever, der skriver afleveringsopgaver, kan have brug for at illustrere deres slides og opgaver. Eller hvis du elsker selv at designe og skrive jule-, fødselsdags- og andre lykønskningskort, kan du få lige de billeder i den stilart, du måtte ønske. Også fantasifulde børnebogsforfattere kan være med her med tegnede dyr i den situation, de måtte ønske. Eller skab din egen clipart i tegnet stil. Eller få inspiration til nye design, hvis du er gået i stå.

Det er i det hele taget godt nyt for det skrivende og kreative folkefærd!  

Med venlig hilsen

Lars Laursen, næstformand i Seniorfoto- og Videoklub. 

En kvinde har benyttet Midjourney til at skabe enkelttegninger til  brug i en historie, hun ønskede at fortælle. Derefter er de klippet til, justeret i størrelse og har fået indsat talebobler. Tegninger såvel som fotos kan beregnes i en bestemt tegners stilart. 

Kilder

• • Version2: Kan AI lave kunst – 1. del? (dansksproget)
  • Version2: Kan AI lave kunst – 2. del (dansksproget)
  • AI-specialisten Erik David Johnsons egen hjemmeside – se hans egne billeder under punktet AI kunst lidt nede på siden (dansksproget)
  • Mobilsiden.dk: DALL·E 2 skaber billeder ud fra en kort tekstbeskrivelse (dansksproget)
  • Vil du se flere videoer om brugen af DALL·E 2? Så klik her for at finde dem på YouTube. Pas på, at du ikke at bruge timevis på at se, hvad andre allerede har brugt tjenesten til…
  • Har du brug for portrætter uden at skulle bekymre dig om ophavsret eller anmode om ret til at benytte personens portræt? Så er webstedet This Person Does Not Exist (denne person eksisterer ikke) lige noget for dig! Her kan du ved hver opdatering (tryk på F5-tasten for hvert nyt portræt) få serveret et (som regel) perfekt portræt af en ikke-eksisterende person – lige til at bruge uden at skulle tænke på beskyttelse af personer eller nogens copyright. Der benyttes en kunstig intelligensteknik, der på engelsk kaldes generative adversarial network (GAN) til skabelsen af portrætterne. Tag et kig på siden! Højre-klik for at gemme et portræt på din harddisk. Portrættet kan jo også klippes ud af baggrunden og indsættes i et andet billede.  
  • ArtReview.com: En kunstners opfattelse af DALL·E Mini – The “Online Grotesque” of DALL·E 2 Art af Tom Whyman. Prøv også Crayon, som tjenesten nu er flyttet til. (engelsksproget)