Få musik og lydeffekter til dine egne film

Benyt royaltyfri musik i dine videokreationer. Fotos: Colourbox. Redigering: Lars Laursen.
Benyt royaltyfri musik i dine egne videofilm. Fotos: Colourbox. Redigering: Lars Laursen.

Ofte ønskes underlægningsmusik i egenproducerede videoer og film til både privat visning, på YouTube, Vimeo og sociale medier.

Det er nærliggende at benytte kendt og elsket musik til dette formål. Der er dog ofte et problem med dette. Hvis filmen skal benyttes ved offentlig forevisning for en forsamling uden for familien eller på en videodelingstjeneste, har man et problem med ophavsret.

I denne artikel gennemgås forskellige aspekter vedrørende brug af musik og lydeffekter i egne film:

    1. Hvad er ophavsret og copyright? – se en film om det
    2. Ophavsret og KODA
    3. Hvordan opnår man ret til at benytte musik?
    4. Opnå licens til kommerciel ophavsretsbeskyttet musik
    5. Spotify for kunstværker?
    6. Ophavretsorganisationer verden rundt
    7. Hvorfor skal jeg overhovedet bekymre mig om ophavsret?
    8. Lyder det kompliceret? … Er der en lettere måde?
    9. Den lettere måde
    10. Musik, der er tilgængelig under Creative Commons-licens
    11. Og en endnu lettere måde
    12. Hvordan får jeg fat i musik uden at skulle bekymre mig om ophavsret?
    13. Stock-musik – Betal en engangslicens for brug af et stykke musik
      1. Stock-musiktjenesten PremiumBeat
      2. Stock-musiktjenesten Adobe Stock Audio
      3. Musiktjenesten Epidemic Sound
      4. Musiktjenesten Jamendo Music
    14. Ikke-ophavsretsbeskyttet musik
      1. Musiktjenesten YouTube Audio Library
      2. Musiktjenesten Soundstripe
    15. Værdien af lydeffekter og musik
    16. Hvilken musikbibliotekstjeneste passer bedst til dig?
    17. Andre kilder til gratis billeder, grafik, kort, video og lyd
      1. Billeder til kommerciel brug
      2. Videoer til kommerciel brug
      3. Lyd til kommerciel brug
      4. Grafik/animation til kommerciel brug
      5. Skrifttyper til kommerciel brug
      6. Forskellige andre gratis billedtjenester

1. Hvad er ophavsret og copyright?

Når vi ønsker at benytte musik i vores egne videoer, der ikke er skrevet eller spillet af os, rejser spørgsmålet om ophavsret og eventuel betaling for rettigheder til at benytte musikken til bl.a. offentlig fremførelse på internetmedier og offentlige steder.

Men for at forstå, hvorfor vi bekymrer os om ophavsret, så se denne amerikanske 1½ time lange film fra 2019 udgivet af United States Copyright Office – det amerikanske ophavsretskontor, der registrerer alt med ophavsret. Filmen har titlen “Create an Adventure – with Copyright” (Skab et eventyr med ophavsret). Det handler ligeså meget om dig som om kunstnerne. 

Denne film har engelske undertekster, men du kan lade dem oversætte til dansk. De andre videoer, der henvises til i teksten herunder, har ingen undertekster som standard, men du kan lade den engelsksprogede tale oversætte til danske undertekster, så du alligevel kan være med. Følg beskrivelsen her:

Kan du ikke engelsk godt nok? Du kan få danske undertekster på denne måde: Klik på “Se på YouTube” nederst til venstre i afspillervinduet her på siden, klik derefter på:

Indstillinger > Undertekster > Engelsk.

Klik igen på:

Indstillinger > Undertekster > Automatisk oversættelse > Dansk.

Så får du nogenlunde forståelige danske undertekster.

 

Se den 3-minutter lange film: Sådan arbejder KODA for musikken – “KODA sætter pris på musikken – også i kroner og ører – fordi musik har værdi og skaber værdi.”

2. Ophavsret og KODA

KODAs logo.
KODAs logo.

Man kan også henvende sig til den danske ophavsretsorganisation KODA, der forvalter de kreative og udøvende kunstneres ophavsret ved at opkræve royalties for benyttelse og fremførelse af deres værker.

Flere af klubbens medlemmer mødtes engang med ansatte hos KODA for at høre om, hvordan dens videomedlemmer kan benytte ophavsretsbeskyttet musik i deres egenproducerede og offentliggjorte film. Hvad ville det koste at benytte denne musik?

Vi fik at vide, at hvis vi lægger videoen ud på YouTube, vil vi ikke få nogen problemer med ophavsret eller betaling for denne, for YouTube havde et system, der tog hånd om dette. Deres system kan afgøre, om musikken i filmen er ophavsretsbeskyttet. Hvis den er, vises der nederst i afspilleren reklamer henover filmen for at generere indtægter til YouTube og kunstnerne. En procentdel af de ved reklamevisning indtjente midler går til KODA, som så fordeler dem videre (efter selv at have taget penge fra dem til administration af danske kunstneres rettigheder). Læs mere om dette her

Hvis videoen er lagt på Facebook, er man selv den eneste, der kan høre musikken i videoen, mens alle andre, der ser videoen, ikke hører musikken.

Kodas hovedkvarter i København.
Kodas hovedkvarter på adressen Lautrupsgade 9, København Ø. Foto: Lars Laursen.

3. Hvordan opnår man ret til at benytte musik?

Hvis filmen indeholder fremførte live koncerter, er man nødt til at indhente rettigheder til at vise filmen. Det kan være hos orkestret. Er de fremførte musikstykker ikke orkestrets egne komponerede værker, skal man i princippet indhente tilladelse hos komponisten eller dennes efterladte og pladeselskabet. Læs mere om dette længere nede. 

Hvis du inkluderer en YouTube-afspiller for en video på en hjemmeside (f.eks. klubbens egen), og der er ophavsretsbeskyttet musik i den, og den afspilles via hjemmesiden, så er situationen helt anderledes. Man SKAL selv betale for retten til afspille musikken. Man skal endda registrere, hvor mange gange videoen afspilles, så der kan afregnes til KODA.

Klikker brugeren af hjemmesiden derimod på YouTube-symbolet nederst på afspilleren, så der skiftes til at vise videoen via YouTubes eget websted, skal der ikke afregnes royaltyafgifter. Men på dit eget websted derimod skal der. Også selvom videoen i virkeligheden streames fra YouTubes egne servere – sådan er reglerne bare.

Ved mødet med KODA spurgte vi også til, hvad vi skal betale for at vise vores egenproducerede film med ophavsretsbeskyttet musik. Vi fortalte, at vi måske viste filmen for 5-25 personer – måske 1 eller 2 gange på et år. KODAs personale kunne ikke lige udtale sig præcist om dette spørgsmål. Vi bad dem så om per e-mail at sende os deres takster, så klubben kan overholde loven om royaltybetaling til KODA.

De vendte aldrig tilbage til os med noget svar. Det kan skyldes, at fremvisninger for dem er, når DR sender en film til 1 million seere. Eller en koncert opføres på et stadion, der kan have 25.000 gæster. Eller en biograf spiller en film 50 gange i en sal, før den tages af plakaten. Eller en hitsang spilles 35 gange i løbet af et år på en radiostation, der dækker hele landet, en region eller en by. Her kan man vurdere antallet af seere og lyttere. Og de kan tælles i tusinder eller flere.

For vores klub vedkommende er antallet af seere og lyttere så lavt, at beløbet ville blive ret lille. Og det koster at drive en organisation som KODA. De ansatte skal have løn hver måned. De synes måske, at det er for småt at beskæftige sig med en videoklub og dens filmfremvisninger. Det er for stort et arbejde for så lidt, og KODA har vigtigere (og mere indtægtsgivende) ting at beskæftige sig med.

Men lad os se på, hvad der skal til for at benytte udenlandsk musik i en video. 

4. Opnå licens til kommerciel ophavsretsbeskyttet musik

Hvis du i det hele taget skal benytte ophavsretsbeskyttet musik, skal du henvende dig til både pladeselskabet, der har udgivet musikken, og kunstner(ne)/komponisten bag. 

Du vil være nødt til at erhverve to licenser:

    1. En synkroniseringslicens for at benytte sangen.
    2. En masterlicens for at benytte den særlige optagelse af sangen.

Når det kommer til musik, kan ophavsretslove meget hurtigt blive meget indviklede. I mange tilfælde deles ophavsretten mellem pladeselskabet og ophavsretshaveren. Pladeselskabet har kontrol over selve optagelsen, mens ophavsretshaveren har kontrol over selve sangen (dvs. sangteksten og melodien, som optræder i musikoptagelsen).

Synkroniseringslicenser administreres af ophavsretshaveren. Ophavsretshavere kan variere fra store firmaer til den enkelte sangskriver og komponist, der publicerer deres eget værk. For masterlicensers vedkommende er man nødt til at kontakte pladeselskabet eller, hvis det er uafhængige kunstnere, kunstneren selv.

5. Spotify for kunstværker?

Som du måske er ved at ane, kan det at opnå rettigheder til populær eller dyrt fremstillet musik (f.eks. klassisk) være ganske besværlig og måske endda uden for privatpersonens rækkevidde. Men der er måske ved at komme løsninger på dette problem med ny EU-lovgivning. Læs om kultur-som-service her – noget á la Spotify for digitale kulturprodukter med et fast månedligt abonnement, hvor du kan benytte op til 100 værker per måned for 99 kr. om måneden. 

6. Ophavretsorganisationer verden rundt

I Danmark er det som sagt KODA, der varetager kunstnernes rettigheder og interesser. Der findes ophavsretsorganisationer i ganske mange lande. Du kan læse en artikel på Wikipedia (engelsksproget) om dem, men de er også gengivet på en liste herunder.

Land

Organisation(er) til varetagelse af
ophavsret

Argentina

SADAIC

Australien

Australasian Performing Right Association (APRA)

Australien

Phonographic Performance Company of Australia (PPCA)

Belgien

SABAM

Bolivia

Servicio Nacional de Propiedad Intellectual (SENAPI)

Brasilien

ECAD (Escritório Central de Arrecadação e Distribuição)

Bulgarien

MUSICAUTHOR

Canada

Society of Composers;
Authors and Music Publishers of Canada (SOCAN); Re:Sound Music Licensing Company

Chile

Sociedad Chilena del Derecho de Autor (SCD)

Colombia

SAYCO/ACINPRO

Danmark

KODA

England

PRS, PPL

Estland

EAU

Finland

Teosto

Frankrig

Société des auteurs, compositeurs et éditeurs de musique (SACEM)

Georgien

SAS

Grækenland

AEPI;

GEA-GRAMMO;

ERATO-APOLLON

Holland

BUMA

Hong Kong

CASH

Indien

The Indian Performing Right Society Ltd

Irland

Irish Music Rights Organisation;

Phonographic Performance Ireland (PPI)

Israel

ACUM

Italien

SIAE

Japan

JASRAC

Kroatien

HDS

Litauen

LATGA-A

Malaysia

MACP

Mexico

SACM

Nepal

Music Royalty Collection Society Nepal (MRCSN)

New Zealand

APRA

Norge

TONO

Panama

SPAC

Peru

APDAYC

Philippinerne

FILSCAP

Polen

ZAIKS

Puerto Rico

ACEMLA

Rumanien

UCMR

Rusland

RAO

Schweitz

SUISA

Serbien

SOKOJ

Singapore

Composers and Authors Society of Singapore Ltd (COMPASS)

Slovakiet

SOZA

Spanien

SGAE

Sverige

STIM

Sydafrica

Southern African Music Rights Organisation (SAMRO)

Sydkorea

KOMCA; 

KOSCAP

Taiwan

MUST

Thailand

MCT

Tjekkiet

OSA

Trinidad og Tobago

COTT

Tyskland

Gesellschaft für musikalische Aufführungs– und mechanische Vervielfältigungsrechte (GEMA)

Ukraine

UACRR

Ungarn

ARTISJUS

Uruguay

AGADU

USA

ASCAP; BMI; SESAC; ACEMLA (SPACEM); AllTrack; Global Music Rights (GMR)

Venezuela

SACVEN

Østrig

Autoren, Komponisten und Musikverleger (AKM)

For det nordamerikanske område kan kommerciel musiks ophavsrethavere findes via disse websteder:

    • ASCAP – The American Society of Composers, Authors and Publishers.
    • BMI – Broadcast Music, Inc.
    • SESACSociety of European Stage Authors and Composers – oprindeligt en organisation, der repræsenterede europæiske kunstneres rettigheder i USA, men nu mest en amerikansk organisation.
    • USCO – United States Copyright Office.

Hvis du ikke kan finde det dér, så tag kontakt til kunstneren selv og spørg. Jeg må dog advare dig om, at det kan være forbydende dyrt eller simpelthen umuligt at få licens til at benytte en bestemt sang, så hav plan B klar.

På den lyse side er mange uafhængige kunstnere meget åbne over for diskussioner af denne art.

7. Hvorfor skal jeg overhovedet bekymre mig om ophavsret?

Hvis du blot skaber hjemmevideo til at se sammen med dine venner eller familie, behøver du sandsynligvis ikke at bekymre dig.

Hvis du ønsker at lægge en hjemmevideo på YouTube eller dele den på et socialt medie, bør du overveje konsekvenserne, som kan være lige fra, at YouTube lægger reklamer oven på videoen til, at Recording Industry Association of America sagsøger dig for krænkelse af ophavsretten.

Hvis du har brug for baggrundsmusik til din video, som er produceret kommercielt, eller til et projekt, du gennemfører for en klient, så benyt aldrig musik uden at have ret til at benytte den. Punktum!

8. Lyder det kompliceret?… Er der en lettere måde?

At finde frem til en ophavsretshavers kontaktoplysninger og forhandle en licensaftale igennem er ikke nødvendigvis hurtigt eller let.

Og  ikke at forglemme at i mange tilfælde kan det at benytte populær kommerciel musik i din video koste dig en mindre formue, ikke kun i licensafgifter men også i efterfølgende royaltybetaling betalt til enten ophavsretshaveren eller til kunstnerens ophavsretsorganisation.

9. Den lettere måde

De to største problemer ved at forhandle en brugsret i hus er din egen tid og penge. Hvis du ikke mange penge på budgettet til det eller ikke har råd til at betale for baggrundsmusik i dine videoer, kan du overveje følgende:

Musik, der allerede er i “public domain”. Det dækker kompositioner og optagelser, hvor ophavsretten er udløbet. Men vær forsigtig.

Ophavsretslove varierer meget rundt omkring i verden, og det gør udløbstiden også. Og selvom kompositionen i sig selv er i “public domain”, kan optagelsen (som kan være af nyere dato) godt være ophavsretsbeskyttet. Dette gælder som oftest klassisk og jazzmusik.

10. Musik, der er tilgængelig under Creative Commons-licens

Det er tilfældet, når komponister/kunstnere beslutter at dele deres musik gratis med andre. Men der er tre forskellige Creative Commons-licensaftaler, så vær opmærksom på detaljerne. Der kræves ofte, at kunstneren krediteres; at musikken er udelukket fra at blive benyttet i kommercielle projekter; eller at du er forpligtet til at dele dit eget værk (videoen) under den samme Creative Commons-licens.

Vær desuden opmærksom på, at selvom musikken ikke koster dig meget i penge, skal du måske bruge uforholdsmæssig megen tid på at finde musik, der passer til dit behov. Du skal søge igennem en omfattende mængde musik, som hverken er skabt til brug som baggrundsmusik og ej heller har skullet leve op til en speciel kvalitetsstandard.

Jeg siger ikke, at gratis musik er dårlig (slet ikke!), men vær parat til at søge gennem en blandet pose bolsjer med ofte uklare brugsbetingelser og ejerskabsforhold.

Hvis du benytter musik til nyhedsformidling, kommenterende nyheder eller et non-profit-formål (!) kan du (i hvert fald over for et amerikansk publikum) benytte den lovligt og gratis under ophavsretslovgivningens “fair use”-regel. I EU har vi ikke en fair use-regel for ophavsretsbeskyttet materiale. 

11. Og en endnu lettere måde

Musik til forretningsbrug. Hvis du er i tidsnød men villig til at betale, kan du overveje at købe royaltyfri stock-musik fra et musikbibliotek.

Traditionelle stock-musikbibliotekstjenester tager hånd om tv- og filmindustrien og kan være noget dyrere for den enkelte producent.

I de seneste år er der dukket en ny slags musikbibliotekstjenester op, som tilbyder lave priser på royaltyfri musik for mindre klienter såsom freelance videoproducenter, YouTubere, influencere, vloggere, softwareudviklere og amatørvideofolket m.fl.

Hvad vil det sige, at musik er royaltyfri? Det betyder, at du betaler et (relativt lavt) engangsbeløb for nærmest ubegrænset antal afspilninger og projekter. Du skal ikke fremover med mellemrum betale ophavsretshaverne yderligere penge. Men der kan være forskellige priser for forskellig brug af musikken. Det er én ting at benytte den i en hjemmevideo, på YouTube eller Facebook. Det er en ganske anden ting at udsende videoen med musikken på en tv-kanal for måske millioner af seere. Betalingen er også højere for kommerciel brug.  

En hurtig søgning på nettet vil give dig en mængde valgmuligheder at vælge imellem både, hvad angår licensbetingelser og pris. Du kan læse meget mere om det nedenfor.

12. Hvordan får jeg fat i musik uden at skulle bekymre mig om ophavsret?

Dermed melder spørgsmålet sig om, hvor der findes musik, som kan benyttes i egne film, uden fremover at skulle bekymre sig om ophavsret. Der findes både betalt og gratis musik. Først den betalte.

13. Stock-musik – Betal en engangslicens for brug af et stykke musik 

Ligesom der findes en række stock-photo-tjenester på nettet, som mod betaling af et (ofte mindre engangs) beløb, giver dig ret til at benytte et professionelt optaget og redigeret foto i en række sammenhænge, findes der som skrevet oven for noget tilsvarende for musik. Se nogle af musikbibliotekstjenesterne herunder.

Bemærk: Det er IKKE kendte kunstneres hitmusik, der findes i disse tjenester. De er udgivet af kunstnere, der forsøger at blive kendte. Men det gør ikke musikken dårligere. 

Musiktjenesten PremiumBeat.

13.1. Stock-musiktjenesten PremiumBeat

Musiktjenesten PremiumBeat, der også er på dansk, ejes af billedtjenesten Shutterstock.

Har du blot brug for et enkelt stykke musik, kan det erhverves til brug til f.eks. private film, YouTube, Vimeo og sociale medier for $49 (ca. 310 kr.). Ellers tilbydes et abonnement (som kan standses, hvad øjeblik det skal være) til 5 stykker musik om måneden for $12,99 (ca. 82 kr.) per nummer. En måneds abonnement koster $64,95 (ca. 410 kr.).

Generelt er betalt musik af en højere kvalitet end den gratis. Der findes her betalt musik med og uden sang inden for mange genrer og på flere sprog: engelsk, fransk, spansk og italiensk.

I ovenstående video viser Adobe, hvordan du i praktiske handlinger via Internettet løser ophavsretsproblemer til musik i videoer på YouTube, når du faktisk har licens til at benytte et stykke ophavsretsbeskyttet musik – i dette tilfælde fra Adobe Stock Audio. 

Musiktjenesten Adobe Stock Audio.
Musiktjenesten Adobe Stock Audio.

13.2. Stock-musiktjenesten Adobe Stock Audio

Her kan du ved tilmelding få 10 gratis musiknumre. Vil du have mere, skal du betale et abonnement. Webstedet er på dansk. Oplev afgiftsfri musik, der passer til enhver slags videoindhold.

Flere af klubbens medlemmer abonnerer allerede på Photoshop CC og har dermed Adobe Cloud.

Bemærk: tjenesten tilbyder ingen lydeffekter.

Der tilbydes musik i en del musiske genrer:

    • Filmisk – Kække og stemningsfulde musiknumre til filmprojekter.
    • Episk – Emotionelle musiknumre med en stærk lyd.
    • Inspirerende – Lys og optimistisk Stock-lyd, der bevæger og motiverer.
    • Electronica – Lagdelte og beat-drevne numre, fra edgy til chill.
    • Pop – Fængende melodier med rytmer, der passer til.
    • Spændingsfyldt – Dramatisk underlægningsmusik til intense og spændende scener.
    • Klassisk
    • Afslappende
    • Romantisk
    • Jazz
    • Baggrund (ambient)
    • Dans
    • Akustisk
    • Hiphop
    • Glad
    • Trist
    • Drømmende
    • Rock

To musiktjenester på nettet leverer musikken til Adobe Stock Audio:

    • Epidemic Sound – Afgiftsfri musik, som bruges af brancheførende skabere.
    • Jamendo – Afgiftsfri musik fra uafhængige kunstnere (dvs. de har udgivet musik udenom ophavsretsorganisationer som KODA) verden over.

Der kan vælges blandt ca. 28.000 musiknumre. Der kan på webstedet direkte vælges mellem stemninger, følelsesfulde og meget specifikke musikgenrer.

Nedenfor kan du læse mere om de to ovennævnte musiktjenester, som har deres egne hjemmesider, hvor musik tilbydes på forskellig vis – også til egne videoprojekter. 

Musiktjenesten Epidemic Sound.
Musiktjenesten Epidemic Sound.

13.3. Musiktjenesten Epidemic Sound

Epidemic Sound er et svensk firma etableret i 2009 i Stockholm, som leverer royaltyfri musik. Firmaet stiller et bibliotek med over 50.000 numre til rådighed via abonnement på vegne af kunstnere og leverer også baggrundsmusik til offentlige pladser, restauranter, hoteller, indkøbscentre og parkeringshuse. Firmaet deler halvdelen af indtægten fra streaming af musikken med komponister og beholder eneretten til deres sange.

Webstedet er engelsksproget. Du kan lade oversættelsestjenesten i Microsoft Edge eller Google Chrome oversætte websiderne for dig.

Abonnementsprisen er $13 per måned (ca. 102 kr. inkl. moms). Der er 30 dages gratis prøvetid. Abonnementet kan ophæves når som helst. Du kan foretaget et ubegrænset antal downloads til personlig brug: YouTube, Facebook, Instagram, Twitch og podcasts.

Når man abonnerer på tjenesten, fortæller man tjenesten, hvilke kanaler på YouTube og andre medier man benytter, og ophavsretten til musikken vil være problemfri. Det er godt for folk, der lægger meget indhold ud på YouTube – de såkaldte  YouTubere, vloggere eller influencere.

Sådan fungere Epidemic Sounds forretningsmodel.
Sådan fungerer Epidemic Sounds forretningsmodel.

Musiktjenesten Jamendo.
Musiktjenesten Jamendo.

13.4. Musiktjenesten Jamendo Music

Tjenesten til dig, der vil downloade og streame gratis musik. Opdag og udforsk 600.000+ gratis sange fra 40.000+ uafhængige kunstnere (uden om ophavsretsorganisationer) fra hele verden.

Jamendo blev stiftet i 2005 og er et Luxembourg-baseret musikwebsted og et åbent socialt medie for uafhængige kunstnere og musikelskere. Det er siden 2019 et datterselskab af det belgiske firma Audio Valley og Independent Management Entity (IME).

Oprindeligt var Jamendo en musikplatform under Creative Commons-licenser. Efter oktober 2015 præsenterer Jamendo ikke længere sig selv på den måde men snarere som en gratis streaming-tjeneste til personlig brug.

Jamendos erklærede formål er at bringe musikere sammen med musikelskere samtidig med at give mulighed for kunstnere til at blive mere kendte og tjene penge via firmaets licenstjenester.

Navnet “Jamendo” er et kunstord, der er en sammentrækning af to ord forbundet med musik: “jam session” og “crescendo”.

I hjertet af Jamendo ligger en økonomisk model, som tilbyder gratis download af musik og streaming til internetbrugere, samtidig med at tillade kunstnere at udbyde licenser til deres musik til kommerciel brug, såsom synkronisering af musik til audiovisuelle kreationer eller som baggrundsmusik i det offentlige rum.

I 2017 havde Jamendos sociale medie 3 millioner brugere.

Musikken kan licenseres til brug i egne videoer samt til kommerciel brug.

Privat licens: €9,99 + moms (ca. 91 kr.) for et enkelt nummer til brug i en video. Ellers €49 + moms per måned i abonnement.

Findes der andre kilder til royaltyfri musik uden ophavsret? Det gør der.

14. Ikke-ophavsretsbeskyttet musik

I det videoredigeringsprogram, som klubbens medlemmer benytter, Pinnacle Studio, findes Scorefitter-funktionen (partiturtilpasser), der kan generere musik i et antal genrer i den længde, man måtte ønske. Det er en nem og meget enkel måde at få musik på. Det er ikke hitmusik, men noget af det lyder faktisk ganske godt.

Men der findes også kilder på Internettet, der leverer helt gratis og royaltyfri musik. 

14.1. Musiktjenesten YouTube Audio Library

Denne musiktjeneste er netop tiltænkt folk, der lægger egenproducerede videoer ud på YouTube.

Her kan du gratis og royaltyfrit downloade musik fra et bibliotek med over 1.500 musikstykker inden for et bredt antal genrer. Musikken er ikke hitkvalitet og ørehængere, men nogle af stykkerne er ikke helt uefne – de er brugbare i forskellige sammenhænge.

Genrerne er:

    • filmisk
    • klassisk
    • baggrundsmusik (ambient)
    • dance & electronica
    • pop
    • rock
    • hiphop og rap
    • alternativ & punk
    • R&B og soul
    • jazz & blues
    • country & folk
    • reggae

Musikken klassificeres også efter følelsesmæssig kvalitet:

    • rolig
    • vred
    • trist
    • inspirerende
    • funky
    • mørk
    • dramatisk
    • glad
    • romantisk
    • munter
    • funky

Dette bibliotek tilbyder også lydeffekter af få sekunders varighed, som kan indsættes i egne film.

 

Musik-, lydeffekt- og videotjenesten Soundstripe.
Musik-, lydeffekt- og videotjenesten Soundstripe.

14.2. Musiktjenesten Soundstripe

Tjenesten siger dette om sig selv:

Kun fremragende musik

Når du behøver kvalitetsmusik, er Soundstripe svaret. Vi blev stiftet af tre professionelle musikere, så vi går rigtigt meget op i kvalitet. Vores Grammy-prisvindende lydteknikere sikrer, at alle sange i vort bibliotek er exceptionelle.

Derudover tilføjer vi ny musik hver uge. Uanset hvilket projekt du arbejde på, har vi sange, der passer til det.

Licens uden bekymringer

Du behøver aldrig mere at bekymre dig om licenser. Med Soundstripe dækker dit medlemskab udgifterne til hver sanglicens. Udsøg dig blot den rette sang, download filen og få en licens. Det er det hele. Ingen kanal- eller mediespecifikke afgifter, ingen periodisk tilbagevendende royaltybetalinger – nogensinde!
Her er flere gode nyheder: Du har ubegrænset licens. Kom i gang, og download så mange sange, du ønsker.

Soundstripe tilbyder:

    • Premium videooptagelser optaget af topfilmmagere til brug i ethvert projekt.
    • Den højeste kvalitet royaltyfri musik komponeret af Grammy-prisvindende kunstnere.
    • Lydeffekter – Skab exceptionelt lyddesign med over 45.000 studiokvalitets lydeffekter.

Se og lyt til prøver på video, musik og lydeffekter her.

Soundstripe har tre abonnementsformer:

Tre forskellige abonnementer, der kan betales per måned eller år: Musik, musik & lydeffekter eller musik, lyd & videoklip. Abonnementet kan ophæves når som helst.
Tre forskellige abonnementsordninger, der kan betales enten per måned eller år: Musik, musik & lydeffekter eller musik, lyd & videoklip. Abonnementet kan standses når som helst.

Klik herover for at se, hvordan stock-video fra Soundstripe kan benyttes i dine videoer. 

15. Værdien af lydeffekter og musik

Som du måske ved, tillægges lyde meget stor værdi i spillefilm. Forestil dig en Hollywood-film, der bliver vist på tv overhovedet uden lyd og undertekster. Filmen vil normalt være uforståelig, for man har ingen idé om, hvad plottet går ud på. Det gør filmen nærmest uinteressant. Eller forestil dig at se nyheder på tv helt uden lyd. Du ville ikke vide, hvad nyhederne går ud. Lyd er en yderst vigtig del af de fleste film – og det er lydeffekter også.

Filmiske billeder taler ikke nødvendigvis for sig selv, selvom nogle fotografer ellers synes at mene, at et godt fotografi ikke engang skal have en titel – det taler for sig selv uden ord – og det er rigtigt, at nogle fotografier er sådan, men for en hel del fotografier er det yderst vigtigt med tekst eller tale, som kan sætte et ellers måske tilsyneladende uinteressant billede ind i en ganske særlig kontekst, som kan give det en dramatisk og omvæltende betydning. 

På den anden side har vi i radioens storhedstid haft radiohørespil. Man kan faktisk få en hel del ud af kun lyd og tale – ligesom med de skriftlige medier som bøger og aviser. Men film derimod kan yderst sjældent stå alene uden ord.

Derfor tilbyder Google også via YouTube Audio Library et bibliotek på over 700 lydeffekter – lige til at downloade og selv benytte i dine film. Det er lyde som en bil, der kører forbi; flasker, der slår mod hinanden; at kaste op; spættens hakken i træet; åbning og lukning af en dør m.m.

16. Hvilken musikbibliotekstjeneste passer bedst til dig?

En række anmeldere har på YouTube forsøgt at sammenligne flere musik-, lydeffekt- og videokliptjenester.  Disse videoanmeldelser er alle på engelsk – ingen er på dansk, men du kan slå danske undertekster til som beskrevet længere oppe i teksten.

En 12 minutter lang engelsksproget sammenligning mellem tjenesterne Artlist, Epidemic Sound, Soundstripe og SynchedIn.

Har du 43 minutter, så se videoen herunder, der sammenligner hele 7 tjenester: 

    • Artlist
    • Epidemic Sound
    • Filmstro
    • Music Vine
    • Soundstripe
    • Storyblocks
    • Uppbeat

YouTube-værten fortæller om abonnementsordninger, hvor længe du har licensen, og hvor til mange projekter – også efter at dit abonnement er afmeldt – du kan benytte din købte og downloadede musik. 

17. Andre kilder til gratis billeder, grafik, video, kort og lyd

Herunder er samlet en liste over sider med gratis billeder, grafik, video,lyd mm., som endda kan benyttes kommercielt. Listen stammer fra Den Digitale Journalist

Derudover er der selvfølgelig masser af sider med betalt indhold, som også er værd at overveje. 

    • AlltheFreeStockOversigtside, der samler sider med gratis fotos, video og lyd, der kan bruges gratis og ofte kommercielt.

17.1. Billeder til kommerciel brug

Vær opmærksom på, at selvom der findes tusindvis af gratis materialer på et websted, så er det bl.a. millioner af stykker købematerialer. Ofte er de gratis materialer ikke af samme høje kvalitet, som dem der er til salg. 

    • CC Search – Søg efter gratis fotos, der må bruges kommercielt.
    • Librestock – Afsøg de største stock-photo-sider efter billeder.
    • Jumpstory – Danske JumpStory tilbyder over 10 millioner billeder. Man kan prøve én måned gratis.
    • Pexels – Gode og gratis stock-photo.
    • Pixabay – Tusindvis af gratis billeder og siden er endda på dansk.
    • PixelMob – Simpelt søgeværktøj til tusindvis af gratis billeder. 
    • Unsplash – Over 200.000 gratis billeder, som kan bruges, som du vil.
    • Pikwizard – Også et stort udvalg gratis billeder blandet med betalte.
    • Wikimedia – Her kan alle tilføje billeder til gratis og kommercielt brug. 
    • Libreshot – Også en masse gratis stock-photo.
    • Pikwizard – Masser af gratis billeder blandet med lidt premium
    • StockSnap.ioHundredvis af billede tilføjes hver uge, loves der
    • Free stock photos (whoishostingthis) – Vil du have endnu flere sider, så kig her. 
    • ReshotAngiveligt billeder, der ikke findes andre steder.

17.2. Videoer til kommerciel brug

      • Pexels video – Ligesom Pexels til billeder, men med gratis video.
      • Coverr – Masser af flotte videoer, som kan bruges som du vil.
      • Videvo – Et andet fint alternativ med masser af gratis stock-video.

Du kan finde mere om stock-video-tjenester i her.

17.3. Lyd til kommerciel brug

17.4. Grafik/animation til kommerciel brug

    • Freepik – Gratis vektorgrafik til fx infografikker. Kræver at man nævner Freepik.
    • Vidlery – Animationsvideoer, der kan bruges helt som du vil.
    • Flaticon – En halv million gratis vektorgrafikker.

17.5. Skrifttyper til kommerciel brug

    • Dafont – Skrifttyper og grafik til kommercielt brug.

17.6. Forskellige andre gratis billedtjenester

Her kan du bl.a. finde billeder fra forskellige gratis onlinetjenester med geografiske kort og luftfotos.

    • Danmark set fra luften – Det Kongelige Bibliotek stiller en onlinetjeneste gratis (du har allerede betalt for det via skatten) til rådighed, hvor du kan se luftfotos af Danmark – fordelt på regioner – gennem tiderne – dvs. nutidige kort i farver og tidligere tiders kort i sort/hvid. Se hvordan din egen hjemegn så ud i 1950’erne i forhold til nu. 
    • Google Earth Studio – Se og skab selv virtuelle droneoverflyvninger af Danmark og verdens lande på alle tidspunkter af døgnet – og få en kort video ud af det, som du selv kan lægge ind i dine film, f.eks. en rejserute, en tur rundt om Eiffeltårnet eller Christiansborg – ganske gratis! 
    • Kortforsyningen – Download polygoner til brug i f.eks. Google Fusion Tables eller CartoDB samt kort til print.
    • Kaas og Mulvad: Gratis data – God liste til sider med gratis data.
    • Kommunekort – Danmarks Statistik viser her på et kort de kommunale indsatser på en række områder.
    • Verdens aviser – Website Planet har et godt indeks over aviser verden over.
    • Googles arkiv over gamle søgbare aviser – amerikanske og franske aviser fra 1870 til i dag. 

Med venlig hilsen

Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklub.

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar