Medlemskab af RNFoto

Kære klubmedlemmer

Seniorfoto- og Videoklub er blevet medlem af RNFoto, som er samarbejdsforum for aktive fotoklubber i og omkring Hovedstadsregionen. Du finder flere oplysninger på sammenslutningens hjemmeside: https://rnfoto.nu. Du kan derfor benytte dig af de mange tilbud, som vores medlemskab giver mulighed for.

 

RNFoto afholder årligt 4 konkurrencer, som du kan deltage i, og allerede den 27. oktober fra 19:30 bliver Region Nords papirkonkurrence #1 præsenteret i Torstorp (https://www.torstorpfotoklub.dk/). Indlevering af billeder til den konkurrence er sluttet.

 

Yderligere en konkurrence i RNFoto (digital) er i gang, og du kan deltage ved at uploade billeder senest 18. oktober 2021. Billederne bedømmes mandag den 22. november 2021. Ønsker du at deltage, skal du være forberedt på, at du selv skal betale et gebyrrally plakat plakat-Måløv på 20 kroner pr. billede, men selve betaling skal ske via Seniorfoto- og Videoklub. Du finder flere oplysninger på RNFotos hjemmeside.

 

Som en del af det, at være medlem af RNFoto, kan du også deltage i Frederikssund Fotorally 2021. Rallyet finder sted lørdag d. 23. oktober fra kl. 10:00 til kl. 13:00. Der er mulighed for at købe morgenkaffe fra kl. 9 og emnet for rallyet bliver afsløret kl. 10. Se mere på klubbens hjemmeside: https://www.frederikssundfotoklub.dk/

 

Herlev Fotoklubs udstilling i Måløv Kulturhus er forlænget til udgangen af oktober. Den kan besøges på Måløv Hovedgade 60, 2760 Måløv, i Måløv Biblioteks betjente åbningstid. Du kan se mere på klubbens hjemmeside: http://herlevfotoklub.dk/2021/09/udstilling-i-maaloev-kulturhus/ og på hjemmesiden om Måløv Kulturhus: https://bib.ballerup.dk/bibliotek/maaloev

Skriv et svar