Vi må nu være op til 25 personer 😊🎈✨

Fra og med i torsdag den 6. maj 2021 har vi måttet være op til 25 personer til stede i et enkelt foreningslokale. Det er glædeligt for mange klubber og selvorganiserede grupper, der ikke allerede har kunnet holde åbent i Seniorklubberne. 

I praksis betyder dette, at antallet af siddende gæster og frivillige i de fire klublokaler maksimalt bliver:
    • Rum 1: 19 personer
    • Rum 2: 21 personer
    • Rum 3: 25 personer
    • Rum 4: 25 personer
Coronareglerne for at holde åbent i et klublokale er:
    • De frivillige i klubben skal sørge for at tjekke alles coronastatus. Har gæsten ikke en tilstrækkelig ny coronatest, kan denne på en ½ time få foretaget en hurtigtest 65 meter borte fra Seniorklubberne i selskabslokalerne på adressen Høje Gladsaxe Torv 2B. Her kræves ikke tidsbestilling. Husk i så fald at få et trykt coronastatusresultat med. Får gæsten ikke papiret med, vil resultatet af testen først fremgå af smartphone-appen MinSundhed efter kl. 20 samme dag. Sørg for at vælge en frivillig hver åbningsdag, som kan tjekke alles coronastatus.
    • Hold 2 meters afstand, når muligt og altid mindst 1 meter. Afstand måles fra næsetip til næsetip. Sid eventuelt sammen forskudt på hvert andet sæde.
    • Undgå håndtryk, kys og kram.
    • Hvis du får symptomer, så bliv hjemme og bliv testet.
    • Luft ud og skab gennemtræk og undgå at være for mange sammen. Udluft lokalet hver time, hvor alle forlader lokalet. Det kan gøres ved at skabe gennemtræk med åben dør udadtil samt åbne vinduer. I to af lokalerne er det desuden muligt at benytte det elektroniske ventilationsanlæg (rum 3 og 4) via tryk på en knap. Døren ud til exit-gangen ved depotrummet kan åbnes for at sikre endnu hurtigere gennemtræk.
    • Vælg ét bestemt toilet at benytte for alle gæster.
    • Host og nys i ærmet.
    • Husk at vaske hænder tit eller brug håndsprit.
    • Gør rent, særligt overflader, som mange rører ved.
Der kan findes mange flere oplysninger på Seniorklubbernes Facebook-gruppe (søg efter “Seniorklubberne i Høje Gladsaxe” på Facebook).
 
Med venlig hilsen
Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklubben.

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar