I forbindelse med et besøg hos et spirituelt retræte i staten Montana, USA, i juni/juli 2017 har jeg taget en række fotos fra Yellowstone National Park, der strækker sig fra det sydlige Montana til staten Wyoming. Jeg havde besluttet hjemmefra, at denne gang skulle jeg en tur til nationalparken, men desværre havde vi på stedet været for sent ude med at arrangere en bustur dertil.
Shirley Ann fra Texas kom heldigvis og fortalte, at hun skulle en tur til nationalparken, der er USAs ældste. Hun tilbød, at vi kunne køre dertil sammen i hendes bil. Hun ville allerede afsted et par timer om eftermiddagen tirsdag den 4. juli 2017 – USAs uafhængighedsdag. Her på siden er nogle fotos fra turen. Vi fortsatte udforskningen af parken den følgende dag, der var en fridag, og igen den 11. juli, dagen før jeg skulle returnere til Danmark.
Vi aftalte, at vi den anden dag skulle længere syd på i parken – helt til gejseren Old Faithful, der springer en gang hver en til halvanden time. Vi forsatte også den dag endnu længere sydpå til The Grand Tetons National Park.
Den første dag var vi bl.a. i Mammoth Hot Springs. Vi så dyr af arten elk (en slags hjortedyr), der lå eller gik på byens grønne arealer. Vi fik også set nogle af de områder, der er skabt af de varme kilder med termofile bakterier.
Shirley Ann er bl.a. uddannet geolog og ved noget fra et besøg mange år tidligere noget om parken og dens geologi, som hun gerne fortalte om.
Den anden dag var Shirley Ann igen så venlig kl. 9 om morgenen at køre os begge sydpå til Yellowstone National Park, som ligger på begge sider af grænsen mellem staterne Montana og Wyoming i USA. Nationalparken er verdens ældste og er oprettet i 1872.
Vi kørte først sydpå til byen Gardiner, hvor Yellowstone begynder og gennem en høj port. Dagens mål var at krydse statsgrænsen og tage ned i Wyoming-delen af nationalparken for at se den berømte gejser Old Faithful. Den kaldes “den gamle trofaste”, fordi man næsten kan stille uret efter, hvornår den springer. Det tog et par timers kørsel at nå frem. Der fik vi at vide, at gejseren forventedes at springe kl. 13:36 +/- 10 minutter. Det var ca. 40 minutter efter vores ankomst. Den er ifølge Shirley Ann blevet mere uregelmæssig, hvad angår tiden mellem udstrømningerne – angiveligt som følge af de fem byer i nationalparken, der forbruger vand fra den geotermiske undergrund.
Vi benyttede ventetiden til at få noget at spise. Der var vegetariske retter og endog bison på menuen. Der er en del bisonokser i nationalparken – derfor kan restauranten tilbyde dette. Vi mødte et usædvanligt venligt og serviceminded personale på restauranten bestående af unge mennesker! Det kan vi lære noget af i Danmark.
Efter spisningen skyndte vi os ud for at se gejseren springe. Da det var tæt på tidspunktet, kom der med mellemrum nogle korte uregelmæssige pust som fra åndehullet på en stor hval. Vi måtte dog vente ca. 15 minutter, før den sprang. Du kan se udstrømningen i disse videoer. Det var en fantastisk oplevelse! Jeg beklager, at der er kommet en finger med på klippet.
Nær Old Faithful er en række andre mindre gejsere, som springer med længere tidsrum end den. Til gæsternes oplysning er der skilte, der viser, hvornår de enkelte gejsere springer.
Før vi nåede til Old Faithful, kom vi forbi nogle varme søer, bl.a. Grand Prismatic Spring (den store farvestrålende kilde) og Excelsior Geyser Crater. Den første er en 61 meter bred og 70 grader varm sø, som er omgivet af få centimeter tykke måtter med farvestrålende termofile (varmeelskende) mikroorganismer. Den høje temperatur gør, at søen ofte er dækket af damp. Vandets intense blå farve skyldes, at sollyset spredes i små partikler i vandet. Det gør denne varme kilde til én af de smukkeste i nationalparken.
På grund af stærk vind tabte Shirley Ann sin hat på en bakteriemåtte lige ved siden af gangstien. Hun måtte træde ned på måtten, der dog viste sig at være hård nok til at kunne bære hende, så hun fik sin hat med sig igen.
Lige ved siden af er en anden lidt større dampende sø, Excelsior Geyser Crater, som er en kilde, der giver vand til floden Firehole River. Der er flere kilder, hvorfra der med mellemrum bobler varmt vand op fra.
Det er meget smukke kilder, som man bare skal se, hvis man kommer til Yellowstone National Park!
Du har måske hørt om noget, der kaldes The Continental Divide i USA. Det er en imaginær linje fra Alaska i nord til Mexico i syd. Den adskiller flodernes kilder, der flyder mod henholdsvis vest og øst på hver side af linjen. Linjen går gennem Rocky Mountains og faktisk lige gennem Yellowstone National Park. Vi så flere steder vejskilte som tegn på, at her gik Continental Divide igennem. Der er et foto af et kort over linjen, der deler det nordamerikanske kontinent.
På onsdagsekskursionen til Yellowstone National Park drog vi videre fra Old Faithful til den sydligere bjergkæde The Grand Tetons.
Vi var af spirituelle grunde især interesseret i det højeste bjerg, der kaldes Grand Teton. Vi har fået vide, at den opstegne mester Saint Germain har sin såkaldte Cave of Symbols her på det æteriske plan – usynligt for det almindelige øje. Desuden har visdommens mester og chohan Lord Lanto et spirituelt retræte her – også på det æteriske plan.
Da vi nærmede os bjergkæden og begyndte at kunne se dens snedækkede toppe tårne sig op i horisonten, var der langs vejen en række såkaldte “turnouts”. Det er steder, hvor man kan dreje ind fra vejen, standse bilen og tage fotos. Dette benyttede jeg mig af. Vi fik desværre ikke fotograferet bjergene spejlet i søen Jenny Lake nedenfor dem. Det var måske heller ikke lykkedes alligevel, da der var en del blæst, som nok havde ødelagt den spejlblanke søoverflade.
Bjergtoppene henlå desværre i skygge, da vi ankom ud på eftermiddagen. Du kan se et foto herunder af bjergkæden. Grand Teton er den midterste top.
Efter The Grand Tetons tog vi på et kort restaurantbesøg, hvor vi blot tog take-away-mad med, for det trak op til storm. Klokken var 20 om aftenen, så vi skulle skynde os hjem, før det blev alt for sent.
Vi fulgte en anden rute på hjemturen, dels fordi vi fik at vide, at en længere strækning på udturen var lukket mellem kl. 22 og 7, og dels pga. ønsket om at se noget andet end på udrejsen.
Vi mødte også dyr på vejen. På udrejsen standsede vi for en gråandefamilie, der ville passere vejen. Biler i den modsatte vejbane havde allerede gjort holdt for andemor og de 7-8 søde små ællinger, men andemor vendte om med hele flokken, da vi standsede. Vi så også to bisonokser, der lå og hvilede sig lidt væk fra vejen.
Der var elge af to arter – elk og moose. Den sidste så vi i nærheden af byen Moose. På hjemturen mødte vi i mørket en elk, der krydsede vejen. Vi nåede akkurat at undgå at påkøre den. Desuden var vi et sted i forskrækkelse lige ved at køre ind i bagdelen på en bisontyr på 800 kg i mørket, der luntede roligt afsted i samme vejbane som os. Jeg var først hjemme igen kl. 1 om natten, hvorefter Shirley Ann kørte hjem til sit overnatningssted, og hun kom først i seng kl. 2.
Vi havde halvvejs håbet (og måske frygtet) at se grizzly-bjørne, men sådan et stort dyr fik vi dog ikke set. Der var flere steder skilte med advarsler om bjørne og om at holde afstand og komme ind i bilen, hvis vi skulle støde på dem – især hvis de havde unger med sig. Så godt som alle skraldespande i parken er bjørnesikrede, da bjørne tiltrækkes af duften af madrester, der smides i dem. Der er dog jævnligt bjørne omkring vores konferencecenter i Montana ifølge fruen i huset, hvor jeg boede.
På udrejsen i Gardiner så vi pronghorn-bukke ved indgangen til nationalparken.
Vi så også andre dyr, der er mindre end moose. Moose svarer næsten til de svenske elge. Dyrene gik rundt inde på byen Mammoths græsrabatter eller lå og hvilede sig på dem mellem de forbikørende biler. Nogle af bilisterne var standset for at fotografere dyrene. Oppe på en bjergskråning ca. 150 meter væk opdagede vi en elg (moose), som blev livligt fotograferet af bilister, der var standset.
Vi så en såkaldt marmoth, der er en gnaver, der sad på en sten ved en lodret bjergvæg. Og du kender sikkert Chip og Chap fra Anders And-bladene? Vi så et par chipmunks, der er de egernlignende forbilleder for disse to tegneseriefigurer.
På vores turs tredje dag havde vi besluttet at følge en rute et stykke ned sydpå i Yellowstone National Park og videre derfra langs Bear Tooth Scenic Highway, som er en vej, der snor sig op i bjergene øst og nord for Yellowstone National Park og tilbage til, hvor vi holdt til.
I Yellowstone så vi nogle steder dalen nedenfor bjergene overstrøet med bisonokser – så der findes nu igen større flokke af dyrene, som var blevet næsten udryddet, da nationalparken blev oprettet.
Vi fik set en række vandfald:
-
- Undine Falls
- Lewis Falls
- Lower Falls of the Yellowstone River
- Upper Falls of the Yellowstone River
- Tower Falls
Da vi kørte langs Bear Tooth Sceniske Landevej kom vi op i 10.947 fods højde (3.336 meter), hvor der lå sne samtidig med, at der var grøn vegetation rundt omkring. Der var bjerge hele vejen rundt om os, hvilket også kan ses på nogle af panoramabillederne. Selv om vi var så højt oppe, var der dog også søer mellem bjergtoppene. Der er især én, der er særlig smuk.
Et sted på ruten er der et skilt, Bear Tooth Vista Point. Herfra kan ses, hvorfra området har fået sit navn. Der er to billeder med skiltet, hvor det andet i en lille rød cirkel viser den lille spids, der ligner en bjørnetand.
Retur til Lars Laursens side.
