Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Videodag

19. august 2021 kl. 15:00 - 17:00

Videodag.

Vi har en række ting at tage op for videomedlemmerne denne gang:

1. Jeres interesser. Du kan læse om medlemmernes interesser og interessegrupper her, hvor bestyrelsesmedlem Karen Bjerggaard har været så venlig at samle alle besvarelser i PDF-dokumenter, som du kan downloade og selv nærstudere.

Sidste torsdag afleverede de fleste videointeresserede deres interesseskemaer til formanden. Denne dag får du at se, hvad det samlede resultat er for videoholdet, og får mulighed for at give dit besyv med.

2. Videofilm om åbningsdagen. Den 2. september kl. 17-20 holder Bibliotek+ sit første såkaldte Plusmøde, hvor op til 5 medlemmer fra hver af klubberne i Bibliotek+ kan deltage.

Der vil være sandwiches af forskellige slags til de fremmødte. Der er allerede tre medlemmer fra fotoholdet om mandagen, der deltager.

På dette fællesmøde, der bl.a. har til formål at sørge for samarbejde mellem klubber til fælles gavn med deltagelse af personale fra Bibliotek+, kommer vi ind på bl.a. “Den Store Åbningsdag” af Bibliotek+, der afholdes lørdag den 25. september. Tidligere på året den 28. maj fandt “Den Lille Åbningsdag” sted, men med lempelse af coronarestriktionerne kan biblioteket nu holde en stor åbningsfest.

Biblioteket ser gerne, at de 6 klubber fra Seniorklubberne samt 3-4 andre nye klubber med yngre mennesker også bidrager med noget den 25. september. Der er foreslået, at vores klub kan tage portrætfotos af gæsterne og udlevere dem på papir/per e-mail til dem. Så har gæsterne et varigt minde med hjem.

Men biblioteket ser også gerne, at vi fotograferer begivenheden samt videofilmer den. Vi kan producere en kortfilm om begivenheden.

Da vi kan stille med op til to medlemmer mere til Plusmødet, hvor åbningsdagen planlægges, bedes du overveje, om det er noget for dig at være med til dets planlægning. Du får mulighed for at få indflydelse på arrangementet.

Mødet indledes med først at lære hinanden at kende og få noget at vide om idéen med Plusmøder.

Der har tidligere på året været afholdt et for-Plusmøde, hvor en række klubber kom med forslag til, hvad de fremtidige Plusmøder kan beskæftige sig med. De vil blive mere uformelle end bestyrelsesmøder og husmøder, som de kendes i Seniorklubberne.

Klik herover for at gå til Falkonergårdens hjemmeside.
Klik herover for at gå til Falkonergårdens hjemmeside.

3. Videotur. Kunne du tænke dig at være med til at filme rovfugle på Falkonergården i Fredensborg i Nordsjælland? Klubben forsøger at arrangere en fælles foto/videotur en dag i september med økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens støttepulje. Tænk over det til denne torsdag. Du kan tage din ægtefælle med.

Læs mere om arrangementet her. Øverst på Falkonergårdens hjemmeside i billedkarrusellen kan du også se klubmedlem Reza filme rovfuglene for TV2 Lorry. 

4. Der bliver nok også lidt tid til at vise en video.

5. Kl. 16-17: Individuel vejledning og hjælp til pc, videoredigering m.m.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklub

Detaljer

Dato:
19. august 2021
Tidspunkt:
15:00 - 17:00

Arrangør

Seniorfoto- og Videoklub
Telefon:
24831696
E-mail:
lars.laursen1961@gmail.com

Sted

Bibliotek+
 Høje Gladsaxe Torv 2A,
 Søborg., Danmark
+ Google Maps

Skriv et svar