Et ikonisk foto: American Girl in Italy 1951

American Girl in Italy 1951 (amerikansk pige i Italien) – Foto: Ruth Orkin.
“American Girl in Italy 1951” (amerikansk pige i Italien) – Foto: Ruth Orkin.

Dette er et foto, du sikkert har set før. Jeg kender et sted i Bagsværd, hvor det har hængt som en plakat i en ramme i en årrække. For nogle er det et billede af en høj, smuk, ung kvinde, der går hen ad gaden og må gå spidsrod mellem italienske mænd med lystne blikke rettet mod hende. De opfatter det som sexistiske mænds nærgående interesse, der kan være utryghedsskabende og krænkende for kvinden. Andre opfatter det som en rejselysten og selvsikker kvinde, der nyder mændenes beundrende blikke, fløjten og flirten.

Historien bag billedet

Kvinden på billedet er amerikaneren Ninalee “Jinx” Allen Craig, der i en alder af 23 år fra New York rejste til efterkrigstidens Europa i april 1951 og også til Italien i august 1951. På Hotel Berchielli i Firenze boede hun for $1-per-nat. Her mødte hun den 29-årige amerikaner og fotojournalist Ruth Orkin. Orkin rejste rundt i Europa og opholdt sig tre uger i hver by. Dagen efter de mødtes, opfordrede Ruth til, at de to gik ud i byen, hvor hun ville tage fotos af Ninalee i situationer, som enlige rejsende kvinder kan komme ud for. De skulle bruges i et fotoessay i et amerikansk kvindemagasin. Kl. 10:30 om formiddagen på årets varmeste dag stillede Ruth sit kamera op i et gadekryds i den indre by i Firenze, hvor en del arbejdsløse mænd hængte ud. 

Først går Ninalee henad fortovet ved Piazza della Repubblica foran Caffè Gilli i retning mod kameraet, men mændene ænser ikke den for den tid usædvanligt høje kvinde, der er 182 cm høj. De kigger derimod på Ruth og hendes kamera. Ruth beder manden på Vespaen sige til de andre mænd, at de ikke skal kigge på hendes kamera. Hun beder også Ninalee gå tilbage, hvor hun startede og så gå frem igen mellem mændene. Denne gang tager Ruth sit andet foto, som ses herover.

Mændene har kun øje for Ninalee. En mand tager sig i skridtet, mens han viser en kyssende attitude. Ninalee går stoisk med rejst pande, nedslået blik og ser hverken til højre eller til venstre. Hun holder fast om sit sjal og sin håndtaske, mens hun går spidsrod mellem mændene. En ung mand sidder på sin Vespa og ser meget interesseret på hende.

Øjeblikket blev fastfrosset, og resten er historie – billedet er blevet ikonisk. Billedet hænger i plakatform mange steder rundt om i verden – også i Danmark. Rejselystne unge kvinder har haft det hængende på deres værelse. Italienske restauranter og barer i Italien og andre lande har også haft det hængende på væggen.

Jeg er selvsikker. Jeg ejer gaden. Jeg går fuldkomment tillidsfuldt. Jeg er ikke på mindste måde befippet eller generet eller bange.

— Ninalee Allen

Øjeblikket blev sandelig fastfrosset, men dets mening var en kilde til ophedet spekulation. En fremherskende tolkning af scenen – at den skildrer rystende sexchikane over for en ung kvinde – blev gendrevet af fotografiets hovedperson.

Kontroverser og Ninalees oplevelse af situationen

Ninalee Craig, som hun hed efter at have giftet sig med sin anden mand, sagde, at hun havde et brag af en oplevelse den dag, og ikke kunne bekymre sig mindre om den hujen og de tilråb, der kom fra mændene. Hun forsvarede endda mændene i de årtiers efterfølgende lidenskabelige debat om, at hun var blevet udsat for sexchikane.

”Med min historie om billedet,” fortalte hun det canadiske nyhedsmedie The Globe and Mail i 2011, ”føler mange kvinder sig krænkede. De synes, at det er fornærmende. De tror, at jeg ikke kunne gå hen ad gaden uden at være generet af det. Men jeg anså mig for at være værdsat. Jeg følte mig ikke chikaneret.” Med en affejende håndbevægelse tilføjede hun: “Jeg er fuldstændigt behersket. Jeg er selvsikker. Jeg ejer gaden. Jeg går fuldkomment tillidsfuldt. Jeg er ikke på mindste måde befippet eller generet eller bange.”

Dantes elskede Beatrice, som hun er tegnet af Gustav Doré.
Dantes elskede Beatrice, som Paul Gustave Doré har tegnet hende til Dantes Guddommelige Komedie.

Hvad angår hendes ansigtsudtryk på billedet, forklarede Ninalee Craig, at hun forestillede sig, at hun var den ædle Beatrice fra en af hendes yndlingsbøger, Dantes Guddommelige Komedie, der er skrevet i 1300-tallet.

“Man måtte vandre med fuldkommen selvsikkerhed og opretholde værdighed uanset hvad. Det sidste, man ville gøre, var at se dem i øjnene og smile. Jeg ønskede ikke at opmuntre dem. Dette udtryk er blevet fortolket på en dyster måde, men det var lige modsat. De havde det sjovt, og det havde jeg også,” fortalte Ninalee Craig. 

Til trods for hendes påstand om billedets helt uskyldige konnotationer, ”fortsætter billedet med at fremkalde gys hos kvinder, der er blevet udsat for uønsket opmærksomhed – et problem, der især er relevant i lyset af nutidens #MeToo-bevægelse,” har kunsthistorikeren Barbara Isherwood fra Toronto udtalt. At nogen grad af iscenesættelse fandt sted ”bringer også dette billede ind i en nutidig diskussion vedrørende det ømtålelige emne om, hvad der er sandhed inden for fotografien.”

For Ninalee Craigs nevø, Brooks Walker, en professional fotograf, der bruger dette billede, når han underviser, falder iscenesættelseselementet inden for ”et gråt område. Men ingen af personerne på billedet blev bedt om stå i en bestemt positur eller blev stillet op. Scenen er autentisk.”

Brooks Walker berettede også, at hans moster havde fortalt ham, at billedet ”overhovedet ikke var en del af #MeToo-bevægelsen.”

Med hensyn til manden, der rører ved sig selv, har Ninalee Craig skrevet i The Guardian, at ”hun var vant til det. Det var næsten som et held-og-lykke-tegn for den italienske mand, der sikrede sig, at ‘familiejuvelerne’ var intakte.”

Til trods for dette udelades manden, der tager sig i skridtet til venstre i billedet, ofte eller airbrushes væk.

Ninalee Craig ved en udstilling af Ruth Orkins billeder i anledning af 60-års jubilæet for billedet i 2011. Hun har det selvsamme røde sjal på, som hun bar dengang i Firenze i 1951, som vises på fotoet. Foto: Keith Beaty / Toronto Star via Getty Images.
Ninalee Craig ved en udstilling af Ruth Orkins billeder i anledning af 60-års jubilæet for billedet i 2011. Hun har det selvsamme røde sjal på, som hun bar dengang i Firenze i 1951, som vises på fotoet. Foto: Keith Beaty / Toronto Star via Getty Images.

Udstilling med Ruth Orkin på Toronto kunstgalleri

For Stephen Bulger, hvis kunstgalleri i Toronto, der er opkaldt  efter ham og viste fotografiet på dets 60-års dag, var den spontaneitet og glæde, som førte til dets skabelse karakteristisk for Ninalee Craig.

”Hun var en ægte kraft,” sagde han. ”De fleste sagde, at de aldrig har mødt nogen helt som hende. Og i hendes tilfælde var det fuldstændigt træffende. Hun nød livet og alting, var altid engageret og forblev nysgerrig. Den holdning var med hende hele hendes liv.”

Efter sin 6-måneder lange Europa-rejse vendte hun tilbage til New York og arbejdede som lærer og som forfatter til reklamer. Hun giftede sig med en italiener og boede sammen med ham i Milano, men blev senere skilt. Efter at være vendt tilbage til New York mødte hun en canadier, som hun giftede sig med og flyttede til Toronto. Her blev hun mæcen med særlig interesse i Canadian Opera Company. Hun var også en uforbederlig samler af inuit-kunst, babyrangler og moderne kinesisk kunst, bl.a. objets d’art.

Ninalee “Jinx” Allen Craig døde den 1. maj 2018 i Toronto i Canada som følge af komplikationer i forbindelse med lungekræft. Hun blev 90 år. Hun efterlod sig en stedsøn fra første ægteskab, tre stedbørn det andet samt 11 børnebørn og 10 oldebørn. 

Fotograf til "American Girl in Italy 1951" Ruth Orkin med sit kamera.
Fotograf til “American Girl in Italy 1951” Ruth Orkin med sit kamera.

Ruth Orkins egen forklaring til billedet

Selvom fotografiet American Girl in Italy 1951 synes at være et gadebillede fanget i det rette øjeblikket – et øjeblik som den franske streetfotograf Henri Cartier-Bresson kalder det afgørende øjeblik – var det faktisk iscenesat for kameraet af Orkin og hendes model. ”Idéen til billedet havde ligget mig på sinde i årevis – lige siden jeg var gammel nok til selv at gå gennem oplevelsen,” skrev Orkin senere.

Mens hun rejste alene i Italien, mødte hun den unge kvinde, “Jinx” Allen, som ses på fotografiet, på Hotel Berchielli i Firenze og sammen påtag de sig at genopføre scener fra deres oplevelser som enligt rejsende.

”Vi havde det vanvittigt sjovt, da dette hjørne af Piazza della Repubblica pludselig nærmede sig i horisonten,” erindrer fotografen sig. ”Her var den perfekte ramme, jeg havde ventet på alle disse år… Og her var jeg med kameraet i hånden med den ideelle model! Alle disse mænd var perfekt opstillede, der var ingen distraherende sol, baggrunden var harmonisk, og krydset var ikke fyldt med trafik, hvilket gjorde det muligt for mig at stå midt i det et øjeblik.”

Billedet skulle egentligt være solgt til avisen Herald Tribune, men det blev med dets veltalende blanding af realisme og teatralskhed først offentliggjort i 1952 i Cosmopolitan Magazine som en del af artiklen, ”Vær ikke bange for at rejse alene”, der også omfattede andre fotos med Ninalee Craig. 

Læs om Ruth Orkins historie, og hvordan Vær-ikke-bange-for-at-rejse-alene-artiklen i damebladet Cosmopolitan blev til (engelsksproget).

Kilde: The Metropolitan Museum of Art

Ruth Orkins webarkiv over hendes fotos

Ruth Orkins datter vedligeholder et websted med og om moderens billeder – og har også flere sider med billeder med Ninalee Craig, som her kaldes ”Jinx” (dansk: ”Ulykkesfugl”), fordi Ninalee kaldte sig Jinx Allen under rejsen.

Datteren viser bl.a. billedet herunder af Ninalee, der begejstret sidder kørende bag på den fra billedet meget interesserede unge mands Vespa. Fotoet mere end antyder, at hun var begejstret for situationen. Denne unge mand, der var søn af en stålmagnat, mødte hun senere til en fest, hvor han viste sig at hedde greve Marco Marchi.

Hendes anden mand, der var direktør i en stålvirksomhed, var også til stede. Her gav Marco sig til kende og sagde, at det var ham, der var på Ruth Orkins ikoniske foto, hvilket ikke behagede ægtemanden, der indigneret replicerede, ”Hun er min kone!”

Manden på Vespaen fra det ikoniske billede med Ninalee Craig på bagsædet. Foto: Ruth Orkin.
Manden på Vespaen fra det ikoniske billede med Jinx Allen på bagsædet. Foto: Ruth Orkin.

Skrevet af:

Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklub.

Forfatter: Lars Laursen

Formand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar