Nyt fra Ren Natur (affaldsindsamling)

Klubben har fået nedenstående besked fra Ren Natur. Vi skal inden 1. september finde ud af, hvem der vil deltage og hvornår det skal finde sted.

 

‘Vi er glade for at fortælle jer, at I er blandt de heldige der har fået en Ren Natur rute i 2024. Link til ruten ses nederst i denne mail.

Forløbet ser nu sådan ud:
1. Om få dage sender vi en mail, hvor vi beder om dato, tidspunkt og deltagerantal. Vi skal kende datoen senest 10. maj, hvis I har fået en forårsrute og senest 1. sep., hvis I har fået en efterårsrute.

2. Vi sender udstyr til jer så I har det typisk 2-4 dage før indsamlingen. Nærmere info sendes på mail i ugen op til indsamlingen.

3. Afrapportering: I får nærmere besked på mail 3-5 dage før indsamlingen

4. Udstyret skal sendes retur senest 5 dage efter indsamlingen. I får besked om hvordan, når I modtager udstyret.

5. Når udstyret er retur og afrapporteringen er modtaget, sættes gang i udbetalingen af jeres sponsormidler. Der kan gå op til 4 uger inden udbetalingen er gennemført.

Til indsamlingen skal I beregne ca. 3 til 4 timer fra start til slut. Det er også en god idé at sætte tid af til en hyggelig afslutning på dagen. Af sikkerhedshensyn er det vigtigt at I bærer de tilsendte veste under hele indsamlingen. Det har også betydning for udbetalingen af sponsormidlerne at vestene bæres.

Du kan downloade plakat til at hænge op i klubhus ell. lign. Du kan bruge den til at gøre opmærksom på indsamlingen og folk kan skrive sig på hvis de er interesserede i at deltage.

Brug lidt tid til at studere kortet over jeres rute, da det fx. er vigtigt at I stiller sækkene med affald på de indtegnede droppunkter.’

Lars’ forslag til nye aktiviteter at tage op i klubben

Et ret ekstremt eksempel på billedgenoprettelse. 

Vi lever i en ny tid, hvor billed- og videomediet redefineres på en grundlæggende måde. Ting, vi for få år siden end ikke havde forestillet os kan være mulige, er allerede nu en realitet. Billedbehandling i bl.a. Photoshop CC 2024 og Adobe Firefly samt en mængde andre onlinetjenester stiller intelligente og højtkvalitetsforbedringsmuligheder til rådighed for os.
 
Hvis der er interesserede, der vil lære om disse nye muligheder, stiller jeg mig gerne til rådighed til at demonstrere og få jer i gang med disse nye ting.
Her er nogle forslag til workshops i klubben, som jeg gerne vil forestå.

Læs videre “Lars’ forslag til nye aktiviteter at tage op i klubben”

12 elementer i et merit-billede

Hugh fortalte d. 15/1 2024 om to glimrende artikler fra PPA – Professional Photographers of America. Artiklerne beskriver 12 elementer til at bedømme billeder, som vi kan have glæde af at have in mente når vi fotograferer, så vores fotos får gennemslagskraft.

Hvis du åbner disse links i Chrome-browseren kan de nemt oversættes til dansk ved at højreklikke på teksten.

12 elementer i et merit-billede

Forberedelse til fotokonkurrence: Et frisk blik på de 12 elementer Læs videre “12 elementer i et merit-billede”

Julefrokost 2023

Julefrokosten afholdes på BIBLIOTEK+ den 4. december i tidsrummet 10 – 14.

Der vil være en egenbetaling på 50 kr og man medbringer selv drikkevarer, resten betales af klubkassen.

Tilmelding foregår ved indbetaling af kr. 50 på MobilePay til tlf. 30296413 eller kontant til Bjarne senest d. 20. november.

Vi starter med det traditionelle Bankospil kl 10. Hvert medlem medbringer en pakke til 30 kr., der skal bruges til præmier.

Kl 12 henter vi maden som er bestilt fra Buffetkompagniet (traditionel julefrokost til 169 kr). Klubben sørger selv for brød og risalamande.

 

Ny tendens: Tekst-til-video-generatorer

Et eksempel på en video med en AI-animeret kvinde, der præsenterer PC-mødestedet, kréeret af Lars Laursen. Klik på afspilleren for at se den.

Der findes en række firmaer derude, der tilbyder skabelse af videoer blot ud fra en tekstlig beskrivelse – ikke ulig billedskabelse med Midjourney-tjenesten.

Læs videre “Ny tendens: Tekst-til-video-generatorer”