Black Friday og Cyber Monday 2020

Vær opmærksom på Black Friday den 27. november og Cyber Monday den 30. november – den sidste dag er samme dag som løn og pension går ind på bankkontoen! Der kan endda være tilbud i netbutikker allerede i dagene op til dagen! Flere butikker har også tilbud i weekenden imellem de to dage og dagene efter. Læs også om nye Mac-computere fra Apple med superchippen M1.

Black Friday og Black Weekend – fredag den 27.-29. november

Black Friday er et amerikansk koncept, der i løbet af de seneste år er blevet en fast tradition i Danmark. På denne dag konkurrerer de forskellige butikker med hinanden om at have de bedste priser, så du har mulighed for at spare masser af penge – og dette gør sig især gældende for elektronikbutikker. Er du f.eks. på udkig efter et nyt og lækkert kamera, som kan tage verdensklasse billeder, bør du købe dette på Black Friday, da du på denne dag kan spare flere tusinde kroner på kameraer. Black Friday er altså dagen, hvor du bør slå til, hvis du vil have fingrene i billig elektronik.

Hvorfor kaldes det Black Friday?

En mulig forklaring er denne: Det er dagen efter Thanksgiving-helligdagen i USA, der finder sted torsdagen i den fjerde uge i november. Dagen efter Thanksgiving har fra 1952 i USA været anset som starten på juleindkøbssæsonen.

Set over et helt forretningsår er al indtjening fra den sidste fredag i november og året ud ren overskud på bundlinjen i regnskabet – altså der er ”sorte tal” i regnskabsmæssig henseende i modsætning til ”røde tal”. Det har man ønsket at fejre med en ekstra indsats for at øge omsætningen.

Mange butikker har åben allerede fra midnat samme dag. Man kan starte på butikkens webside allerede kl. 23 torsdag aften for at stille sig i kø til kl. 00:00 fredag.

Unge mennesker lægger sig i kø i soveposer uden for visse butikker med meget fordelagtige tilbud til ”de første 100”, der kommer i butikken den dag, når de åbner kl. 8, 9 eller 10.

Cyber Monday – mandag den 30. november

Cyber Monday er en international shopping-dag, som ligger mandagen efter Black Friday og Black Friday Weekend.

Selve ordet “Cyber Monday” er opfundet af marketingvirksomheder for at overbevise folk om, at de bør shoppe online fremfor at tage ud og shoppe i de fysiske butikker, som er meget brugt på Black Friday. Cyber Monday er en af de største online handelsdage, hvor der hvert år bliver handlet for mange milliarder over hele verden. Cyber Monday er dog ikke helt så populær herhjemme som f.eks. Black Friday, men der er flere og flere butikker, der tager dagen til sig og laver ekstra gode tilbud. Da mange selvfølgelig handler rigeligt ind på Black Friday, vil den sandsynligvis aldrig blive lige så stor som sin storebror, men der er stadig en masse penge at spare, hvis man ikke lige fik handlet det hele.

Det er en oplagt idé at få købt ind til sine julegaver på Cyber Monday. Udover at der er penge at spare, da rabatterne er forholdsvist store, så er det da også rart at kunne sidde derhjemme og shoppe julegaverne fremfor at stå i lange køer i december måned. I stedet kunne man jo bruge tiden på at nyde julestemningen inde i byen. Uanset om det er elektronik, tøj, ting til boligen eller noget helt fjerde, vil du kunne købe alle de julegaver, du måtte have brug for på Cyber Monday.

Du kan således allerede nu bestille julegaver på nettet eller købe dem i fysiske butikker til dine kære til en mere fordelagtig pris end sædvanligt disse to dage.

Hvor stammer ordene “Cyber Monday” fra?

I 2005 så man første gang ordet “Cyber Monday” i forbindelse med e-handel, brugt af Ellen Davis. Efter en weekend med afslapning efter Thanksgiving så mange virksomheder en indstrømning af mennesker på deres hjemmesider, hvoraf mange åbenbart havde kreditkortet klar til at shoppe – og nok også fordi lønnen eller pensionen lige var gået ind på bankkontoen samme dag, hvilket gælder i nogle år – også 2020. Derfor blev dagen langsomt til en gentagende begivenhed, og webbutikkerne tog den til sig, da der ikke var nogen grund til at gå glip af den ekstra omsætning.

Hvor kan man købe ind med rabatter disse dage?

Du kan som sagt med fordel købe julegaver til dine kære. Men du kan også benytte lejligheden til at erhverve udstyr til dig selv med rabat.

Formanden købte i 2019 en dyr bærbar pc med 15 % Black Friday-rabat, som han er blevet rigtigt glad for. Klubben købte også dengang sin kæmpe 82-tommer fladskærm med et par tusinde kroners rabat, så vi kunne holde os inden for budgettet – det var hos www.ComputerSalg.dk, men den lave pris blev spottet i Bilka, hvorved ComputerSalg gik med på samme pris.

Er du på jagt efter fotoudstyr til Black Friday-priser, kan du forsøge dig her:

    1. Photobox.dk: Få dine fotos trykt i professionel kvalitet, eller få lavet en fotobog over en ferie eller en anden begivenhed eller få dig et krus med et af dine egne fotos på. Der er allerede nu Black Friday-tilbud dér, som gælder til den 26. november med op til 70 % rabat.
    2. Har du mod på det tyske eller engelske sprog, kan du finde tilbud på Amazons tyske websted amazon.de, hvor mange ting allerede er billigere end i Danmark. Her kan findes alt muligt, da Amazon ikke kun handler med bøger og dvd’er, men er en e-handelsplads for firmaer – små som store. Er du ikke stærk til det tyske, kan du der ændre sproget til engelsk, hvis det er bedre.
    3. Eller hvad med Vinter cash back på op til 3.000 kr. for gammelt kameraudstyr hos Kamerahuset i København?
    4. Har du brug for en kvalitetscomputer med Black Friday-rabat? Formanden købte sin bærbare Lenovo-pc til lidt over 11.000 kr. inklusive 4K-HDR-skærm, 1 TB SSD, 10. generations Core i7-mikroprocessor m.m. hos Lenovo i Irland med 15 % rabat. Her kan du stykke en pc sammen efter egne ønsker og få den leveret fragtfrit 14 dage senere fra Kina – uden at skulle betale fortoldningsafgift på 160 kr. eller andre afgifter bagefter. Se deres Black Friday-tilbud på dansk her.
    5. I 2019 kunne man ikke købe pc’er med Intels 10. generations mikroprocessorer i Elgiganten eller Power – dengang var det mest 8. generation – men nu har disse butikker også 10. generation. En grund til at vælge 10. generations mikroprocessorer er, at disse ikke bliver sløvet ned pga. software-workarounds for at undgå de såkaldte mikroarkitektoniske side channel-angreb som Spectre og Meltdown, fordi der er foretaget ændringer i deres mikroarkitektur. De kører derfor med fuld hastighed. Hvis du køber en pc, så sørg for, at den har mindst 4 kerner – det passer bedst til de opgaver, som klubmedlemmerne har. Undersøg Elgiganten (hvis du er tilmeldt deres kundeklub, får du rabatter) og Power for Black Friday-tilbud. Netbutikker med elektronik er f.eks. norske komplett.dk (med dansk tekst), www.computersalg.dk, www.wupti.dk og www.proshop.dk.

Hvis du allerede ved, hvilket produkt du ønsker at købe, kan du med fordel undersøge priserne i en række netbutikker via prissammenligningstjenesten www.pricerunner.dk. Her kan du ofte spare en hel del penge ved at købe ind det billigste sted. Dér kan du også tjekke for computerudstyr, men www.edbpriser.dk er netop en prissammenligningstjeneste for både pc-komponenter og samlede computere.

    1. Måske vil du gerne give din bærbare pc, der har nogle få år på bagen, et løft hastighedsmæssigt? Det kan have betydning, hvis du bruger krævende redigeringsprogrammer som Photoshop til fotobehandling eller Pinnacle Studio 24 til videobehandling. Tag et kig på, om et SSD-drev, der kan vække din gamle pc til nyt liv ved at gøre den indtil flere gange hurtigere for en mindre sum, ved at se formandens artikel om netop dette emne på klubbens hjemmeside her. Formanden kan være behjælpelig med at installere drevet.
    2. Apple introducerede i november 2020 tre nye Mac-computere med den nye revolutionerende egenudviklede mikroprocessor M1, der er særdeles god til foto og video. Den kan forandre IT-industrien, som vi kender den. Læs, se og hør mere og find ud, hvor de kan købes her.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklub.

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar