Månedens foto: Wing Commander eller Wingman

Et af mine fotos blev rangeret som nr. 1 i konkurrencen om månedens foto for februar mandag den 22. februar 2021 af de deltagende medlemmer.

Det er taget ved Roskilde Airshow den 20. august 2017. Månedens tema var Enkelthed. Luftshowet finder årligt sted i Tune Lufthavn ved Roskilde. 

Se alle deltagernes fotos her.

Læs også her om enkelthed indenfor fotografiet, og hvad det i grunden er for noget.

Se mine tre fotos fra konkurrencen herunder.

Med venlig hilsen

Lars Laursen.

WIng Commander eller Wingman. Foto: Lars Laursen. Månedens foto for februar 2021.
Foto: Lars Laursen. Titel: Wing Commander eller Wingman. Det er optaget på Roskilde Airshow den 20. august 2017. Udover den nye betydning af wing commander og wingman, som ”en mand på en vinge”, findes der bl.a. disse andre traditionelle betydninger af ordene her:

    1. Wing Commander er en stillingsbetegnelse, som det britiske Royal Airforce (RAF) har anvendt siden 1920. Ordet wing betyder i denne sammenhæng en kommandoenhed, der sædvanligvis består af to eller flere eskadriller. Wing Commander er leder af kommandoenheden.
    2. Den traditionelle amerikanske militære betydning af ordet wingman henviser til det mønster, som kampfly flyver i. Der er altid et førerfly og et andet støttefly, der flyver fra højre side af (wing) og bag flyet. Denne anden pilot kaldes wingman, fordi han eller hun primært beskytter førerflyet ved at holde øje med angreb bagfra.
    3. En wingman kan være en person, der støtter én i vanskelige sociale situationer.
    4. Wingman er en rolle, som en person kan indtage, når en ven har brug for støtte til at henvende sig til potentielle romantiske partnere. Folk, der har en wingman, kan have mere end en wingman. En wingman er én, der er på “indersiden” og bruges til at hjælpe nogen med intime forhold. I almindelighed hjælper en persons wingman dem med at undgå opmærksom fra uønskede mulige partnere eller tiltrække ønskelige eller begge dele.
Raising Falcon. Foto: Lars Laursen.
Foto: Lars Laursen. Titel: Raising Falcon. Billedet er taget ved Roskilde Airshow den 20. august 2017. Det viser et F16 Fighting Falcon jetfly med ca. 200 km/t 10 meter over landingsbanen, som er nødt til at flyve i denne skrå stilling for at kunne flyve med så lav hastighed. Med den rette beskæring opnås denne diagonalkomposition.
Tranquility. Foto: Lars Laursen.
Foto: Lars Laursen. Titel: Tranquility. Det er en optagelse fra Roskilde Airshow den 20. august 2017. Billedet giver en særlig fornemmelse af ro mellem de fire fly og skyformationen til venstre.