Roskilde Airshow – Flyopvisning i Tune ved Roskilde 18.-20. august 2023!

"Rising Falcon" - fra Roskilde Airshow. Foto: Lars Laursen.
“Rising Falcon” – fra Roskilde Airshow 20. august 2017. Foto: Lars Laursen.
Var det noget for dig at tage på fototur til denne luftopvisning? Det er en begivenhed for både foto- og videofolket. Vi kan tage det op i klubbens bestyrelse og på et mandagsmøde. 
 
Showet foregår i weekenden den 18. august kl. 18.00 til 20. august kl. 17.30.
 

Roskilde Airshow 2023 i Tune.

Oplevelser, mad og drikke

Hvis du har været med til flyopvisning, ved du også, at det er en spektakulær opvisning i formationsflyvning og (undertiden farlige) stunts! 

Det er en enestående mulighed for at tage fotos og videoklip af propelfly og jagerfly – nye som gamle.

I år er der både et show i dagtimerne og et tusmørkeshow. Begge dele har sine kvaliteter. 

Arrangørerne af Roskilde Airshow har produceret en række videoer i tidens løb. Her er et par stykker. 
 
Reklame for Roskilde Airshow – fra 2019:

Roskilde Airshow 2017. Tranquility. Foto: Lars Laursen.
Roskilde Airshow 2017. Tranquility. Foto: Lars Laursen.
“Flyvning er frihed.” En dansk formationsflyveleder, René Byrholt, fortæller om formationsflyvning og flyvning ved Roskilde Airshow – fra 2019:
 

Det er muligt på dagen at købe en rundflyvningstur hen over Roskilde, København og Nordsjælland i en DC-3’er. Det har jeg selv gjort engang. 

Danish Dakota Friends vedligeholder Danmarks sidste stadigt fungerende DC-3’er. Klik på billedet for at se deres hjemmeside.

Roskilde Airshow er også for børn! Tag dit barne- eller oldebarn med:

Roskilde Airshow 2017. Wingman eller Wing Commander? Foto: Lars Laursen.
Roskilde Airshow 2017. Wingman eller Wing Commander? Foto: Lars Laursen.

Se også Jannick Hesselbjergs helikopterflyvetur ved Roskilde Airshow 2020, hvor han fra cockpittet filmede sin rundtur over Roskilde og omegn. 

Se, hvilke andre oplevelser Roskilde Airshow tilbyder ved at klikke her.

Entré

Adgangsbilletter kan købes før indgang til publikumsområdet fra billettelte eller via online billetsalg.
 
Prisen er 219,- kr. per næse, hvis billetten købes på stedet. Ellers starter billetprisen ved 135,- kr. ved onlinekøb.
 
Klik her for at bestille billetter online.

First Class Event

Som noget nyt kan Roskilde Airshow tilbyde en samlet pakke, hvori der indgår business-parkering, adgangsbillet, buffet med drikkevarer, gode toiletforhold, alt sammen indenfor et afspærret område med god udsigt til flyveopvisningen.
 
Det koster dog en merpris.

Opnå førsteklasses placering til fotografering!

Tidligere år har klubmedlem Johnny Bjornestad haft pressekort og har dermed haft mulighed for en førsteklasses placering til fotografering og videooptagelser ved showet. Der er også særlige pladser til flyspottere. 

Kriterier for presseakkreditering

Roskilde Airshow har en forventning om, at du er tilknyttet et medie eller en redaktion, eller hvis du arbejder som freelance, kan dokumentere produktion af billeder/artikler i forbindelse med Roskilde Airshow. Det kan være fra en ansvarshavende redaktør, som bekræfter jeres aftale om produktion.
 
Ligeledes har Roskilde Airshow en forventning om, at mediet fremstår seriøst og professionelt. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte den presseansvarlige.
 
Ønskes akkreditering til Roskilde Airshow, udfyld venligst ansøgningsskemaet nederst på websiden ved at klikke her og send det inden 16. august 2023. Du vil høre fra arrangørerne umiddelbart efter din ansøgning er afsendt.
 
Presseadgangskort udleveres i sekretariatet i Roskilde Flyveklub (overfor terminalbygningen), såfremt man ikke selv har presse id-kort.

Søg adgang som flyspotter – Vær hurtigt ude!

Der er indrettet et specielt presse- og spotterområde ved siden af speakertårnet.
 
Der er også mulighed for få en god plads som spotter, men du skal nok være meget tidligt ude for at få en plads!
 
Kun et begrænset antal spottere vil få adgang til det specielle VIP-område for pressen og spottere. Herfra vil der være fremragende foto- og videooptagelsesmuligheder.
 
Venligst udfyld ansøgningsskemaet på denne side, og send det mellem den 1. marts 2023 og den 14. august 2023. Du vil høre fra arrangørerne umiddelbart efter din ansøgning er afsendt.
 
Spottere vil få adgang gennem de almindelige indgange og betale normal entré-pris.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, næstformand i Seniorfoto- og Videoklub.

Mere materiale

      • Klik for at downloade et PDF-dokument, hvor alle oplysninger om Roskilde Airshow 2023 i kortfattet form er oplistet: Alle praktiske oplysninger om Roskilde Airshow 2023 
      • Læs mere om hele arrangementet på Roskilde Airshows egen hjemmeside.
      • PDF: Super Puma Team (helikopter) fra det schweiziske luftvåben (engelsksproget). Se også deres egen 4-minutter lange kortfilm uden tale herunder. Den henvender sig primært til unge luftfartsentusiaster. Den giver et kig bag scenen hos Super Puma Display Team – det schweiziske luftvåbens helikopterluftakrobathold. Videoen viser spektakulære flyvescener, luft-til-luft-optagelser og billeder taget direkte fra cockpittet. Teamet stiller op ved Roskilde Airshow 2023.
      • SJB Media 1996: Roskilde airshow 2019 (en 52-minutter lang film med dansk tale).

 

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar