Kan vi overhovedet bruge 8K-video til noget?

De forskellige opløsninger inden for video i dag.

De forskellige opløsninger inden for video i dag. 4K er nutidens format i tv-butikkerne, mens 8K kan købes, men er stadigt ret dyrt. Der findes streaming-kanaler som Netflix og YouTube, der er leveringsdygtige i 4K-indhold. Der findes for tiden meget lidt 8K-indhold. Noget kan dog findes på YouTube. For at finde det, søg efter “8K“. 5K-formatet ovenfor benyttes i biograffilm. Foto og grafik: Lars Laursen.

Nogle af klubbens medlemmer undrer sig over, om de overhovedet kan benytte 8K-video til noget som helst – noget som de seneste par udgaver af Pinnacle Studio har understøttet. Hvorfor skulle de opgradere til version 26 for at få noget, som de slet ikke kan bruge til noget (endnu)?

Du har sikkert heller ikke engang et videokamera, som kan optage i 8K-video. Desuden har du sikkert heller ikke et 8K-fladskærms-tv, ej heller en PC-skærm, der kan håndtere denne videoopløsning. Til trods for dette, kan det bruges noget til noget allerede i dag (2022). Se engang denne video om 8K-optagelser på smartphones:

Bemærk: Videoklippet i denne artikel er på engelsk. Du kan du slå simultan taleoversættelse til  skriftlige, engelske undertekster til. Via tandhjulet⚙️ i afspilleren kan du endvidere vælge automatisk simultan oversættelse fra engelske til danske undertekster. Du kan også gøre underteksterne større, ændre farve m.m. 

 

Pointen er slet ikke at vise 8K-optagelser på 8K-skærme (lige nu)! En del af de nye smartphones kan faktisk optage 8K-video (som det se i videoen herover) – og måske har du allerede én. Og hvordan kan du så bruge det til noget i din egen videoproduktion?

Flere pixels med højere videoopløsning.
Flere pixels giver højere videoopløsning.

Beskæring af foto/video

Jo, du kender det måske allerede fra fotooptagelser og fotoredigering. Her kan du godt lide, at det er muligt – efter optagelsen – at kunne beskære billedet. Du har sørget for at optage dit foto, så motivet ikke fylder rammen helt ud – for det skal være muligt at beskære det på mere end én måde – og dit fotokamera optager faktisk allerede i dag i højere opløsning end 8K (mere end 8 megapixels). 

Nu er det samme muligt ved videooptagelser. Du kan optage en scene i højere opløsning, end du måske umiddelbart mener, at du har brug for. Du kan endda sørge for, at der er plads rundt om selve motivet – det sørger din mobiltelefon ofte automatisk for pga. manglende muligheder for at zoome tæt på!

I højopløselig video har du mulighed for både at beskære, panorere og zoome ind eller ud.
Med 4K- eller 8K-video har du mulighed for både at beskære, panorere og zoome ind eller ud – og stadig have fuld opløsning i din færdige video i enten 4K- eller Full HD-opløsning!

Zoom og panorér

Derfor kan du i praksis benytte 8K-videoklip til både at foretage zoom og panorering i den oprindelige 8K-scene (det kan Pinnacle Studio 25 og 26!) – altså hvad der svarer til beskæring inden for fotografiet – fordi din endelige film blot skal foreligge i enten Full HD- eller 4K- (UHD) opløsning – og det uden at du skal gå på kompromis med opløsningen. Du opnår stadig så skarp og detaljeret en video, som du ønsker dig. Du kan altså opnå mere levende og interessante optagelser/klip i din film med 8K-optagelser, end du ellers ville have været i stand til. 

Diasshow i 8K-opløsning

Vil du vise diasshow, kan du passende lægge dine fotos ind i deres højeste opløsning, som meget vel kan være betydeligt højere end 8K. YouTube skaber automatisk andre opløsninger af dine uploadede videoklip, så videoerne hurtigt kan vises på enhver enhed.

Så har du forberedt dine diasshow til knivskarpt 8K-fladskærms-tv via YouTube – dit smart-tv kan allerede afspille YouTube-videoer – når 8K-tv-apparater engang bliver almindelige i hjemmene – med knivskarpe og meget smukke billeder til følge. 

Bemærk: Din PC-skærm behøver slet ikke at være i stand til at vise 8K-video blot for at redigere 8K-video. Forhåndsvisning i Pinnacle Studio er under alle omstændigheder i en lavere opløsning end selv din nuværende PC-skærms. Og har du faktisk en film redigeret til at være i 8K-opløsning, men ikke en PC-skærm i 8K-opløsning, så kan du sagtens til sidst eksportere det endelige resultat i 8K-opløsning til enten en videofil (MPEG-4) eller brænde den til en UHD-skive.

Der findes allerede noget 8K-indhold på YouTube.
Der findes allerede noget 8K-indhold på YouTube.

8K-indhold på YouTube

Desuden kan du uploade 8K-indhold til YouTube, som alle og enhver kan se på deres fladskærms-tv, PC-skærm, smartphone eller tablet eller endda det splinternye 8K-fladskærms-tv – for YouTube tilpasser automatisk opløsningen af den streamede video til din skærms opløsning. YouTube sender kun 1920 x 1080, hvis det er, hvad din skærm kan håndtere. Har du et 8K-tv, får du også vist YouTube-videoen i den højeste opløsning på 8K, som den oprindeligt blev skabt og uploadet i. 

Med venlig hilsen

Lars Laursen, næstformand i Seniorfoto- og Videoklubben.

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar