STORE BILLEDER TIL VORES FOTOUDSTILLING senest 3. april.

Vi har plads til yderligere 10 store billeder til vores udstilling i Bibliografen (2. maj) og på Gladsaxe Hovedbibliotek (august)

Du kan sende billeder til seniorfotovideo@gmail.com. Senest 3. april!!
Det skal være i højkantformat.

Hvis vi modtager mere end 10 billeder, vil et udvalg bestående af Hugh, Kalle og Jesper udvælge 10 billeder.

Billeder vil blive trykt af Gladsaxe Pædagogisk Videnscenter i Bagsværd.
Størrelse og indramning af billederne vil blive aftalt senere.

Udvælgelsesprocedure for valg af Månedens Billede

Jeg synes, det er ærgerligt, at vi, hver gang vi skal vælge Månedens Billede, skal bruge så megen tid på at diskutere valgprocedure uden at der kommer nogen afklaring.

Jeg har derfor lagt op til, at vi bruger ½ time mandag d. 14/3 på at finde en procedure, vi fast kan bruge fremover.

Hvis du har et konstruktivt forslag til, hvordan vi udvælger et vinderbillede, må du meget gerne fremkomme med det til diskussionen på mandag.

For mig er der to processer ved udvælgelsen af billederne. Vurderingen af billederne og stemmeproceduren.

Jeg har været glad for den konstruktive samtale om billederne i små grupper. Den synes jeg, vi skal holde fast i uafhængigt af, hvordan vi stemmer om billederne. Jeg synes, det er meget givtigt at høre, hvad andre ser i billederne og selv at sætte ord på, hvorfor jeg synes et billede er godt. Der kommer også mange gode tips til, hvordan man kan gøre billederne bedre. Altsammen meget lærerigt.

Vi kunne vælge først at gennemse billederne på TV-skærmen, da farverne som regel gør sig bedre der.
Bagefter kunne vi bruge ½ time eller ¾ time på i små grupper at fortælle hinanden, hvilke 4 billeder vi synes bedst om og hvorfor.
Derefter kunne vi i plenum stemme om alle billederne efter den stemmeprocedure, vi nu kan blive enige om.

Hvordan synes I det skal foregå?

Besvarelser af spørgeskema

Jeg har samlet besvarelserne af spørgeskemaet.
De kan findes under ‘medlemssider‘.
Jeg har samlet dem i kategorier for overskuelighedens skyld.
Hvis der er nogen, der mangler at udfylde skemaet og gerne vil have deres besvarelse med, så send det til seniorfotovideo@gmail.com eller giv det til mig på en klubdag. Jeg vil så indskrive svarene i oversigten.

Klubben genåbner

I dag skete det. Vi kunne mødes i klubben.

Fire bestyrelsesmedlemmer mødte tidligt og stillede borde og stole med behørig afstand, gjorde rent og fik styr på teknikken. 

Vi var 12 medlemmer + en på Skype. Klubben gav wienerbrød, som vi nød, mens vi sludrede. Teknikken voldte lidt kvaler og var noget langsom,  men vi fik da valgt månedens billede og gennemgået TeamViewer.

Vejret var godt så vi trak udenfor og fik vores frokost og lidt socialt samvær. Alt i alt en god dag.

Her er en håndfuld billeder fra dagen.