OBS. Resten af året giver klubben kaffe og te, så vi slipper for at håndtere kontanter i kaffekassen.

Husk hygiejneregler og restriktioner gælder stadig.

Frem med kameraet og tag MÅNEDENS BILLEDE.  Temaet er “HVAD ER DETTE?”.

Foto: Manja Hansen

Find din kunstneriske og kreative side frem og tag et nærbillede eller et makrobillede inden 28/9. Efter månedens billede er valgt, kan vi prøve at se, hvem der kan finde ud af, hvad de oprindelige motiver var.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rediger et billede i PhotoShop.

20. april kl. 10:00 - 12:00

Så prøver vi igen kræfter med Photoshop.

Vi mødes på Skype. Som sædvanlig inviterer Lars til at opkobling på Skype til kl. 10.

Fremgangsmåden vil være, at hvert enkelt medlem kan komme med ét billede, de gerne vil have redigeret.

Vi regner med, at vi kan nå igennem max 5 billeder, hver gang vi mødes. (Ca. 20 minutter til hvert billede)

Karen og Bjarne vil styre seancen, men kan ikke stille op som Photoshopkyndige, så vi bliver nødt til at hjælpe hinanden med at finde ud af det. Hvis der er en Photoshopkyndig, der vil stille op som mentor, vil det blive påskønnet.

Redigering kommer til at foregå således:

Den, der har et billede, der skal redigeres sætter sin PC på delt skærm og foretager selv redigeringen. Vi andre kan så se, hvordan billedprogrammet er opbygget og hvor ikonerne sidder (Vi har jo forskellige udgaver af Photoshop) og kan hjælpe med at finde frem til at foretage de specifikke ændringer der ønskes.

På denne måde kan de enkelte medlemmer få indøvet de færdigheder, de har brug for og resten kan tage ved lære af det, de ser på skærmen.

Vi kan, såfremt den, der redigerer billedet, ønsker det, snakke lidt om kompositionen og andre måder, man kan fremhæve sit motiv på.

Udover at finde et billede, er det en god ide inden d. 20/4 selv at prøve at gøre sig bekendt med hvordan brugerfladen ser ud på ens eget program og kigger ikoner og rullemenuer igennem for at orientere sig om hvad de hedder og indeholder.

Der er også tid til evt. at se nogle instruktionsvideoer om Photoshop efter eget valg. For eksempel på disse links:

eller hvad man nu kan finde på Google eller YouTube.

Vi foreslår, at vi i første omgang vælger billeder, hvor vi kan snakke om beskæring, fjernelse af uønskede objekter og hvordan man f.eks kalder detaljer frem på himlen uden at røre ved resten af billedet.

Det skal nok blive sjovt.

Detaljer

Dato:
20. april
Tidspunkt:
10:00 - 12:00

Skriv et svar