OBS. Resten af året giver klubben kaffe og te, så vi slipper for at håndtere kontanter i kaffekassen. Husk hygiejneregler og restriktioner gælder stadig.

 

Nyt tema til månedens billede: VAND. Få kameraet frem og tag dit vinderbillede inden d. 26. oktober.

 

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fototur til Mariebjerg Kirkegård

12. oktober kl. 10:00 - 14:00

Vi tager på fototur til Mariebjerg Kirkegård, hvor vi håber på godt efterårsvejr.

Mariebjerg Kirkegård er i kulturkanonen udpeget som et af de ti mest betydningsfulde arkitekturværker i Danmark. Mariebjerg er opført i årene 1926-1936 under ledelse af havearkitekt G.N. Brandt. Se kirkegårdens hjemmeside.

Kirkegårdens særkende er dens afvekslende beplantning og sit anlæg som 40 mindre, helt forskelligartede små kirkegårde, der har kunnet afpasses i overensstemmelse med skiftende opfattelser af begravelsespladsens indretning. Hele anlægget er rammet af et stort skovmassiv.

Foruden at se på naturen på Mariebjerg, får vi også noget at vide om driften af kirkegården. De fleste grave er ret beskedne, men vi kommer også forbi afdelinger, hvor f.eks. Poul Reumert, Georg Boye og Anna Borg ligger begravet. Der er også et fint gravsted med en inskription af Dan Turell.

Vi har fået tilsagn fra Karin Borg, som er driftsleder på kirkegården, om at hun uden beregning vil give os en guidet tur, hvor hun vil fortælle om kirkegårdens arkitektur og historie. Hun har svaret følgende på vores henvendelse:

“Vi kan mødes 12/10 kl.10.00 ved Kapellet Mariebjergvej 1.
Turen tager ca. 1½ time, og et max. på 25 personer.
Turen eller Kirkegården er ikke helt venlig i forhold til gangbesværede.
Turen bliver afholdt uanset vejret – så paraplyer og godt fodtøj er anbefalelsesværdigt.
Der er bænke udendørs og der er overdækket, hvor I er velkomne til at sidde.
MVH Karin Borg”

Se kort for mødested, busruter og parkeringspladser. Husk at tage madpakke med.

 

Detaljer

Dato:
12. oktober
Tidspunkt:
10:00 - 14:00

Sted

Mariebjerg Kirkegård
Mariebjergvej 1
Gentofte, 2820
+ Google Maps

Skriv et svar