Seniorfoto- og Videoklub er også for videointeresserede!

Klubmedlem Reza Pakzad har optaget, instrueret og redigeret klubfilmen fra 2022. Klik på afspilningstrekanten. Filmen viser meget om stemningen og det sociale liv, fototure, fotokonkurrencer og nogle undervisningsforløb kort. 

Seniorfoto- og Videoklubben er for folke-, førtids- og seniorpensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede i Gladsaxe Kommune og omegn. Klubben tilbyder sine medlemmer en række aktiviteter relateret til video (og foto). Find ud af, hvad klubben kan tilbyde seniorer – mænd som kvinder – der interesserer sig for videooptagelser og -redigering. Læs videre “Seniorfoto- og Videoklub er også for videointeresserede!”

Tag et foto, søg og du skal finde – med fantastiske Google Lens – non-verbal, visuel søgning!

En skærmoptagelse fra en smartphone af brugen af Google Lens til at fotografere en plante og derefter den succesfulde identifikation af den via Googles billedsøgemaskine.
Ret dit mobilkamera mod en plante. Med Google Lens kan du succesfuldt identificere planten via Googles billedsøgemaskine. Det er alt sammen integreret i en enkelt funktion. 

Fotos handler ikke udelukkende om fotokunst. Det er med vores mobiltelefoner og deres kameraer også blevet en hverdagsting at tage fotos og anvende dem til meget praktiske og prosaiske formål – ja, måske endda som optag, brug og smid-væk-billeder.

Vi siger ofte “Google det!” til hinanden, når vi har et spørgsmål. Denne sætning har nu fået udvidet betydning. 

Du kender muligvis til apps, der – ud fra et optaget foto af en plante – forsøger at identificere, hvilken art den tilhører. Forestil dig så, at du kan søge ikke kun på planter men snart sagt, hvad som helst du kan tage et foto af…

Denne artikel beskriver en særlig anvendelse af mobilkameraet sammen med en forbløffende anvendelse af Googles tjenester – Google Lens – Googles linse til den samlede tilgængelige mængde billeder og grafik på Internettet – og dens integration med andre apps fra Google. Læs videre “Tag et foto, søg og du skal finde – med fantastiske Google Lens – non-verbal, visuel søgning!”