Inspiration til temaet “Forfald”

Den 25. oktober 2021 kan du tage fotos med og vise til konkurrencen om oktober måneds foto efter temaet “Forfald”, som Allan Carlsen har foreslået. Det kan fortolkes som smuk aldring, efteråret i al sin farvepragt, fordærv, råd og opløsning, eller hvad du nu synes, det er for dig.

Du har muligvis taget fotos til dette tema på den nylige fototur til Hareskoven, eller du har allerede sådanne fotos i dine gemmer. 

Jeg har fundet fotos, som jeg ikke selv har optaget, som måske er nyttige som inspiration til temaet for dig.

Mange af disse fotos er fra tjenesten www.WallPaperFlare.com, som også har fotos af en ganske anden karakter. Photoshop og lignende redigeringsværktøjer kan gøre meget for denne slags fotos. 

 

Med venlig hilsen

Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklubben. 

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Her tænker du på “Inspiration til temaet “Forfald””

  1. Fantasiskabende billeder! De spreder en atmosfære af liv omkring sig, duften af liv i betagende opløsning. Jeg overgiver mig totalt, men ligefrem inspiration finder jeg ikke, i alt fald i første omgang – her synes alt sagt!
    Ok, man skal måske lige give sig tid til at komme sig.

Skriv et svar