Fotoserie: Sarah Keene.
Det er nyt i klubben at skabe fotoserier. Vi kan fremover med mellemrum som afveksling benytte billedserier til nogle billedvisningsdage: hvert medlem opfordrFes til at vise fotos, der udgør en sammenhængende serie. Seriens billeder kan illustrere et tema; en sekvens; en historie; et begreb; en stemning eller følelse; et åndeligt emne, som det kan være relevant i vores alder. Der må gerne være tekster til billederne. Billederne må også gerne være opstillede og arrangerede.
Lad dig inspirere af, hvordan andre har lavet billedserier ved at kigge med herunder. Men først skal vi se et par videoklip.
Ted Forbes om fotoserier
Den amerikanske fotoudstyrsanmelder, fotograf og fotounderviser Ted Forbes bestyrer en hjemmeside, The Art of Photography, hvor han bl.a. underviser i fototeknikker.
Hans tese er, at en fotoserie udgør et hele, som er større end summen af dens dele; at den fortæller en historie over tid – han taler altså om fortællende fotoserier. Der findes andre typer fotoserier, som beskrives længere nede på denne side.
Ted Forbes har produceret et par korte videoer om fotoserier.
Bemærk: Videoklippene er alle på engelsk. Du kan du slå simultan taleoversættelse til skriftlige, engelsksprogede undertekster til. Via tandhjulet ⚙️i afspilleren kan du endvidere vælge automatisk simultan oversættelse fra engelske til danske undertekster. Du kan også gøre underteksterne større, ændre farve m.m. Vær også opmærksom på, at oversættelsen måske ikke altid er helt perfekt…
I den første 11-minutter lange video introduceres fotoserier og deres historiske oprindelse. Her omtales også den amerikanske fotograf Duane Michals’ fotoserier, der nærmest er at betragte som kunst, og som du kan læse mere om længere nede i teksten.
I videoen herover gav han sine kursister opgaven at skabe en fotoserie. Og de bedste af resultaterne, som blev sendt til ham, kan ses i den 9-minutter lange video herunder eller på hans hjemmeside her. Vær parat til at se, nogle meget forskellige måder at lave fotoserier på!
Her er noget, som fotografer, der også er mødre, har skabt. Læs hvad de har af råd til dig som fotograf, der vil skabe en fotoserie.
4 trin til at skabe en kraftfuld fotoserie
Herunder forklarer Sarah Wilkerson en række grundlæggende trin, der er gode at have for øje ved skabelsen af en fotoserie.
Sarah Wilkerson er administrerende direktør for Click & Company og yder også mentorservice, underviser på avancerede Click Photo School-kurser i komposition og kreativitet og er forfatter til ”Why It Works”-serierne i CLICK Magazine. Hun har specialiseret sig i fotografering i svagt lys, hverdagsdokumentarer og tilt/shift-arbejde. Hun er tidligere advokat, har taget en uddannelse på Duke Universitetet og bor i det nordlige Virginia i USA med sin Army JAG-mand, fire børn og tre hunde.
Kunstens betydning ændrer sig i sammenhængens nærvær
Den måde, vi opfatter stemmen i et kunstværk, udvikler sig sandsynligvis, f.eks. når vi lærer om kunstnerens baggrund, hendes kampe, og hvad hun tror på.
En uventet titel eller billedtekst kan ændre, hvordan vi fortolker de præsenterede elementer eller historien i billedrammen. Og selve den grundlæggende handling at placere et billede ved siden af andre fotos kan tilskrive et værk, som måske kan være udtryksløst alene, ekstraordinær interesse i samlingens kontekst.
Tænk f.eks. på det almindelige men nødvendige fotoprojekt, som dokumenterer, hvordan et menneskes ansigt ændrer sig med tiden: En kvinde kan tage et foto af sit ansigt hver eneste uge fra 18- til 81-års alderen, og det at ikke et eneste af fotografierne i sig selv er interessant eller dygtigt optaget, er næsten irrelevant; det er serierne i sig selv, der tiltrækker os, den måde et ansigt forholder sig til det næste.
Sindet stimuleres og tilfredsstilles endvidere, når det identificerer tendenser, mønstre eller andre forbindelser, der forener lignende – men ikke-identiske – elementer. Som fotografer kan vi skabe en tilfredsstillende oplevelse af visuelle associationer for os selv og vort publikum på flere måder, bl.a. ved at skabe en fotoserie, og det er fokusset i denne kreative øvelse.
1. Identificér temaet for din serie
Den enkleste måde at opbygge og give serien slagkraft er at begynde med at identificere et fælles tema, der både er tilgængeligt, repeterbart og enkelt. Enkle emner – døre, borde, sko, trapper, skyer, paraplyer – er storartede valg. Eller du kan være meget specifik: børn med fregner; mad i plastikemballage; neonskilte med et utændt bogstav; fremmede, der går med hunde, der ligner dem selv (men husk, at nogle af disse kan være svære at samle på kort tid). Alternativt kan du fokusere på en designbaseret serie: farven rød, polkaprikker, trekanter eller linjer.
Som historiefortælling kan en fotoserie være en fantastisk måde at finde skønhed i dagliglivets trummerum. Hvis du nogensinde har ”kedet dig” over dine sædvanlige fototemaer eller -omgivelser, kan en serie være en ekstraordinært effektiv måde at forvandle monotoni til en kraftfuld samling billeder. Din hverdag er ikke så monoton, som den kan synes; omfavn udfordringen ved at fange et emne eller et ritual så konsekvent som muligt, og du vil på ny værdsætte, hvor meget livet forandrer sig omkring dig. Overvej at gøre dit valgte tema til en scene eller en rutine, som du bruger, overholder eller oplever dagligt: busstoppestedet om morgenen; knagerækken; køkkenvasken; spisebordet; tørresnoren; eller dagligstuens stand kl. 20 hver dag. Jeg garanterer for, at en sådan serie vil opfange fantastiske detaljer, som du vil blive glad for at have dokumenteret.
Hvad end du vælger som tema for din fotoserie, bør du have følgende på sinde:
2. Definer klart dit tema, og hold dig til det
Vi skaber hurtigt psykologiske forbindelser, når ting fysisk ligner hinanden. Du kan påtage dig at skabe en mere metaforisk fotoserie, men i denne øvelse bør du begynde med billeder, der har klare visuelle forbindelser. Sigt mod at give tilskueren øjeblikkelig visuel glæde ved at skabe en samling, hvor han/hun straks kan identificere temaet.
3. Gør din fysiske opstilling og indramning så ens som muligt
En del af det, der gør en fotoserie interessant, er den åbenbare forbindelse mellem tingene i en samling med forskellenes nuancer, der fanger øjet, inddrager det essentielle og opmuntrer til sammenligning. Prøv med dette på sinde at nærme dig dit emne eller scene fra det samme perspektiv og udfyld rammen på stort set samme måde for hvert foto, du tager. Dette kan være lidt mindre afgørende for designbaserede temaer, men det er især vigtigt, når du skal opfange emne- eller scenebaserede temaer; ensartethed mellem hvert foto hjælper os med at værdsætte trinvise ændringer mellem scenerne eller de mere subtile forskelle mellem lignende emner.
4. Fokusér på helheden
Husk på, at formålet med denne øvelse ikke er at skabe billeder, der skal kunne stå alene, men vær opmærksom på deres kraft som en del af en større samling. Samlingen – ikke det enkelte billede – er værket her. Samlingen i sig selv skal være kunstværket, og kunsten skal være stærkere samlet set end delene set hver for sig. Du værdsætter måske ikke skønheden i det, du skaber, før fotoserien begynder at tage form, så undlad at smide billeder væk uden grundig overvejelse. Vent og se, hvordan den udvikler sig, når samlingen vokser.
Tag fotos til dit tema, indtil du har i alt 4 (eller flere) billeder for at opnå en basis i din samling. Vis dine billeder som en billedfrise, i gitterform eller som en stak fotos.
Fotoserier med fru Crawford
En anden kvinde, der underviser i fotoserier, er fru Crawford. Hun skriver:
En fotoserie er en samling billeder, som vises samlet over det samme tema, redigeret i samme stil og med forbindelse mellem billederne.
For at det kan lykkes, bør du:
-
- Have to eller flere billeder i serien.
- Sikre dig at alle fotos er med det samme tema.
- Forbind din samling af fotografier med dine tidligere eksperimenter.
- Benyt denne samme model, hvis det er passende ELLER forskellige mennesker i hvert foto, afhængigt af dit tema.
- Du bør sikre dig, at farverne matcher på tværs af dine billeder.
- Benyt den samme redigeringsstil/-teknikker på tværs af alle billeder.
- Tag ikke billeder med fra dine eksperimenter, hvis det er muligt, for at få flere point.
- Du kan vælge at fortælle en historie på tværs af dine billeder – med hvert foto, der fortæller et forskelligt afsnit.
- Tænk over præsentationen af din serie – skal de præsenteres ved siden af hinanden, som billedfrise eller i tabelform m.m.?
Se fotoserierne herunder for at forstå disse punkter fuldt ud.
Billederne herover fortæller en historie med hvert foto, der giver lidt anderledes oplysninger, men med nogen gentagelse såsom vasken, der forekommer på flere billeder. Alle fotos har en ensartet redigering med det samme sort/hvid-farvetema.
En ofte hørt sammenhæng i fotoserier er, at de skal være cirkulære – altså at det sidste foto skal henvise til det første i serien. Herover ser vi en meget opfindsom serie, hvor hvert foto zoomer ud fra det foregående – og så benytter serien det, som inden for matematikken og datalogien kaldes for rekursion – det, at helheden indgår i sig selv som en mindre del – enten i sin helhed, som reference, i en lignende form eller som en analogi.
Ovenstående fotoserie benytter sig – ligesom nedenstående – af en særlig stram form, hvor det første billede i serien ligner det sidste overordentligt meget – altså man starter og slutter med næsten samme motiv.
Det minder om poesi på hexameterform, hvor der er et bestemt antal stavelser i hver stanza, eller der er dobbelt rim i hver linje.
Fotoserien herover skildrer forskellige par, der kysser hinanden i midten af hvert foto. De er alle på travle steder med masser af mennesker. Kameraet fokuserer på parret, og alle fotos har det samme sort/hvide tema.
Ovenstående fotos viser alle mennesker på forskellige lokaliteter, men redigeringsteknikken er den samme gennem hele serien. De kan fortælle en historie, og som tilskuer kigger du grundigt på dem for at prøve at afgøre, hvad det er – muligvis noget med mennesket og naturen.
Denne billedserie forestiller den samme person på hvert foto, men hver gang i forskellige stillinger med forskellige ansigtsudtryk. Håndmanipuleringen med ridsede fotos holdes ensartet på tværs af fotografierne såvel som lys og farver.
Temaet synes at være en person, som har indre spændinger, der begrænser vedkommende – uden at denne har fundet en udvej af sine kropslige/emotionelle/mentale pinsler og trængsler, som holder vedkommende indespærret og ufri. Udfrielsen findes ikke ad den vej, personen følger lige nu – kort sagt: en form for depression.
Fotografierne herover er alle præsenteret i nøjagtigt samme format – kvadratisk og med en bred kant. De er fra forskellige lokaliteter og scenarier, men hvert af dem har negativt rum og er et ret tomt foto for at fokusere selve scenen.
Dette er en meget enkel fotoserie, som synes at vise hvisken/tale, et lyttende øre og så en emotionel reaktion med munden – altså sladderens spredning fra person til person med forargelse eller overraskelse til følge. Alle fotos vises i samme form og farver med ensartet belysning, men har hvert en forskellig person eller del af en person. Se billederne fra venstre mod højre og oppefra og ned.
Ovenstående fotomontage/fotoserie viser en ung, mandlig model, som benytter den til at vise for nye potentielle kunder, der ønsker at bruge ham som model.
Billedserie: Optaget af klubmedlem Reza Pakzad fra Seniorfoto- og Videoklub. Måneformørkelse og blodmåne den 27. juli 2018 ved Strandvejen ved Øresund. Fotoserien er sat sammen af Lars Laursen.
Fortællende billedserier
En fotoserie kan som sagt også fortælle en historie.
Du kan herunder se et eksempel på en meget kunstfærdig måde at fortælle en historie. Det er skabt af en mester ud i fortællende fotoserier.
Kan du tyde historien herover?
Tegneserieinspirerede fortællende fotoserier
Som ung fik jeg engang fat i et tegneseriehæfte, hvor de enkelte billeder ikke var tegnet som normalt, men derimod var fotografier. Der blev fortalt en historie med fotografier, hvor skuespillere havde stillet sig op i en række passende og sigende situationer, som kædet sammen fortalte en bestemt historie. Den tegneserieagtige måde at fremstille historien på kan være med enten billedtekster under dem eller med bobletekster. Med bobletekster kan man lave nogle meget sjove fotoserier.
Du kan se et eksempel på en fotoserie, der meget minder om dette sidst i den anden video, der blev vist øverst på siden – og på selve forsidebilledet til videoen – se det herunder:
En opskrift, der stammer fra tegneseriestribernes verden, men som også passende kan benyttes ved fortællende fotoserier for at opnå en bestemt virkning.
Prosaiske billedserier
Forfatteren har selv tidligere kreeret billedserier uden overhovedet at være sig bevidst, at det er en særlig disciplin inden for fotografiet. Det har været i det almindelige virke som formand for Seniorfoto- og Videoklubben. Disse billedserier er skabt til helt almindelig brug – simpelthen fordi det var praktisk. Tag selv et kig på dem.
Duane Michals – en mester i fortællende fotoserier
Den amerikanske fotograf Duane Michals er blevet berømt for bl.a. fotoserier (søg efter ”Duane Michals sequences” – eller “photography sequences”, “narrative sequences”, “sequence of images” – på Google for at se dem).
Download et PDF-dokument på 148 sider med adskillige af hans fotoserier her.
Når du har set de mange fotos i dokumentet, kan du læse fotografens biografi herunder.
Duane Michals (født i 1932, McKeesport, Pennsylvania, USA) er en de største fotografiske innovatorer i det forrige århundrede, som er kendt vidt og bredt for sit arbejde med fotoserier, multieksponeringer og brug af tekst til billeder.
Michals gjorde først betydelige kreative fremskridt på fotografiets område i 1960’erne. I en æra, der var stærkt præget af fotojournalistik, manipulerede Michals mediet for at kommunikere fortællinger. Disse sekvenser, som han kendes for i vide kredse, tilegnede sig biografens billede-for-billede-format.
Michals har også inddraget tekst som en nøglekomponent i sine værker. Fremfor at tjene som en didaktisk eller forklarende funktion tilføjer hans håndskrevne tekst en anden dimension til hans billeders mening og giver stemme til Michals’ særegne refleksioner, som er poetiske, tragiske og humoristiske – ofte det hele på én gang.
Gennem de sidste fem årtier har Michals’ værker været udstillet i USA og udenfor:
- Museum of Modern Art i New York var vært for Michals’ første soloudstilling (1970).
- Tættere på nutiden havde han eneudstillinger på Odakyu Museum i Tokyo (1999) og på
- International Center of Photography i New York (2005).
- I 2008 fejrede Michals sit 50-års jubilæum som fotograf med en retrospektiv udstilling på Thessaloniki Museum of Photography i Grækenland og på
- Scavi Scaligeri i Verona, Italien.
- I 2019 var Morgan Library and Museum – også i New York – vært for en karriereretrospektiv udstilling af Michals’ værk ”The Illusion of the Photographer: Duane Michals at the Morgan”.
Som anerkendelse for sine bidrag til fotografien er Michals blevet beæret med:
- et CAPS Grant (1975),
- en National Endowment for the Arts Fellowship (1976),
- International Center of Photography Infinity Award for Art (1989),
- Foto España International Award (2001) og et
- æresdoktorat for kunst fra Montserrat College of Art, Beverly, Massachusetts, USA (2005).
Michals’ værker findes i flere permanente samlinger i USA og andre lande, deriblandt:
- Israel Museum i Jerusalem;
- J. Paul Getty Museum i Los Angeles;
- Metropolitan Museum of Art i New York;
- Moderna Museet i Stockholm;
- Museum of Modern Art i New York;
- National Museum of Modern Art i Kyoto; og
- Philadelphia Museum of Art.
- Michals’ arkiv har til huse i Carnegie Museum of Art i Pittsburgh i USA.
Michals dimitterede med en bachelorgrad i kunst fra University of Denver i Denver i 1953 og arbejdede som grafisk designer, indtil hans inddragelse i fotografien blev uddybet i de sene 1950’er. Han bor for tiden i New York City.
Eksempler på artiklens forfatters egne fotoserier
Medlemmernes fotoserier
Du kan se medlemmernes egne fotoserier fra en klubkonkurrence her.
Andres fotoserier
Du kan finde andre fotoserier på nettet her:
Med venlig hilsen
Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklub.
