Fokus-stacking – ekstrem dybdeskarphed

Fokus-stacking.
Fokus-stacking.

Når du skyder makro, bliver alt foran og bag fokusområdet sløret, men med teknikken fokus-stacking får du meget større dybdeskarphed.

I denne artikel finder du en række punkter om fokus-stacking:

    • Hvad er fokus-stacking, og hvad kan det benyttes til?
    • Hvilket udstyr kan  benyttes til fokus-stacking?
    • De bedste kameraindstillinger til makrofotografering.
    • Hvordan sættes en samling fotos af emnet med forskelligt fokus sammen i Photoshop CC?
    • Se en række fotografers eksempler på fokus-stackede billeder.
    • Læs om det specialiserede program Zerene Stacker til fokus-stacking.
    • Lær via videoeksempler at benytte programmerne Adobe Photoshop CC, Adobe Lightroom og ikke mindst Zerene Stacker til hjælp ved fokus-stacking.
To blå san bernardino-sommerfugle (Euphilotes bernardino). Foto: Ryan Johnson. Behandlet med fokus-stacking. 
To blå san bernardino-sommerfugle (Euphilotes bernardino). Foto: Ryan Johnson. Behandlet via fokus-stacking. 

Særlige problemer med dybdeskarphed for digitale kameraer

Intet kamera kan tage et billede, hvor alt er skarpt fra frontlinsen til det fjerneste punkt. Og jo tættere motivet er på kameraet, jo mindre bliver dybdeskarpheden.

Fokuserer du på en afstand af ti meter med en brændvidde på 100 mm og blænde F8,0, vil du med et full-frame-kamera få en dybdeskarphed på omkring fem meter. Her vil alt inden for cirka to meter foran dit fokusområde og tre meter bag være skarpt.

Men skyder du makro og fokuserer på en afstand af f.eks. 40 cm med samme udstyr, synker dybdeskarpheden til mindre end én cm. Det er er ikke nok til at dække en blomst eller et insekt, så store dele vil blive sløret.

Det kan du løse med teknikken fokus-stacking, og her guides du igennem optagelse, justering, udstyr og meget mere, så du får skarpere billeder.

Fokus-stacking med programmet Zerene Stacker.
Fokus-stacking med programmet Zerene Stacker.

Hvad er fokus-stacking?

Stacking betyder at stable og er en teknik, hvor man tager flere billeder af et motiv og flytter fokus eller afstanden til motivet en anelse mellem hvert billede.

Hvor mange billeder, der skal til, afhænger af motiv og udstyr. Det kan være alt fra to til flere hundrede billeder.

Efterfølgende sætter man billederne sammen, eller stabler dem, til ét i billedredigeringen, hvor dybdeskarpheden er meget større.

Der findes også kameraer, der har en indbygget funktion, der selv laver optagelserne og smelter dem sammen.

Du får dog bedre kvalitet ved at tage billederne enkeltvis og sætte dem sammen på computeren.

Foto: Mel Stephens, Skotland. Fokus-stacking.
Foto: Mel Stephens, Skotland. I landskabsbilleder som dette, hvor alt fra stenene og mosset meget tæt på kameraet til den fjerne horisont skal være skarpt, kan man bruge fokus-stacking.
Foto: Mel Stephens, Skotland.
Foto: Mel Stephens, Skotland. Både efterårsløvet i skovbunden og skovens træer bagved står fuldstændigt skarpe med fokus-stacking. 
Grand Teton, Wyoming - af David Shield. Fokus-stacking.
Grand Teton, Grand Teton National Park, Wyoming – af David Shield. Fokus-stacking med både nær og fjern helt skarpt.

Hvilke motiver egner sig til fokus-stacking?

Teknikken bruges især til makrofotografering, da dybdeskarpheden er ekstremt lav, når man er meget tæt på motiverne.

Fokus-stacking kan dog også være velegnet til landskabsbilleder, hvor man vil have både en blomst i den nære forgrund og bjergene ude i horisonten skarpe, men i denne artikel fokuseres hovedsageligt på makro.

Man kan øge dybdeskarpheden ved at vælge en lille blændeåbning, f.eks. F22, men på de mindste blændeåbninger bliver billederne ikke lige så skarpe som på f.eks. F8,0, og en lille blænde kræver også længere lukkertider eller højere ISO.

Derfor tager man ofte disse billeder på en blænde omkring F8,0, hvor dybdeskarpheden ikke er helt så høj.

Da det tager tid at lave optagelserne, skal motiverne stå helt stille. Det egner sig altså ikke til blæsevejr eller f.eks. dyr.

Foto: Miron Karlinsky.
Foto: Miron Karlinsky. Fokus-stacked edderkop. 

Hvilket udstyr skal man bruge til fokus-stacking?

Til makro kan du nøjes med kamera og objektiv og bruge en teknik, hvor du laver serieoptagelser og bevæger dig tættere på og længere fra motivet, mens du skyder løs.

Det er dog en svær teknik at mestre, så vi anbefaler et stativ som minimum.

Du kan bruge et almindeligt kuglehoved, men bliver du bidt af det, findes der særlige fokusskinner, der meget præcist lader dig flytte kameraet mellem hvert skud. De kan stå selv eller monteres på stativ.

En mekanisk fokusskinne fås for omkring 1.000 kroner. Her drejer man på en knap for at flytte kameraet f.eks. en millimeter tættere på motivet.

På denne fokusskinne fra Manfrotto drejer man på en knap for at flytte på kameraet.
På denne fokusskinne fra Manfrotto drejer man på en knap for at flytte på kameraet.

Man kan også få elektroniske fokusskinner.

De har en motor og flytter selv kameraet mellem hvert skud, ligesom de sørger for at styre kameraet, så du bare skal sætte optagelserne i gang.

De koster omkring 2.000 kroner.

Guldsmed med fokus-stacking.
Guldsmed med fokus-stacking.

De bedste kameraindstillinger til makro

Når du optager på stativ, så vælg blændeprioritet, A eller Av, og en blænde på omkring F8,0. Vælg ISO 100, der giver mindst støj. Kameraet klarer lukkertiden, som ikke er afgørende, når alt står stille.

Gå tæt på, og indstil fokus manuelt på den del af motivet, der er tættest på dig. Indstil selvudløseren til to sekunder, så kameraet når at falde til ro, når du trykker på udløserknappen.

Knæler.
Knæler med  fokus-stacking. 

Sådan tager du billederne

Når kameraet er stillet op og indstillet korrekt, tager du det første billede, som du skal bruge i din stacking. Har du ikke en fokusskinne, kan du dreje på objektivets fokusring, så du flytter fokus omkring en mm længere væk fra kameraet. Det er dog svært at være præcis. Det kan være nemmere at flytte motivet lidt tættere på kameraet.

Skyder du uden stativ, vælger du de hurtigste serieoptagelser og bevæger dig fremad, mens kameraet fyrer løs.

Bruger du mekanisk fokusskinne, tager du det første billede, drejer på knappen, så kameraet kommer omkring en mm tættere på motivet. Tag et nyt billede, drej igen på knappen, og fortsæt på denne måde, til den bagerste del af motivet er skarp.

Med en elektronisk fokusskinne stiller du udstyret op, og så sætter du optagelserne i gang ved hjælp af en app til fokusskinnen.

Det ligner en skov i morgendis - men det er i virkeligheden et nærbillede af en del af en flue optaget med fokus-stacking.
Det ligner en skovbund i morgendisen – men i virkeligheden er det et nærbillede af en del af en flue optaget med fokus-stacking.

Sådan sætter du billederne sammen i Photoshop CC

Billederne sættes sammen i Photoshop eller i et særligt program, der er målrettet opgaven. Her gennemgås først Photoshop CC. Længere nede i artiklen er beskrevet et specialiseret program, Zerene Stacker, til samme formål. 

Markér gerne Toner og farver uden overgange for et flottere resultat.
I Photoshop: Markér gerne Toner og farver uden overgange for et flottere resultat.

I Photoshop CC vælger du:

    1. Filer > Scripts > Indlæs filer i stakken… 
    2. Vælg Gennemse…
    3. Markér alle billederne, du har taget til en stack.
    4. Klik på OK.
    5. Nu samler Photoshop alle billederne i et dokument, hvor hvert billede er sit eget lag.
    6. Markér alle lagene.
    7. Vælg Rediger og Bland lag automatisk… 
    8. Markér Stabl billeder.
    9. Klik på OK.
    10. Efterfølgende kan du beskære, hvis der er kommet grimme kanter. Vælg Lag og Samkopier billede.

Bemærk: Du kan slå engelske undertekster i videoerne herunder til under menuen Indstillinger i videoafspilleren og også slå automatisk oversættelse til danske undertekster til. Er skiftstørrelsen for lille, kan du også gøre den større. Så bliver de nogenlunde forståelige for ikke-engelskkyndige. 

Lær om fokus-stacking med Adobe Lightroom og Adobe Photoshop CC  i ovenstående 9-minutter lange engelsksprogede video fra 2018 med David Johnston som vært.  Han gennemgår, hvordan en blomst kan fotograferes med varierende fokus og så sættes sammen i Photoshop. 

Ovenstående 10-minutter lange engelsksprogede video med Nick Page fra 2021 gennemgår fokus-stacking af landskabsfotos i Photoshop CC. Han viser lidt af sit udstyr til optagelse af landskabsfotos, og hvordan han stiller det op til fokus-stacking. Herefter sætter han de optagne fotografier sammen i Photoshop CC – dog først efter lidt global justering af lys på alle fotografierne.

Han kommer også ind på, at objektivlængden ændrer sig, når du ændrer fokus – det der på engelsk kaldes focus breathing – hvilket giver lidt forskelligt perspektiv for hvert foto. Det kan Photoshop heldigvis rette op for dig med et snuptag.

Nick viser også et særdeles nyttigt trick, hvor han tager en kopi af alle billedlag, så hvis processen med justering af de ændrede foki er for dårlig, kan han finde de originale lag frem igen. Det kan ellers være svært at reversere processen i Photoshop, så det er en virkelig god ting at lære. 

Men for de bedste resultater kan du få dedikerede stacking-programmer. Mange entusiaster foretrækker Helicon Focus og Zerene Stacker.

Det ligner en skov i morgendis - men det er i virkeligheden et nærbillede af en del af en flue optaget med fokus-stacking.
Skolopender optaget med fokus-stacking og samlet med programmet Zerene Stacker.

Se andres fotos, hvor fokus-stacking er benyttet

På webstedet Flickr findes en del fotosamlinger med fotografers ret vellykkede forsøg på fokus-stacking. Tag et kig ved at klikke på billederne herunder. 

Klik på billedet for at se mange flere hovedsageligt blomstermotiver udført med fokus-stacking.
Klik på billedet herover for at se mange flere hovedsageligt blomstermotiver udført med fokus-stacking.
Klik på billedet for fokus-stackede sommerfugle.
Klik på billedet herover for at se fokus-stackede sommerfugle.
Serie med fokus-stackede mikroskopmotiver.
En serie med fokus-stackede mikroskopmotiver – hovedsageligt insekter. Klik herover for at se dem. 

Se også herunder en række eksempler på enkeltfotos, hvor fokus-stacking er benyttet:

Fokus-stacked panoramafoto med Blå klokkeblomster.
Fokus-stacked panoramafoto med blå klokkeblomster.
Terningplettet sommerfugl. Fokus-stacked.
Pyrginae Malvern. Fokus-stacked.
Trachusa ridingsii. Fokus-stacked.
Trachusa ridingsii. Fra oven: fokus-stacked.
Trachusa ridingsii. Fokus-stacked.
Trachusa ridingsii. Forfra: fokus-stacked.
Klik på billedet herover for at gå hjemmesiden for Zerene Stacker.
Klik på billedet herover for at gå til hjemmesiden for programmet Zerene Stacker, der gør det muligt at opnå større dybdeskarphed for makro-, mikroskopi- og landskabsfotos.

Fokus-stacking med programmet Zerene Stacker

Et af de programmer, hvis hovedfunktion er fokus-stacking, er Zerene Stacker. Her kan du læse Zerene Systems‘ egen beskrivelse af programmet – oversat til dansk:

    • Behøver du større dybdeskarphed, end du kan opnå ved blot at blænde ned?
    • Undgår du at blænde helt ned, fordi det gør dine fotos mindre skarpe pga. diffraktion?
    • Ønsker du en baggrund med smukt sløret bokeh, men ønsker samtidig at se hele dit motiv fuldstændigt skarpt?

Hvis du kan svar “Ja!” til blot et af disse spørgsmål, så kan fokus-stacking være noget for dig.

Idéen med fokus-stacking er enkel: du optager blot mange billeder fokuseret på forskellige dybdeplaner, gennemgår stakken for at ”finde alle de skarpe dele”, og så stykker disse dele sammen i et enkelt billede, som viser de bedste dele fra hele billedstakken.

Det er en gammel teknik, der går tilbage i tiden til dengang, vi benyttede saks og lim.

Men moderne computere og digitalkameraer tager fokus-stacking til et helt nyt niveau og stakker automatisk ti eller hundredvis af billeder for at skabe fantastiske billeder lige fra landskaber til mikroskopi, som du aldrig vil kunne optage med et enkelt klik med kameraet.  

Nøglen til succes ligger i at have den rette software. Det er her Zerene Stacker™ kommer ind i billedet.

Zerene Stacker™ er specialiseret i fokus-stacking. Til den opgave er det det bedste program i verden til avancerede brugere, samtidig med at det også er det mest udbredte værktøj blandt amatørfotografer. Derudover er det rimeligt i pris, fleksibelt og har en gratis prøveperiode på en måned med fuld funktionalitet, og det er et værktøj, du ikke har råd til ikke at kende!

Programmet benyttes af:

    • Professionelle fotografer
    • Entusiaster
    • Myndigheder og industrielle forskningslaboratorier
    • Universiteter
    • Museer
    • Skoler
    • Mennesker som dig!

Til motiver som disse:

    • Landskaber
    • Arkitektur
    • Blomster
    • Insekter
    • Smykker
    • Mineralprøver
    • Skulturer
    • Og flere andre ting!

Det virker sammen med ethvert digitalt kamera:

    • Ethvert mærke: Canon™, Nikon™, Sony™, Pentax™, Hasselblad™, Leica™, Olympus™, osv.
    • Enhver størrelse: digital back, full frame eller APS-C DSLR, spejlløs, kompaktkamera, USB-okular, osv.
    • Enhver anden kilde til JPEG-eller TIFF-filer.
    • Det styrer IKKE dit kamera, men virker sammen med anden software, der gør.
Et eksempel på brug af programmet Zerene Stacker. Til venstre ses et enkeltfoto og til højre det samlede billede.
Et eksempel på brugen af programmet Zerene Stacker. Til venstre ses et enkeltfoto med et bestemt dybdeskarphedsplan og til højre et billede sammensat ud fra fra alle de valgte dybdeskarphedsbilleder.

Programmet virker med alle fokuseringsmetoder:

    • Bevægelse af kameraet (focus rail, StackShot™).
    • Bevægelse af emnet (focus stage).
    • Ved at dreje objektivfokusringen med hånden.
    • Ved at dreje finfokusdrejeknappen på et mikroskop.
    • Styrer automatisk fokusmotoren inden i dit objektiv (f.eks. ControlMyNikon™, CamRanger™).

Kører på næsten alle stationære og bærbare computere:

    • Windows™ 11, 10, 8, 7, Vista, XP
    • Macintosh™ OS X 10.6 og nyere.
    • Linux™ (på Intel™- og kompatible processorer).
    • 64-bit foretrækkes, 32-bits er OK med billeder < 20 megapixels.
    • Virker ikke sammen med smartphones eller de fleste tablets – ingen Android™, iOS™ eller Windows Phone™ (beklager!)

Programmets faciliteter er:

    • Optimeret til højkvalitetsoutput: “Bedre billeder, mindre arbejde”.
    • Ubegrænset stakdybde – fra 2 til 1.000 billeder, hvis det er det, du har brug for.
    • Kan behandle meget store billedfiler, f.eks. 200 megapixels fra de bedste Hasselblad-kameraer.
    • De for tiden bedste retoucheringsmuligheder.
    • Du kan selv styre alle stacking-indstillinger.
    • Automatisk positions- og skaleringskorrektion (ændringer pga. af fokus er intet problem).
    • Avancerede stacking-algoritmer.
    • Interpoleringsmetoder af højeste kvalitet, op til Lanczos 8 (16×16), hvis du har brug for det.
    • Et tilføjelsesprogram til Adobe Lightroom™ er tilgængeligt.

Programmet har modtaget hædersbevisninger for fremragende produkt:

    • Gold Award, førsteplads i naturkategorien ved 2014 Moscow International Foto Awards.
    • Nikon Small World Contest, flere prisvindende billeder skabt med Zerene Stacker™ end noget andet stacking-program.
    • Billeder skabt med Zerene Stacker™ er offentliggjort i National Geographic, Arizona Highways, Discover Magazine og flere andre.
    • Dette er den samme software, som benyttes inden i avancerede integrerede systemer fra Visionary Digital™, Macroscopic Solutions™ og GIGAmacro™.

Du kan finde oplysninger om priserne for forskellige udgaver af Zerene Stacker her og mere information om dem her (alt sammen på engelsk).

Undervisningsvideoer om fokus-stacking

Der findes en række kortere og længere undervisningsvideoer om fokus-stacking med programmet Zerene Stacker, hvoraf nogle er tilgængelige herunder.  

Bemærk: Du kan slå engelske undertekster i videoerne til under menuen Indstillinger i videoafspilleren og også slå automatisk oversættelse til danske undertekster til. Er skiftstørrelsen for lille, kan du også gøre den større. Så bliver de nogenlunde forståelige for ikke-engelskkyndige. 

I ovenstående 16-minutter lange engelsksprogede videoundervisning  udgivet af Sullivan J Photography lærer du at benytte programmet Zerene Stacker til at skabe smukke og skarpe billeder, når du fokus-stacker dine fotografier. 

Opdatering i forhold til videoen: Zerene Stacker virker nu også med RAW-fotos 🙂 

For at se nogle af videoværten Sullivan J Photography‘s egne fokus-stackede værker og Zerene Stacker-udvikler Rik LittlefieldMacro Chat Live-show, så klik her.

Hvis du vil gå direkte til undervisning om et bestemt emne i ovenstående video, kan du klikke på et tidstempel i videoen herunder:

01:02 – Før du starter Zerene Stacker-programmet.
02:33 – Sådan tilføjer du billeder til Zerene Stacker.
03:52 – Justering i PMax og DMap.
04:35 – Hvad er PMax?
05:26 – Hvad er DMap?
06:29 – Vigtige trin i DMap.
08:49 – Kildefiler, outputbilleder.
09:09 – Hvordan du fikser det endelige billede – Retouchering.
12:57 – Gem dit arbejde.
13:55 – Dit gratis PDF-dokument med trin og noter til din brug.
14:11 – Bonustrin.
15:14 –Afslutning, lær værten at kende, flere undervisningsvideoer.

Klik her for at se den undervisningsvideo om fokus-stacking, som værten omtalte i ovenstående video. 

Allan Walls Photograpy gennemgår her i en 53-minutter lang engelsksproget video en detaljeret gennemgang af hele hans fokus-stacking-, retoucherings- og finpudsningsarbejdsgang for redigering.

I videoen benytter han programmerne Adobe Lightroom, Adobe Photoshop CC og Zerene Stacker – men de basale principper diskuteret i videoen kan være lige så nyttige, hvis du benytter andre programmer. Det er en lang video, fordi værten vælger ikke at springe over, hvor gærdet er lavest, eller lade der være nogen forvirring om arbejdsgangen. 

Allan hjælper dig igennem hvert trin i processen, lige fra at importere i Lightroom, de første justeringer, at eksportere til Zerene Stacker, stakning og retouchering, importere tilbage i Lightroom og en afsluttende rundtur i Photoshop for at give den sidste afpudsning. Han har benyttet denne arbejdsmetode i flere år – fordi den virker!

Allan Walls gennemgår i ovenstående 27-minutter lange engelsksprogede video tredje del af sin makrofotograferingsserie.

Her sammenlignes henholdsvis Photoshop CC 2019 og Zerene Stacker. Videoen giver dig mange nyttige oplysninger, deriblandt en sammenligning af begge fokus-stacking-programmer og en gennemgang af Zerene Stackers PMax- og DMap-algoritmer, så du opnår en bedre forståelse af, hvad der egentligt foregår, når du kombinerer mange fotos med forskellige dybdeplaner. Allan anbefaler stærkt at prøve Zerene Stacker!

Programmet Zerene Stacker kan downloades i en fuld funktionsdygtig udgave til gratis afprøvning i 30 dage herfra

Endnu en video Allan Walls‘ hånd. Ovenstående 40-minutter lange engelsksprogede video kommer ind på, hvordan du monterer, rengør og klargør bittesmå insekter til fotografering i stor forstørrelse. Allan siger selv om videoen:

Et dybere dyk ned i de særlige udfordringer med at klargøre meget små emner (myrer, bananfluer og mindre end dem) til fotografering i stor forstørrelse.

I denne video dækker jeg valg og anvendelse af en passende “holder”, brugen af ultralydsrensere, udstrækning af vedhæng, tørringsteknikker, kunsten at få insekter til at posere foran kameraet med hjælp fra en objektivrensningsblæser.

Disse teknikker er ikke for de frygtsomme! De kræver en rolig hånd, koncentration og en hel del tålmodighed. Men resultaterne er anstrengelserne værd!

Download den 64-sider lange PowerPoint-præsentation som et PDF-dokument fra en af udviklerne bag Zerene Stacker, Rik Littlefield. Her kan du lære om opstillinger for fokus-stacking, der virker med forskelligt udstyr, hvad der er den rette belysning, og hvorfor fokus-stacking er meget forskelligt fra at benytte en lille blændeåbning. 

Andre kilder

Der er mange steder på nettet, der fortæller om fokus-stacking. Her er nogle af dem – både dansk- og engelsksprogede:

Samlet af:

Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklub.

Forfatter: Lars Laursen

Formand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar