Vi skal fortsat overholde  hygiejneregler som håndvask og afspritning samt holde hensynsfuld afstand til hinanden.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Videodag: Mere om overspilning af digitale videobånd + ny plan begyndere ud i video

31. marts kl. 8:00 - 17:00

Benyt et videokapabelt apparat af enhver slags i klubben.

Sidste torsdag var der to ting på programmet:

    • Du fik mulighed for at lære at benytte dit fotokamera til videooptagelser. 
En Pinnacle 710-boks til digitalisering af flere forskellige analoge videoformater.
En Pinnacle 710-boks til digitalisering af flere forskellige analoge videoformater.
    • Der blev gjort forsøg på at overføre video fra DV-bånd til PC’en. Til sidst lykkedes det ved brug af videoredigeringsprogrammerne Pinnacle 15 og 19 at overspille disse bånd. Jørgen Møller Andersen og Johnny Bjørnestad havde hver sin Pinnacle 710-boks med, der kan omsætte video fra forskellige videokilder til digitalt format. Se billedet. 

Optagelse af en kortfilm om dyrkning i halmballer i Eventyrhaven

Lars Erik Knudsen - her med sine erhvervede 6 eksemplarer af fotobøger fra klubbens lager i Seniorklubberne.
Lars Erik Knudsen – her med sine tidligere erhvervede 6  fotobøger fra klubbens lager i Seniorklubberne. Han havde en videoopgave til os! 

Endvidere fremførte en Høje Gladsaxe-beboer, Lars Erik Knudsen, en anmodning til videomedlemmerne om at deltage i optagelsen og redigeringen af en kortfilm om anvendelsen af halmballer til dyrkning af bl.a. kartofler ude i Eventyrhaven, der ligger tæt på Høje Gladsaxe, og som et af de fem boligselskaber råder over. Eventyrhaven er på 30 x 30 meter, som beboerne i de to områder af Høje Gladsaxe, som boligselskabet ejer, kan få rådighed over. 

Projektet starter på mandag den 28. marts og strækker sig frem til sidst i juli måned – med optagelser 3-4 gange undervejs. Han ønsker en se-værdig film med mange korte klip af 5-6 minutters varighed, hvor der tales henover. Han lader sig gerne interviewe til formålet.  Den færdige film skal lægges ud på sociale medier og YouTube.  

Hør en podcast med Lars Erik Knudsen, som formanden optog i torsdags, hvor han selv fortæller om projektet.

Hvorfor dyrke noget i en halmballe?

Kan man dyrke sin køkkenhave uden jord? Svaret er ja! I “Køkkenhaver i halmballer” bliver du introduceret til denne revolutionerende metode, hvor jord er skiftet ud med halmballer. Det virker måske umiddelbart som en mærkelig idé, men der er mange fordele ved det. Kort fortalt plantes køkkenhaven direkte i halmballen. Tilsæt vand, gødning og sollys, og du vil se din have eksplodere med smukke, sunde og gavnlige afgrøder. Ingen klargørelse af jorden og intet ukrudt. Det virker – og det bliver mere og mere udbredt. Når halmen nedbrydes, giver det næring til planterne hele sæsonen. Når det bliver efterår, smider du det, der er tilbage af halmballen, i din kompostbunke, og til foråret begynder du forfra med en ny halmballe. Ringen er afsluttet, og du har spisekammeret fuld af dejlig hjemmedyrket frugt og grønt.
Joel Karsten er forfatter, foredragsholder og pioner inden for køkkenhaver i halmballer. Han er fra Minnesota, hvor han dyrker alt fra peanuts til søde kartofler i helt almindelige halmballer.

Alle planter kan gro i halmballen, men visse planter kan man med fordel plante her. Rodfrugter som gulerødder og rødbeder får lettere udviklet flotte lange rødder i den løse halm end i jorden. Kartofler har det også let i halmen. Planter som squash og græskar vil elske halmballerne, da de er sprængfyldt med næring.

Fordele:

    • Du får en (næsten) ukrudtsfri have
    • Du får automatisk et højbed
    • Når først du har vandet og gødet halmballen, så den er klar til brug, behøver du ikke at gøde mere.
    • Der er ingen jord, der skal graves eller forbehandles
    • Du undgår jordbårne sygdomme
    • Når sæsonen er forbi, har du en god kompost i halmen
    • Man endda dyrke i halmballer på en altan på stenbroen!

Der vil blive lagt et blogopslag ud med mere information i form af podcast, hvor Lars Erik Knudsen mere detaljeret fortæller om projektet – inkl. datoer og adresser.  

De frivillige savner forslag fra medlemmerne til, hvad vi skal beskæftige os med på videodage i de kommende måneder.
Kom og foreslå videoaktiviteter til den kommende tid.

Hvad skal der ske denne torsdag?

    1. Aktivitetsplan. De, der gerne vil begynde at lære noget om optagelse af video og videoredigering, opfordres til at komme denne dag. Så vil vi sammen lægge en plan for, hvad der skal ske fremover med hensyn til undervisning i video, optagelser i fællesskab m.m. Du kan se en liste over forslag til videoaktiviteter her
    2. Nyt  mødetidspunkt? Vi skal også tage stilling til, hvordan vi kan mødes fremover. Der har været forslag oppe om, at videofolket også kan mødes om mandagen fra kl. 12:30-14:00 som en særlig interessegruppe. Desuden kom der  på generalforsamlingen et forslag op, om omlægge videodagen om torsdagen fra kl. 15-17 til 10-12. Er det noget der er muligt for dig?
    3. Analog overspilning. Vi forsætter med digitalisering af videobånd af den ene eller anden slags for dem, der måtte ønske dette. 
    4. Vejledning. Desuden er der mulighed for at få individuel vejledning eller hjælp til videorelaterede ting. 

Med venlig hilsen

Lars Laursen, næstformand for Seniorfoto- og Videoklub. 

Detaljer

Dato:
31. marts
Tidspunkt:
8:00 - 17:00

Arrangør

Seniorfoto- og Videoklub
Telefon:
24831696
E-mail:
lars.laursen1961@gmail.com

Sted

Bibliotek+
 Høje Gladsaxe Torv 2A,
 Søborg., Danmark
+ Google Maps

Skriv et svar

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.