Vi skal fortsat overholde  hygiejneregler som håndvask og afspritning samt holde hensynsfuld afstand til hinanden.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Video- gentagelse: Om filmiske virkemidler

11. august kl. 15:00 - 17:00

Det er meget let at producere korte, imponerende videoer med den nye gratis videoredigeringsapp ClipChamp i Windows 11.

Billedet er viser tidslinjen i den nye videoredigeringsapp Clipchamp til Windows 11. Grafik: Lars Laursen.

 

 

Den 30. juni 2022 måtte Reza melde fra. Måske kan undervisning finde sted i kurset om optage- og fortælleteknik med filmiske virkemidler finde sted denne torsdag. 

Og torsdag den 4. august blev undervisningen ikke gennemført i sin helhed. Vi prøver igen denne gang.

Alternativt, hvis Lars ikke er forhindret, fortæller han om den nye dansksprogede Microsoft-app til Windows 11, Clipchamp, (Videoklipmesteren) som både er gratis (dog med mulige tilkøb i form af et abonnement) og særdeles avanceret og tilmed let at bruge – det er jo hele tre ting på én gang!

Du kan finde en artikel og et redigeret eksempel på 38 sekunder med denne app, som Lars har udarbejdet, der viser en række af dens muligheder. Appen kom til Windows 11 for ganske få måneder siden. 

 

 

Der blev i maj 2022 foreslået fire emner, som kan være interessante. Det næste er: Optageteknik og historiefortælling

Optageteknik og historiefortælling

Denne og kommende torsdage undervises i grundlæggende optageteknik, og hvordan man fortæller en historie med korte videoklip. Vi kommer både ind på optagevinkler, sætning af lys og optagelse af lyd.

Klubmedlem Reza Pakzad har tidligere benyttet seks film til at illustrere disse emner. Fire af dem kan undertegnede vise på klubbens storskærm. De er rigtigt nyttige som instruktion i emnerne.

    1. En russisk film, der rigtigt godt illustrerer kameraføring og -vinkel.
    2. En amerikansk kortfilm, der tager et barsk emne op. Kortfilmen vandt en Oscar. Filmen er god til at illustrere historiefortælling via hovedsageligt klip for klip uden særligt meget tale – altså fortællende scener.
    3. En iransksproget sort/hvid musikvideo, der illustrerer usædvanlige og skæve kameravinkler på en kunstnerisk måde.
    4. Rezas egenoptagede kortfilm af et ungt par, der står overfor at skulle giftes og derfor giver hinanden forlovelsesringe på.

Reza har også tidligere vist en kortfilm, som han selv producerede i anledning af en kollegas/vens jubilæum, for at fejre denne. 

1. kortfilm: Min søsters halskæde – Hun betalte den højeste pris

Denne russisksprogede kortfilm illustrerer bl.a. vigtigheden af synsvinkel – altså de agerende personers vinkel, hvilket kan have en meget stor virkning for dens handling og forståelighed. Altså, fra hvis synsvinkel, vi ser opfatter, hvad der foregår. Den illustrerer vigtigheden af kameraføringen og betydningen af bevægelse i en film. 

Kortfilmen er en filmisk bearbejdning af lignelsen, “Hun betalte den højeste pris”. Den er en forkortet udgave af en lidt længere russisk film, der også findes på YouTube. Du kan læse den russiske dialog herunder, forsøgt oversat til forståeligt dansk:

 

En butiksejer stod ved disken i sin butik og kiggede åndsfraværende ud på gaden. En lille pige gik hen til butikken og trykkede næsen mod butiksruden. Hendes øjne strålede af glæde, da hun så, hvad hun søgte efter. Hun gik ind og bad om at få vist den turkise perlekæde.

– “Det er til min søster. Kan du pakke den pænt ind?” spurgte den lille pige.

Ejeren kiggede vantro på den lille pige og spurgte:

– “Hvor mange penge har du?”

Uden skyggen af tvivl stak hun hånden i lommen, hældte lidt småpenge ud på disken og spurgte, mens hun smilede lykkeligt:

– “Er det nok?”

Der var kun nogle få småmønter. Men pigen fortsatte med stolthed:

– “Jeg vil give den til min storesøster. Efter at vores mor døde, har min søster taget sig af os, men hun har ikke tid til sig selv. I dag er det hendes fødselsdag, og jeg er sikker på, at hun gerne vil modtage sådanne perler, de passer godt til hendes øjenfarve.”

Manden tog pengene, gik hen til butiksvinduet, hentede perlekæden, lagde den på disken, pakkede den ind i en æske og bandt et blåt bånd om og også en sløjfe.

– “Værs’go!” sagde han til pigen. “Og pas godt på den!”

Pigen gik ud af butikken og løb glædestrålende hjem.

Ved lukketid trådte en ung kvinde henover dørtærsklen til den samme butik. Hun lagde en æske, indpakningspapir og en ubundet sløjfe på disken til butiksejeren.

“Er disse perler købt her? Hvor meget kostede de?”

– “Åh!” – sagde han – “Prisen på en vare i min butik – den er altid en fortrolig aftale mellem mig og kunden.”

Den unge kvinde sagde:

– “Men min søster havde kun få mønter. Det er perler af ægte turkis, ikke sandt? De må være meget dyre. Vi har ikke råd til dem!”

Manden tog om æsken med stor ømhed og varme, lagde perlekæden i den igen, overbragte den til den unge kvinde og sagde:

– “Hun betalte den højeste pris… Mere end nogen voksen kunne betale: hun gav alt, hvad hun ejede.”

Stilhed fyldte den lille butik, og to tårer trillede ned ad den unge kvindes ansigt, mens hun holdt godt fast om den lille æske med rystende hænder…

Historien bygger bl.a. på denne lignelse fra biblen:

»Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.«

— Matthæus 13:45-46, Biblen på nudansk.

»Again, the kingdom of heaven is like unto a merchant man, seeking goodly pearls: Who, when he had found one pearl of great price, went and sold all that he had, and bought it.«

— Matthew 13:45-46, King James Version

 

2. kortfilm: SKIN – modtog Oscar for bedste live action kortfilm i 2019

Lars har tidligere købt filmen til visning på Vimeo, så du vil kunne se den gratis via hans Vimeo-konto på storskærmen i klubben.

Filmen er interessant af mere end én grund. Den foregår i en amerikansk sydstat med en særlig problematik. Den har en sammenhængende og velgennemtænkt handling. Og i den sidste halvdel af filmen forsøges alting vist og forklaret næsten udelukkende via levende billeder – uden tale – med alle de tanker og følelser, der måtte gå gennem seeren. Er det virkeligt muligt at fortælle en længere (kompleks) historie uden tale? Bedøm selv. 

Idéen er bl.a. at forstå, hvordan man med mange klip kan illustrere handlingen uden ord – også ved at optage handlinger, der kan synes en selvfølge, og som man ikke ville fotografere med sit fotokamera. I filmens verden er det derimod med til at understrege en stemning, en opfattelse, en følelse, hvad der lægges op til m.m.

Fra den iranske musikvideo.
Fra den iranske musikvideo.

3. kortfilm: En iransk musikvideo

Denne sort/hvide musikfilm, der nærmest er en musikvideo, der illustrerer forskellige anderledes, skæve og uskarpe kameravinkler, som fungerer alligevel. 

Jeg kan desværre ikke finde den på YouTube lige nu, men jeg har en kopi af filmen på PC’en. 

4. kortfilm: Om et par, der står over for at skulle giftes

Reza har selv optaget en film af et ungt par optaget ved Espergærde Havn, som giver hinanden forlovelsesringe. Den viser, hvordan en film kan sættes sammen af korte klip for at fortælle en historie – uden tale men med følelser. 

Hvad kan du bruge denne undervisning til?

Der synes at være to holdninger til undervisning i filmteknik og -optagelse i fællesskab:

    1. På et tidligere filmkursus har Reza – efter først at have undervist i grundprincipperne – opfordret deltagerne til at forfatte et manuskript til en kortfilm af få minutters varighed; tegne et storyboard med alle scener; og derefter ladet opgaverne fordele mellem de fremmødte, så de påtog sig poster som instruktør, scriptboy/girl, lysmand/kvinde, lydmand/kvinde, kameramand/kvinde, skuespillere, statister m.m. Siden skulle filmen redigeres og klippes til. Idéen med at alle deltager i optagelsen og redigeringen af kortfilmen er, at her får alle mulighed for rent praktisk at afprøve det, de er blevet undervist i. Det kan de benytte i deres fremtidige videooptagelser og ved redigering og klipning af egne film.  
    2. Nogle deltagere har dog det synspunkt, at de KUN vil arbejde med deres egne ting og kun egne filmklip og synes, at det er helt uinteressant at være med til at lave en kortfilm, som de ikke har nogen personlig interesse i.

Hertil er at sige, at idéen med at gøre noget i fællesskab er dels at lære at arbejde sammen om et filmprojekt og se og forstå alle arbejdsopgaver, dels muligheden for at opnå erfaring, og dels at der KUN er en enkelt lærer. Det sidste medfører, at læreren kun skal forholde sig til et enkelt projekt. Alle kan deltage, og alle vil kunne forstå de særlige problemstillinger, der opstår eller er opstået, som måske er svære at gøre om. Det er meget lærerigt, man bliver meget opmærksom på vigtigheden af en række ting. 

Hvis deltagerne på kurset ikke ønsker at beskæftige sig med andet end deres egne projekter med egne klip, har deltagerne ikke noget til fælles, og læreren skal være hyperaktiv for at tilfredsstille alles forskellige ønsker og behov samtidigt. De andre deltagere står og tripper for at få hjælp og vejledning til netop deres eget projekt, mens læreren vejleder andre, for de har ikke nogen interesse i de andre deltageres projekter. Ofte vil man på sådanne kurser opleve, at deltagerne falder fra undervejs af bare kedsomhed, mangel på stimulation eller ærgrelse over ikke at blive serviceret hele tiden uden at få maksimal mulighed for individuel hjælp og vejledning.

Vi har før haft deltagere, der ikke ønskede at beskæftige sig med andet end deres egne ting. Det fungerer bare ikke, og de har ikke kunnet forlige sig med undervisningen og har reelt ikke fået noget ud af den.

Så lærerkræfterne opfordrer til at se mindre på sig selv og egne umiddelbare ønsker og iagttage en team spirit – for i sidste ende lærer man mest på denne måde. Den anden måde egner sig godt til selvstudium, men ikke til holdundervisning og en bredt funderet og favnende uddannelse.

På de offentlige uddannelser vil der så også flere gange undervejs være tid til at arbejde med sit projekt enten alene eller i en mindre gruppe. Derved opnår man begge dele. Først noget i fællesskab og siden eget projekt, hvor man kan gøre brug af sin egen kreativitet. Det er en måde at gøre ting på, som jeg er sikker på, at I allerede kender til. 

Du kender det sikkert godt fra din egen uddannelse i din ungdom.

Eksempel: For at blive pædagog i dag, skal man uddanne sig i hele fire år; man skal i praktik inden for fire forskellige pædagogiske områder: vuggestue/børnehave, skole/fritidsordning, handicappede børn/voksne og psykisk syge voksne.

Nogle har fra begyndelsen den forestilling, at de KUN vil arbejde i børnehaver – de har ikke brug for en bredt favnende uddannelse, der inkluderer andre områder, for de elsker børn. Men praksis viser også, at nogle er begyndt at arbejde med mindre børn, men efter en årrække er de mættet af arbejdet med børn. Deres egne børn er måske blevet teenagere, og vuggestue og børnehave er måske ikke så interessant mere.

De vil pludselig gerne arbejde med unge eller voksne og voksenpædagogik. Her kommer deres generelle uddannelsesbaggrund ind ganske handy. Havde de ikke den brede baggrund og erfaring gennem de fire praktikområder, ville de måske føle sig fanget i at skulle blive ved med det, de først ønskede og ikke have mulighed for at beskæftige sig med noget andet fagområde.

Nogle kender måske til det at føle sig fanget af omstændighederne og begrænsningerne i deres liv. Det giver en ufrihed.

Den Danske Filmskole lærer de studerende om alle fagområderne, selvom de måske har en foretrukket fremtidig beskæftigelse. Men fremtiden er for mange ukendt, selvom de opfører sig, som om de kender den fra begyndelsen. Derfor er det godt at have stiftet bekendtskab med mange ting – det giver større fremtidig frihed og nutidig indsigt. 

Med venlig hilsen

Lars Laursen, næstformand i Seniorfoto- og Videoklub.

Detaljer

Dato:
11. august
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Begivenhed Tags:
, , ,

Arrangør

Seniorfoto- og Videoklub
Telefon:
24831696
E-mail:
lars.laursen1961@gmail.com

Sted

Bibliotek+
 Høje Gladsaxe Torv 2A,
 Søborg., Danmark
+ Google Maps

Skriv et svar

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.