Vi mødes igen til en ny og spændende sæson i Seniorfoto-og Videoklub fra d. 2/8-21.

Vi skal fortsat overholde  hygiejneregler som håndvask og afspritning samt holde hensynsfuld afstand til hinanden.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Plusmøde i Bibliotek+

2. september kl. 17:00 - 20:00

Bjarne, Karen, Johnny og Lars mødes sammen med repræsentanter for de andre klubber i biblioteket med det personale for bl.a. at planlægge “Den Store Åbningsdag” for Bibliotek+, der finder sted lørdag den 25. september.

Vores klub er blevet opfordret til også at stille med aktiviteter denne dag. Emnet er allerede taget op en mandag og torsdag blandt jer. 

Punkter til dagsordenen på Plusmødet fra bestyrelsen:

  1. Annoncering på bibliotekets hjemmeside og Facebook gruppe

Kan klubberne annoncere og bringe meddelelser på bibliotekets hjemmeside og i Facebook-gruppen?

Hvem skal kontaktes, for at få noget lagt ud på bibliotekets hjemmeside/Face-book-gruppe?

Eller skal der oprettes et særligt websted til klubberne? Eller en Face- book gruppe?

  1. Kontaktoplysninger. Udveksling af e-mailadresser og telefonnumre mellem bibliotekets ansatte og klubbernes frivillige.
  1. Kan klubbernes aktiviteter blive annonceret på Gladsaxe-bibliotekernes skærme?
  1. Meddelelser fra Bibliotek+’s personale til klubberne bør udsendes til klubberne, så alle kan holdes informerede om ændringer/nye aktiviteter. Der var en torsdag, hvor Seniorfoto- og videoklubben alligevel ikke havde rådighed over aktivitetslokale 1, fordi der skulle gøres forberedelser til en fotoudstilling med fernisering i tidsrummet for klubbens åbningstid. Dette var ikke meddelt til klubben.
  1. Brug af det tekniske udstyr i aktivitetslokalerne:

Ønskes: Trykte og laminerede 1-sides vejledninger, eventuelt med billeder, i brug af det tekniske udstyr i aktivitetslokalerne.

Forslag: Skriv ned, hvad standardindstillingerne skal være på apparaterne, så de hurtigt kan genetableres, uden at teknikere skal tilkaldes med den forsinkelse, det kan medføre.

Kan de udleverede Salto-brikker åbne teknikskabet?

Må klubbens medlemmer ændre noget som helst ved det tekniske udstyr?

  1. Kan der blive plads på budgettet til næste år til aircondition i Bibliotek+?
  1. Der er enkelte, der har udtrykt ønske om skiltning på dørene til toiletter og depotrum.
  1. Køkkenet:

Opvaskemaskinen vasker ikke rent. Det er tit, man må stå og sortere i, hvad man kan være bekendt at sætte op i skabene. Det kan måske skyldes, at der ikke bliver skyllet ordentligt af, inden man sætter opvasken i maskinen og at servicet står for længe, før maskinen tændes. Et hygiejnisk problem, der må tages hånd om.

Væggen ved vasken burde forsynes med stålplade eller vaskbar maling. Den kommer hurtigt til at se forfalden og uhygiejnisk ud.

  1. Reservering af lokalerne

Har biblioteket gjort sig nogen tanker om, hvordan det fremgår, at lokalerne på visse tidspunkter er reserveret af de forskellige klubber – også uden for bibliotekets åbningstid? Det vil gøre det lettere at bede eventuelle biblioteksgæster forlade lokalet, hvis man kan henvise til et skilt eller eventuelt annonceret aktivitet på bibliotekets skærm.

Kan et medlem af Seniorfoto- og Videoklubben reservere atelieret (aktivitetsrum 3) til f. eks at tage billeder af familien? Hvordan skal det gøres?

  1. Den store åbningsdag. Indenfor hvilket tidsrum finder åbningsdagen sted?
  1. Seniorfoto- og Videoklubbens bidrag til åbningsdagen:

Vi kan tilbyde at tage portrætfotos af gæsterne, hvor de kan få trykt et foto eller få det tilsendt pr. e-mail.

Vi kan sørge for printer og papir til udlevering af billeder.

Kan vi råde over atelieret til denne aktivitet?

Kan vi få et tilskud til udgifter til print af portrætter?

Vi kan sætte vores monitor til at vise skiftende billeder fra klubbens aktiviteter.

Hvor kan vi stille monitoren?

Vi kan filmoptage begivenheden.

Der vil være personer tilstede, der kan fortælle om klubben.

Hvordan får vi tilladelse til at lægge billeder og film på bibliotekets og klubbens hjemmeside mm.?

Med venlig hilsen

Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og  Videoklub. 

Detaljer

Dato:
2. september
Tidspunkt:
17:00 - 20:00

Arrangør

Bibliotek+

Sted

Bibliotek+
Høje Gladsaxe Torv 2
Søborg, 2860
+ Google Maps

Skriv et svar