Det abstrakte fotografi

Hvad er dette?
Hvad er dette? Er det patchwork eller hvad? Få forklaringen længere nede i teksten. 

Mange fotografer kan vældigt godt lide realistiske og figurative billeder – de skal forestille noget. Men en særlig afart af fotografier tager sig nærmest ud som abstrakt kunst. De kan også have værdi. 

Du kan hoppe direkte til et emne af interesse i denne artikel ved at klikke på et punkt i listen her:

Hvad er abstrakt kunst?

Ifølge ordbogen relaterer abstrakt kunst til eller betegner kunst, der ikke forsøger at repræsentere den ydre virkelighed, men snarere søger at opnå sin virkning ved brug af former, farver og struktur. Man kan også sige, at den er non-figurativ. 

For fotografiet kan abstrakt betyde fotos, som beskueren ikke umiddelbart kan genkende som noget bestemt. 

Der findes flere fotografer, der på YouTube forsøger at beskrive, hvad det abstrakte fotografi kan være for noget. 

Bemærk: Videoklippene i denne artikel er på engelsk. Du kan slå simultan taleoversættelse til skriftlige, engelske undertekster til. Via tandhjulet ⚙️ i afspilleren kan du endvidere vælge automatisk simultan oversættelse fra engelske til danske undertekster. Du kan også gøre underteksterne større, ændre farve m.m. 

1. Tre måder at mestre det abstrakte fotografi på

Mads Peter Andersen interesserer sig for landskabs- og isfotografi taget ovenfra på Island som abstrakte mønstre. I denne 18-minutter lange video fortæller han bl.a. om, hvordan man gør det, og hvad man kan få ud af det. Strandbilleder med sand og vand kan blive helt abstrakte, hvis man ændrer på farverne. Også gletsjere set ovenfra kan give ganske smukke effekter. Til sidst viser han, hvad han synes er hans eget bedste abstrakte foto.

2. Idéer til abstrakte fotografier – ændr dit fotografiske udtryk for altid!

Marc Newton fra www.TheSchoolOfPhotography.com ser i denne 10-minutter lange video først abstrakt kunst ud fra Picassos synsvinkel. Ud fra det når han frem til, at et abstrakt fotografi er noget ingen kan se, hvad forestiller, men som alligevel er et interessant billede. 

Det kan være at tage et foto meget tættere på motivet, end vi plejer, eller fra en anden vinkel, end vi er vant til – så har vi svært ved at se, hvad det forestiller. Så makrofotos eller fotos, hvor der er zoomet meget ind, kan benyttes som abstrakte fotos, ifølge Marc Newton. 

3. En tur med det abstrakte fotografi – kreative tips og tricks

Matt Anderson forsøger i denne 12-minutter lange video i et industriområde i Schweitz at tage billeder af noget, der er interessant men helt uigenkendeligt for seeren. Noget med overflader og struktur. Blænde, dybdeskarphed og nærhed til objektet er noget af det vigtigste i denne video. 

4. Saul Leiters kunstfotografier

T. Hopper fører os i denne 10-minutter lange video gennem kunstfotografen Saul Leiters fotografiske værker, der udmærker sig ved en særlig udnyttelse af uskarphed og uortodokse streetphoto-kompositioner. For Saul Leiter (1923-2013), der  blev 89, var det vigtigt, at betragteren ikke var sikker på, hvad han eller hun så i fotografierne.

Saul Leiter af Pierre Belhassen - eget værk, CC BY-SA 4.0.
Saul Leiter fotograferet af Pierre Belhassen – eget værk, CC BY-SA 4.0.

Saul Leiter er blevet kendt som en af vor tids store kolorister og fotografer. Han brugte 60 år af sit liv på at fotografere gaderne i New York City. Hans arbejde legemliggjorde både elementer af abstrakt ekspressionisme og japansk minimalisme. Hans arbejde inddrog temaer som paraplyer, sne, caféer og farvestrålende biler. Hans arbejde er abstraheret i refleksion og glasforvrængning. Han var en innovativ fotograf.

Saul voksede op i en talmudisk husstand og startede som ung mand på rabbinerseminarium for at blive rabbiner. Han rejste snart til New York for at forfølge sin anden kærlighed, kunst. Saul, som oprindeligt var maler, blev siden opmuntret af sin mentor og venner til at overveje fotografering.

Bogen "Saul Leiter - Early Color".
Bogen “Saul Leiter – Early Color”. Klik på billedet for at læse mere. 

Saul havde en lang karriere som fotograf. Hans professionelle arbejde bestod hovedsageligt i sort/hvidt arbejde inden for mode og fotojournalistik. Men Saul oparbejdede en enorm praksis med farvefotografering på egen hånd med personligt arbejde. Disse billeder var for det meste ukendte for verden, indtil de blev opdaget i slutningen af 1990’erne. Mange af billederne blev optaget på Kodachrome-celluloidfilm og blev aldrig printet. Med udgivelsen af bogen “Saul Leiter: Early Color” i 2006 har Saul sikret sig sin plads som den muligvis vigtigste kolorist siden William Eggleston.

“Når vi taler om Saul Leiters fotografi, kommer det til at handle om noget, der er malet med et kamera.

Det er som om, vi i stedet for film og linser har pensler og penselstrøg i forskellige farver. Teksturniveauet og abstraktionsrigdommen giver virkelig disse billeder en anden dimension, som om de var malerier, som om de var slørede billeder i en filmsekvens.

Det er, som om de overskrider, hvad de er. Det er for mig det smukke ved Saul Leiters fotografi – det er som om, hans billeder transcenderer selve mediet og bliver til noget andet.”

— T. Hopper i videoen. 

 

Se selv, hvad der menes med alt dette ved at klikke på videoen herover. 

Se en mere uddybende gennemgang og analyse af Saul Leiter og hans værker i en 21-minutter lang video her.

5. Abstrakt fotografi – hvordan man tager fotos, som sælger

Britiske Gary Gough viser i denne 21-minutter lange video, hvordan man laver abstrakte fotos, som sælger!

Abstrakte fotografier skal ikke kun henvende sig til en sluttet kreds af interesserede men appellere til en bredere kreds. Altså billederne skal være mere universelle i modsætning til specifikke til et bestemt geografisk område eller begrænset målgruppe. Billeder kan afbilde en stemning, der kan appellere til mange.

Nøgleordene for Gary Gough er farve, lys, form, struktur og eksperimentel.

Han viser redigering af fotos i Adobe Lightroom og Photoshop. Han gør i denne video meget ud af vand i bevægelse, hvor lukkerhastigheden er vigtig til bl.a. sløring af det strømmende vand.

Komposition er meget vigtig for at skabe balance i et billede eller i en billedserie, såsom tredjedelsreglen. Det er point-of-interest i billedet også – det punkt, hvor øjet automatisk fokuserer. Beskæring er yderst vigtig. Vi ser f.eks. tre billeder af brusende vand samlet til en fotoserie i et enkelt billede i glas og ramme og flere andre. 

Se og hør ham tale, mens han redigerer, om hvilke overvejelser han gør sig undervejs for at skabe abstrakte billeder, du ikke vil have noget imod at have hængende på væggen derhjemme.

Egne eksempler på abstrakte fotografier

Jeg har selv fundet og optaget en række fotos, som – når de bliver beskåret – kan betegnes som abstrakte fotos. Af og til kan man slet ikke afgøre, hvad der egentligt er fotograferet. 

Eksempel 1: Patchwork, quilt eller hvad?

Hvad er dette?
Hvad er dette?

Billedet herover ser ret abstrakt ud: nogle kvadrater, der går over i hvide og grønne cirkler. Hvad kan det forestille?

Jeg har været i USA flere gange, bl.a. i Montana. På vejen hjem i flyet fra Montana til Europa er jeg flere gange fløjet henover grænsen mellem Idaho og Colorado. Her finder man Snake River. Første gang jeg fløj over grænsen mellem staterne, undrede jeg meget over det mærkelige fænomen med de grønne cirkler nede på jorden, som jeg kunne se ud af flyets vindue. Det havde jeg ikke set før.

Efter at have tænkt mig om, kom jeg på, at det måtte være runde marker, som benytter overrisling, hvor et langt rør via mange huller lader vandet sprøjte ud, og som er forankret midt på marken. Røret roterer så meget langsomt rundt i løbet af dagen. 

Det er en nem og billig måde at foretage overrisling på. Læs mere om dyrkningsformen, som på amerikansk kaldes Center-Pivot Irrigation.  

Jeg har ikke selv taget fotoet, for mulighederne for fotografering i flyet var for dårlige med mit kamera. Men jeg har omhyggeligt fundet og udvalgt dette luftfoto fra Google Earth, som jeg fandt mest abstrakt og egnet til en god komposition. 

Her ses området omkring Snake River lidt højere oppe fra:

Runde overrislede markeder ved Snake River på grænsen mellem Idaho og Colorado. Grafik: Google Earth.
Runde overrislede marker (og også nogle der ligner 6-bladede blomster), som Snake River på grænsen mellem Idaho og Colorado gennemstrømmer. Grafik: Google Earth.

Eksempel 2: Nogle klatter maling på et lærred?

Hvad er dette?
Hvad er dette? Foto: Lars Laursen.

Det er måske ikke så svært at se, hvad dette foto forestiller. Én mulig fortolkning kan være nogle klatter maling på et lærred. Det kunne det have været, hvis jeg havde ændret farvetonen i billedet til en hel anden. 

Men det er altså himlen fotograferet med kameraets linse rettet 90 grader over mit hoved – optaget søndag den 12. marts 2023 i Bagsværd.  Solen er lige ved at kunne ses ved skyen ovenover. 

Eksempel 3: Ruin af en trappe fra en for længst svunden civilisation?

Hvad er dette?
Hvad er dette? Foto: Lars Laursen. 

Der er en vis abstrakthed over dette udsnit af et foto. Hvad er de trappeformede formationer? Er det gamle for længst forfaldne ruiner af en trappe?

Nej, det er fra byen Mammoth Hot Springs i den nordlige del af Yellowstone National Park i staten Wyoming i USA. I byen går der dyr af arten elk frit omkring i gaderne, græssende på midterrabatten. En elk ligner en mellemting mellem en hjort og en elg. 

Det kan være farligt for børn i gummisko at bevæge sig ud på den varme jord.
Det kan være farligt for børn i gummisko at bevæge sig ud på den varme jord. Foto: Lars Laursen. 

Når stedet kaldes for Hot Springs er det fordi, undergrunden er ret varm sine steder. Der advares endda visse steder mod overhovedet at sætte en fod på jorden. Gummisko kan smelte, så der kan være farligt for børn at færdes. 

Men der strømmer også varmt vand fra undergrunden op til overfladen – i dette tilfælde henover en klippe, som forneden har disse trappeformationer. Det er krystallinske calciumcarbonat-aflejringer (også kaldet kulsur kalk med den kemiske formel CaCO3), der er dannet gennem århundreder (måske årtusinder). 

Fra Mammoth Hot Springs. Foto: Lars Laursen.
Fra Mammoth Hot Springs. Man må ikke færdes på jorden – den kan være brændende varm – så alle skal gå på gangstier af træ. Foto: Lars Laursen.

Eksempel 4: Tørlagte floder på planeten Mars?

Hvad er dette?
Hvad er dette? Foto: Lars Laursen. 

I Yellowstone National Park i Wyoming i USA findes der en meget farvestrålende kilde, Grand Prismatic Spring, med 70 grader dampende varm vand. Der er rødlige og blålige farver fra aflejringer af termofile bakterier, der kan klare den høje temperatur. Dette billede er beskåret, så søens vand ikke ses men blot noget af dens tørre bred. 

Her er et andet billede fra samme sted – også beskåret:

Fra en fremmed planet? Foto: Lars Laursen.
Er dette fra en fremmed planet? Foto: Lars Laursen.

Her ses aflejringer af termofile bakterier. 

Klik herunder for at se en kort optagelse af den farvestrålende og dampende 70 grader varme Grand Primatic Spring optaget af Lars Laursen:

Eksempel 5: Stikkelsbær?

Hvad er dette? Foto: Lars Laursen.
Hvad er dette? Foto: Lars Laursen.

Seniorfoto- og Videoklubbens medlemmer har ved et par lejligheder besøgt Botanisk Have på Østerbro i København. Her findes et fantastisk tropehus med planter, der ikke kan vokse i det danske klima. Der er også et kaktushus med et større antal forskellige slags kaktusser. Dette er et beskåret nærbillede af en af dem. Se det fulde billede her:

Billedet ovenfor er et udsnit af denne flade kæmpe kuglekaktus fra Botanisk Have. Foto: Lars Laursen.
Billedet ovenfor er et udsnit af denne flade kæmpe kuglekaktus fra Botanisk Have. Foto: Lars Laursen.

Et andet eksempel:

Eksempel 6: Malingsprøjt og løbende maling

Maling i flere farver, der løber ned af en (glas)plade eller dryppes i væske, kan give kunstneriske effekter. Men man skal nok optage video af processen for at få netop den rigtige frame, der kan benyttes som billede. Her er eksempler på noget med maling:

Det er nok ikke helt retfærdigt at vise disse to billeder som eksempler på abstrakt fotografi med maling. Det skyldes, at der næppe findes en teknik, der kan gøre dem efter med fysiske midler og et fysisk kamera. Disse to billeder er i virkeligheden skabt med hjælp fra AI-visualiseringstjenesten Midjourney, som tidligere er beskrevet her.  

Andre forslag til abstrakte billedemner

Ved abstrakt fotografi er det vigtige, at billedet ikke umiddelbart er genkendeligt. Det kan f.eks. være:

    • Bølger optaget oppefra (forholdsvist nært på vandet).
    • Optagelse af almindeligt som jord/sand og så ændre farverne til noget helt andet.
    • Strukturerne i et blad fra et træ – farverne kan ændres til noget andet, så det bliver uigenkendeligt.
    • Skyformationer.
    • Dråber på en glasplade oplyst fra neden med objekter i forskellige farver.
    • Olie i vand og lysets brydning i dråberne kan give kunstneriske effekter.  
    • Fotografering af vandløb/moseområder, hvor industrivirksomheder tankeløst udleder eller har udledt kemikalier, der får vandets overflade til at changere metallisk i regnbuens farver ligesom en sommerfuglevinge. 

Spørgsmålet er så: Hvad kan man bruge abstrakte fotografier til?

Man kan være tilfreds med at skabe kunst. Man kan øve sig, så man bliver til stadighed dygtigere og får stadig flere strenge at spille på, så også andre finder kvaliteter i ens kunst. Den kan blive så god, at man gerne vil have den hængende på væggen.

Men der er også brug for en vis grad af abstrakt fotografi i forbindelse med skabelse af indhold til Internettet. Jeg har selv skullet kreere mange billeder til brug i forskellige sammenhænge – bl.a. på hjemmesider, blogs og sociale medier, som jeg administrerer. Her er det godt at benytte mønstre og abstrakte billeder som baggrund til det, der skrives om. 

Her er en artikel ffra det kommunale seniorblad 60+, hvor baggrunden er blevet skiftet ud med en abstrakt changerende blå/lyserød farve. Grafik: Lars Laursen.
Her er en artikel fra det kommunale seniorblad “60+”, hvor en hvid baggrund er blevet skiftet ud med en abstrakt changerende blå/lyserød farve. Grafik: Lars Laursen.
Også ved dette stykke grafik til fejring af Aktivitetskredsens formand, Ulla Reitz, 17-års jubilæum i klubben er der benyttet en colourgraded blå/hvid abstrakt baggrund. Grafik: Lars Laursen.
Ved dette stykke grafik til fejring af Aktivitetskredsens formand, Ulla Reitz, 17-års jubilæum i klubben er der benyttet en enkel blå/hvid abstrakt baggrund. Grafik: Lars Laursen.
En reklame for Aktivitetskredsen julefrokost for alle seniorer har fået en særlig abstrakt lyserød baggrund. Grafik: Lars Laursen.
En reklame for Aktivitetskredsen julefrokost for alle seniorer har fået en særlig abstrakt lyserød baggrund og teksten har fået skygge. Grafik: Lars Laursen.
En reklame med tilbud om hjælp til MitID med en changerende abstrakt blå og lyserød baggrund.
En reklame med tilbud om hjælp til MitID, hvor en hvid baggrund er skiftet ud med en changerende abstrakt blå og lyserød baggrund.
En collage om Musikcaféen i Aktivitetskredsen har en abstrakt baggrund. Grafik og fotos: Lars Laursen.
En collage om Musikcaféen i Aktivitetskredsen har en abstrakt baggrund, der er i samklang med billedernes farver. Grafik og fotos: Lars Laursen.
En collage med billeder til fejring af en 80-års fødselsdag med abstrakt changerende blå og lyserød baggrund. Grafik: Lars Laursen.
En collage med billeder til fejring af en 80-års fødselsdag med abstrakt changerende blå og lyserød baggrund. Grafik: Lars Laursen.
En changerende violet baggrund til en artikel om Windows 10. Grafik: Lars Laursen.
En let changerende violet baggrund til en artikel om en halvårlig opgradering af Windows 10. Grafik: Lars Laursen.
En abstrakt baggrund til billede med Lars Erik Knudsen fra Høje Gladsaxe, der fik nogle af Seniorfoto- og Videoklubbens bøger. Foto og grafik: Lars Laursen.
En abstrakt baggrund til billedet med Lars Erik Knudsen fra Høje Gladsaxe, der tog imod nogle af Seniorfoto- og Videoklubbens bøger, da klubben skulle flytte. Foto og grafik: Lars Laursen.
En særlig abstrakt baggrund til nogle billeder skabt via en AI-visualiseringstjeneste. Collage og grafik: Lars Laursen.
En særlig abstrakt baggrund til nogle billeder skabt via en AI-visualiseringstjeneste til brug som inspiration til en charcuteriforretnings markedsføring. Collage og grafik: Lars Laursen.
Billeder fra en app-butik om Google Oversæt, der kan oversætte tekst in situ på det, som mobilkameraet er rettet imod. Her er en særlig abstrakt baggrund. Grafik: Lars Laursen.
Billeder fra en app-butik om appen Google Oversæt, der kan oversætte tekst live på det, som mobilkameraet er rettet imod. Her er en særlig abstrakt lyserød baggrund for billederne. Fotos og grafik: Lars Laursen.
Baggrunden på denne forside til et hæfte er også abstrakt. Grafik: Lars Laursen.
Baggrunden på denne forside til et hæfte om de over 100.000 tegn og symboler på alverdens sprog, som moderne PC’er er i stand til at vise, er også abstrakt. Grafik: Lars Laursen.
Fra et opslag om et phishing-forsøg, som er borger har oplevet. Baggrunden er abstrakt grøn. Grafik: Lars Laursen.
Fra et opslag om et phishing-forsøg, som en borger i Gladsaxe Kommune har oplevet. Baggrunden er en abstrakt lysegrøn akvarel. Grafik: Lars Laursen.
Her er dog anvendt en ensfarvet baggrund til en blogartikel. Grafik: Colourbox og Lars Laursen.
“Tadaah! Vi er også blevet røgfrie ved hjælp af TABAC!” Foto: Tatiana Vychegzhanina, Ukraine, på Colourbox. Grafik: Lars Laursen. Her er dog anvendt en ensfarvet baggrund til en blogartikel
En plakat til Gladsaxedagen for Seniorfoto- og Videoklubben, hvor en et lystfartøj i en lystbådshavn op mod en blå himmel er benyttet som en abstrakt baggrund. Grafik og fotos: Lars Laursen.
En plakat til Gladsaxedagen for Seniorfoto- og Videoklubben, hvor et lystfartøj i en lystbådshavn set op mod en blå himmel er benyttet som en abstrakt hvidblå baggrund. Grafik og fotos: Lars Laursen.
En A-stativplakat for Seniorklubberne ved Gladsaxedagen, hvor der er valgt en blå himmel som abstrakt baggrund. Foto: Carl Christian Lauridsen. Baggrund: Colourbox. Grafik: Lars Laursen.
Fra en A-stativplakat for Seniorklubberne ved Gladsaxedagen, hvor der er valgt en blå himmel med skyer som abstrakt baggrund. Foto: Carl Christian Lauridsen. Baggrund: Colourbox. Grafik: Lars Laursen.

Hvis du vil vide mere

Mange andre har skrevet om og viser abstrakte fotografier på nettet. Tag et kig på nogle af dem her:

Med venlig hilsen

Lars Laursen, næstformand for Seniorfoto- og Videoklub. 

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar