Vi har været vant til, at fotos kunne vi stole på i ret høj grad. De var ægte og uændrede. Med avanceret fotoredigering med bl.a. fotoredigeringsprogrammet Photoshop holder den ikke helt længere. Aviser kræver, at reportagefotos er meget lidt redigerede. Til fotokonkurrencer skelnes – afhængigt af konkurrencens tema – mellem meget lidt redigerede fotos og kunstbilleder.
Men med fremkomsten af AI-skabte billeder, der er fotorealistiske, er der åbnet for nye muligheder for “fotos”, der er slet ikke er optaget af noget kamera!
Nu viser det sig, at sådanne billeder bliver anvendt i USA i forbindelse med den kommende præsidentvalgkamp i 2024.
Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump har for nyligt givet udtryk for, at en arrestation af ham var nært forestående; at den ville sted i tirsdags. Det gjorde den dog ikke.
Man kan være bange for, at en grund til at tale sådan om sig selv kan være for at skabe en polarisering eller et oprør i den amerikanske befolkning, som måske (lad os håbe, det ikke sker) kan føre til enten en borgerkrig eller en opdeling af Amerikas Forenede Stater (USA) i Amerikas Forenede Republikanske Stater (URSA) og Amerikas Forenede Demokratiske Stater (UDSA) – det sidste for at undgå borgerkrig.
Men først lidt om forfalskede billeder og videoer.
DeepFake-videoer
Jeg har tidligere skrevet en artikel om såkaldte DeepFake-videoer af kendte personer, der siger noget andet, end de har gjort i virkeligheden.
Det skete i forbindelse med udgivelsen af min bog om IT-sikkerhed, Bliv sikker på nettet – om PC- og onlinesikkerhed, hvor begrebet DeepFakes tages op, og de mulige konsekvenser for menneskers holdninger til kendte personer og vigtige begivenheder, når de ikke længere kan være sikre på, at “et billede ikke lyver”. DeepFake er en sammentrækning af ordene “Deep Learning Fake”.
En DeepFake med Mette Frederiksen
Det er kunstig intelligens (AI), der benyttes til på video at udskifte skuespilleres ansigter med kendte personers, der samtidigt tillægges ord via mimik og tale, som de aldrig har sagt i virkeligheden.
Jonatan Spang, der er vært på DR2’s satireprogram “Tæt på Sandheden”, har forsvaret at have fået produceret en DeepFake-video angiveligt med statsminister Mette Frederiksen, der håner et (ganske godt) fotoopslag om søndagsflûtebagning, som hun tidligere har lagt ud på sin Facebook-profil. Men videoen herunder er deepfake og falsk.
I Jonathan Spangs DeepFake-udgave ses, hvordan optagelserne til overstående foto angiveligt skulle være foregået. Det viser Mette Frederiksen med en noget anden (meget ubehagelig) attitude, end den vi kender fra hende på tv og andre steder, hvor der vises billeder af hende som (den gavmilde eller beskyttende) landsmoder.
Vært og satiriker Jonathan Spang havde gennem lang tid forgæves forsøgt at få et interview med Mette Frederiksen, så dette var angiveligt det tætteste han kunne komme på hende.
Klik dette link på Facebook for at se videoen. Advarsel: den kan virke stødende!
Du kan læse mere om Jonathan Spangs forsvar for DeepFake-videoen med Mette Frederiksen på Berlingskes websted ved at klikke her (artiklen kan ses gratis og uden login).
DeepFake som mockumentary
Man kan kalde DeepFake-videoen om Mette Frederiksen og Dan Jørgensen for en slags mockumentary – i stil med den danske, satiriske Zentropa-film AFR fra 2007, instrueret af Morten Hartz Kaplers, der skildrer – via faktiske optagelser fra tv af faktiske politikeres udklippede udtalelser taget ud af deres rette sammenhæng og sat sammen på en ny måde for at fortælle en ganske anden historie – den daværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans angiveligt homoseksuelle forhold til en mand, der undervejs dræber ham.
Anders Fogh Rasmussen måtte bare udholde dette og se til – for han var jo som statsminister tilmed pressefrihedens minister og forsvarer – især efter hans forsvar for Muhammed-tegningerne som udtryk for disse friheder, og at han derfor ikke kunne gribe ind over for dem til fordel for verdens krænkede muslimer og Muhammeds efterkommere – og dermed skete tilsyneladende en udvidelse af pressefriheden til også at omfatte retten til offentligt at krænke andre (befolkningsgrupper) verbalt – og en underforstået holdning, om at det skal man kunne klare.
En mockumentary (ordet er sammensat af mockery (hån, spot, latterliggørelse) og documentary (dokumentar)). AFR-filmen er sat sammen på en måde, der minder om løsesums- eller afpresningsbreve. I brevet er skrevet en tekst ved hjælp af udklippede bogstaver fra forskellige magasiner, som klistret på brevpapiret i den orden giver en helt anden mening end den oprindelige. I filmen sker det blot med videoklip fra nyheds- og interviewudsendelser – taget ud af deres oprindelige sammenhæng og indsat så det giver en (helt anden) sammenhængende historie.
Herover ses traileren til AFR-filmen, som er en mockumentary.
Præsidenter og skuespillere udsat for DeepFake
Du kan ved at klikke læse min artikel om emnet, hvor både Barack Obama og Donald Trump m.fl. er udsat for fænomenet. Se et antal korte videoer samt nogle enkelte længere dokumentarudsendelser om det.
Implikationer ved disse teknologier
Vi kan risikere, at vi ikke længere vil anse et billede eller videoklip med en politiker for værende sandt, hvis det ikke passer med vort eget synspunkt, selvom det er ægte nok. Eller at vi tror, at det er ægte, selvom det er en forfalskning – blot det er i overensstemmelse med ens eget synspunkt. Det er en fare for det politiske klima.
Der er også en risiko for, at en politiker offentligt vil benægte, at faktiske, ægte optagelser af noget, denne har sagt, er ægte eller ej. Det kan betyde, at der sås tvivl om, hvad der er ægte, såvel som hvad er er falsk. Der er faktisk én kendt politiker, som engang har udtalt, at noget var “not authentic”.
Og måske er det svært for journalister at bevise ægtheden, hvis der kan sås tvivl om alt – inklusive ægte video- og lydoptagelser – også selvom flere nyhedsmedier var til stede ved begivenheden, men kun en enkelt optagelse fandt sted.
Se Trump’s “mange forskellige arrestationsøjeblikke”
Hvis du ikke allerede havde kendskab til DeepFake og forfalskede billeder, har du fået det nu.
Tag et klik for at se den 4½-minutter lange engelsksprogede gennemgang af en række forfalskede AI-skabte fotos af arrestationen af Trump – og en række andre fake billeder fra uge 13 i 2023. Det er vældigt oplysende (og samtidigt sober)!
Videoen vises som standard med danske undertekster.
Der er blevet kreéret en falsk musikvideo med stillbilleder skabt med den billedskabende AI-tjeneste Midjourney. Det er en udgave af Elvis Presleys “Jailhouse Rock” med en alternativ tekst og med Donald Trump og Joe Biden som hovedpersoner i arresthuset. Det er muligt at skabe et sådant diasshow med egenindspillet musik nu. Tag et klik for at se den, hvis du tør:
Se de nye muligheder med AI-skabte fotos
De computerskabte billeder, du kan se i de ovenstående videoklip, er skabt via en ny billedskabende onlinetjeneste, der benytter AI (såkaldt kunstig intelligens). Tag et klik på min artikel om denne tjeneste, Midjourney, og bliv overrasket over, hvor godt AI kan gøre det lige nu!
Tirsdag den 4. april 2023 blev Donald Trump faktisk arresteret. Se Berlingskes artikel om det her.
Med venlig hilsen
Lars Laursen, næstformand i Seniorfoto- og Videoklub.
Kilder:
-
-
- DR: Falske billeder af Donald Trump, der bliver anholdt, set af millioner på Twitter
- Ekstra Bladet: Kan du spotte det? ‘Falsk’ Trump anholdt på gaden
- Berlingske: Falske fotos af anholdt Trump set millioner af gange. Det skaber frygt for, at alle andre er for godtroende (kræver abonnement)
- Recordere.dk: Se (AI-)fotos af Donald Trumps anholdelse
- BT: Millioner har set billederne af den kæmpende Trump – men alt var skabt af en computer
- Den oprindelige artikel i The Washington Post: Fake images of Trump arrest show ‘giant step’ for AI’s disruptive power (engelsksproget)
-
