
Hvis du holder af at dyste mod andre fotografer, kan du med fordel deltage i Region Nord Fotos to fotokonkurrencer i foråret 2022. Region Nord Foto (RNFoto) er en sammenslutning af sjællandske fotoklubber – heriblandt vores egen.
Klubbens Lise har kontakt med Region Nord Foto og ved en del om sammenslutningens arbejde.
-
- RNFoto afholder her i foråret en konkurrence med deltagelse af papirfotos. Indlevering af billeder kan ske fra 3. januar 2022 frem til 7. februar 2022. Bedømmelsen af dem sker den 17. marts 2022.
- Der følger endnu en konkurrence med deltagelse af fotoserier, der starter den 10. februar 2022 og har bedømmelse den 26. april. Klubbens medlemmer udfærdigede i 2021 selv egne fotoserier.
Du kan læse mere om RNFoto i almindelighed her og konkurrencereglerne i særdeleshed her.
Klubbens bestyrelse har modtaget nedenstående fra den person, til hvilken fotos skal sendes:
Kære fotoklub,
Som I nok har bemærket i Formandens nyhedsbrev varetager jeg funktionen som billedsekretær, i hvert fald indtil årsmødet. Derfor er årets konkurrencer opdateret med nyt afleveringssted.
Bemærk også, at starten på upload af Serier er flyttet et par dage. Det skyldes alene, at konkurrencemodulet gerne vil have et par dage mellem konkurrencerne.
Klublisten er udarbejdet efter adresserne i konkurrencemodulet, så hvis du ikke mener du er den rette modtager, så send en mail til billedsek@rnfoto.dk. Så kan vi få opdateret vores liste.
Med venlig hilsen
Erik Holgersen
RN billedsekretær
30 26 83 73
Ølstykke fotoklub
Med venlig hilsen
Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklub.